Amerikanske borgerkrig og National Union Party (USA)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Amerikanske borgerkrig og National Union Party (USA)

Amerikanske borgerkrig vs. National Union Party (USA)

Den amerikanske borgerkrig (1861–1865) (i Sydstaterne krigen mellem staterne) var en borgerkrig i De Forenede Stater. National Union Party var et politisk parti i USA fra 1864 til 1868.

Abraham Lincoln

Abraham Lincoln (født 12. februar 1809, død 15. april 1865) var USA's 16.

Abraham Lincoln og Amerikanske borgerkrig · Abraham Lincoln og National Union Party (USA) · Se mere »

Demokratiske parti (USA)

Det demokratiske parti eller blot Demokraterne er det ene af de to store politiske partier i USA; det andet er det republikanske parti.

Amerikanske borgerkrig og Demokratiske parti (USA) · Demokratiske parti (USA) og National Union Party (USA) · Se mere »

Illinois

Illinois er en amerikansk delstat.

Amerikanske borgerkrig og Illinois · Illinois og National Union Party (USA) · Se mere »

Republikanske parti (USA)

Det Republikanske Parti (i daglig tale Republikanerne), også almindeligvis kaldet GOP ("Grand Old Party"), er USA's konservative parti.

Amerikanske borgerkrig og Republikanske parti (USA) · National Union Party (USA) og Republikanske parti (USA) · Se mere »

Tennessee

Tennessee er en amerikansk delstat.

Amerikanske borgerkrig og Tennessee · National Union Party (USA) og Tennessee · Se mere »

Unionen

Konføderationen. Ufarvede stater var ikke stater før eller under borgerkrigen. Under den amerikanske borgerkrig blev betegnelsen Unionen brugt om Amerikas Forenede Stater, dvs.

Amerikanske borgerkrig og Unionen · National Union Party (USA) og Unionen · Se mere »

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

Amerikanske borgerkrig og USA · National Union Party (USA) og USA · Se mere »

Washington D.C.

Klik for større kort.) Washington District of Columbia (også kendt som Washington, D.C., eller blot Washington) er USA's forbundshovedstad, der ligger indeklemt mellem de to delstater Maryland og Virginia.

Amerikanske borgerkrig og Washington D.C. · National Union Party (USA) og Washington D.C. · Se mere »