Ligheder mellem Amerikanske borgerkrig og Slaget ved Antietam
Amerikanske borgerkrig og Slaget ved Antietam har 31 ting til fælles (i Unionpedia): Abraham Lincoln, Ambrose Burnside, Amerikas Konfødererede Stater, Andet slag ved Bull Run, Army of Northern Virginia, Army of Virginia, Emancipationserklæringen, George B. McClellan, George Meade, Harpers Ferry, Henry W. Halleck, James Longstreet, Jefferson Davis, John Bell Hood, John Pope, Joseph Hooker, Jubal A. Early, Maryland, Robert E. Lee, Sharpsburg (Maryland), Slaget ved Chancellorsville, Slaget ved Chickamauga, Slaget ved Gettysburg, Slaget ved Spotsylvania Court House, Stonewall Jackson, Unionen, USA, West Virginia, 1. januar, 17. september, ..., 22. september. Expand indeks (1 mere) »
Abraham Lincoln
Abraham Lincoln (født 12. februar 1809, død 15. april 1865) var USA's 16.
Abraham Lincoln og Amerikanske borgerkrig · Abraham Lincoln og Slaget ved Antietam ·
Ambrose Burnside
Ambrose Everett Burnside (23. maj 1824 – 13. september 1881) var en amerikansk officer, jernbanedirektør, opfinder, fabrikant og politiker fra Rhode Island, som gjorde tjeneste som guvernør og senator.
Ambrose Burnside og Amerikanske borgerkrig · Ambrose Burnside og Slaget ved Antietam ·
Amerikas Konfødererede Stater
Amerikas Konfødererede Stater (Confederate States of America, CSA) var et forbund af stater, oprettet 4. februar 1861 med South Carolina, Mississippi, Florida, Alabama, Georgia, Texas og Louisiana som deltagere.
Amerikanske borgerkrig og Amerikas Konfødererede Stater · Amerikas Konfødererede Stater og Slaget ved Antietam ·
Andet slag ved Bull Run
Andet slag ved Bull Run, eller Det andet slag ved Manassas, blev udkæmpet mellem den 28. og 30. august 1862, under den amerikanske borgerkrig.
Amerikanske borgerkrig og Andet slag ved Bull Run · Andet slag ved Bull Run og Slaget ved Antietam ·
Army of Northern Virginia
Army of Northern Virginia var Sydstaternes største hær på den østlige front under den amerikanske borgerkrig.
Amerikanske borgerkrig og Army of Northern Virginia · Army of Northern Virginia og Slaget ved Antietam ·
Army of Virginia
Army of Virginia blev opstillet som en større enhed i Unionshæren og opererede kortvarigt og uden succes i 1862 under den amerikanske borgerkrig.
Amerikanske borgerkrig og Army of Virginia · Army of Virginia og Slaget ved Antietam ·
Emancipationserklæringen
Emancipationserklæringen på National Underground Railroad Freedom Center i Cincinnati i Ohio Emancipationserklæringen er to ordrer udstedt af præsident Abraham Lincoln under den Amerikanske borgerkrig.
Amerikanske borgerkrig og Emancipationserklæringen · Emancipationserklæringen og Slaget ved Antietam ·
George B. McClellan
George Brinton McClellan (3. december 1826 – 29. oktober 1885) var en amerikansk generalmajor i den amerikanske borgerkrig.
Amerikanske borgerkrig og George B. McClellan · George B. McClellan og Slaget ved Antietam ·
George Meade
George Gordon Meade var en karriereofficer i den amerikanske hær og en civilingeniør, der var involveret i bygning af byggeprojekter langs kysterne, herunder adskillige fyrtårne.
Amerikanske borgerkrig og George Meade · George Meade og Slaget ved Antietam ·
Harpers Ferry
Harpers Ferry er en lille by i Jefferson County, West Virginia i USA.
Amerikanske borgerkrig og Harpers Ferry · Harpers Ferry og Slaget ved Antietam ·
Henry W. Halleck
Henry W. Halleck Henry Wager Halleck (16. januar 1815 – 9. januar 1872) var officer i De Forenede Staters hær, bogligt lærd og sagfører.
Amerikanske borgerkrig og Henry W. Halleck · Henry W. Halleck og Slaget ved Antietam ·
James Longstreet
James Longstreet (8. januar 1821–2. januar 1904) var en af de mest fremtrædende af Sydstaternes generaler i den amerikanske borgerkrig og den vigtigste underordnede for Robert E. Lee, som kaldte ham sin ”Gamle stridshest”.
Amerikanske borgerkrig og James Longstreet · James Longstreet og Slaget ved Antietam ·
Jefferson Davis
Jefferson Davis (født 3. juni 1808 i Todd County, Kentucky, død 5. december 1889 i New Orleans, Louisiana) var de amerikanske sydstaters præsident under den amerikanske borgerkrig.
Amerikanske borgerkrig og Jefferson Davis · Jefferson Davis og Slaget ved Antietam ·
John Bell Hood
John Bell Hood (1. juni eller 29. juni 1831 – 30. august 1879) var general i sydstatshæren under Den amerikanske borgerkrig.
Amerikanske borgerkrig og John Bell Hood · John Bell Hood og Slaget ved Antietam ·
John Pope
John Pope (18. marts 1822 – 23. september 1892) var karriereofficer i den amerikanske hær og general for Unionen i den amerikanske borgerkrig.
Amerikanske borgerkrig og John Pope · John Pope og Slaget ved Antietam ·
Joseph Hooker
Joseph Hooker (født 13. november 1814, død 31. oktober 1879) var en karriereofficer i den amerikanske hær, kæmpede i den Mexicansk-amerikanske krig og var generalmajor i unionshæren under den amerikanske borgerkrig.
Amerikanske borgerkrig og Joseph Hooker · Joseph Hooker og Slaget ved Antietam ·
Jubal A. Early
Jubal Anderson Early (3. november 1816 – 2. marts 1894) var en amerikansk advokat og general i Sydstatshæren under den amerikanske borgerkrig.
Amerikanske borgerkrig og Jubal A. Early · Jubal A. Early og Slaget ved Antietam ·
Maryland
Maryland er en amerikansk delstat.
Amerikanske borgerkrig og Maryland · Maryland og Slaget ved Antietam ·
Robert E. Lee
Glasmosaik over Lee's levned i the National Cathedral, som viser hans tid på West Point, hans tjeneste i ingeniørkorpset, Slaget ved Chancellorsville, og hans død Robert Edward Lee (født 19. januar 1807, død 12. oktober 1870) var en karriereofficer i USA's hær, ingeniørsoldat, og blandt de mest lovpriste generaler i USA's historie.
Amerikanske borgerkrig og Robert E. Lee · Robert E. Lee og Slaget ved Antietam ·
Sharpsburg (Maryland)
Sharpsburg er en by i Washington County, Maryland, ca.
Amerikanske borgerkrig og Sharpsburg (Maryland) · Sharpsburg (Maryland) og Slaget ved Antietam ·
Slaget ved Chancellorsville
Slaget ved Chancellorsville var et stort slag i den amerikanske borgerkrig. Det blev udkæmpet nær landsbyen Spotsylvania Courthouse, i Virginia, fra den 30. april til den 6. maj 1863. Det kaldes for Robert E. Lee's "perfekte slag" på grund af hans risikable, men succesfulde deling af hæren overfor en meget stærkere fjendtlig styrke. I slaget stod Unionshæren Army of the Potomac under generalmajor Joseph Hooker overfor Sydstaternes hær Army of Northern Virginia under generalløjtnant Robert E. Lee, som kun var ca. halvt så stor. Lees vovemod og Hookers ængstelighed i kamp resulterede tilsammen i et alvorligt nederlag til Unionen. Der var dog malurt i Sydstaternes sejrspokal. Generalløjtnant Stonewall Jackson blev dødeligt såret i slaget, og general Lee betegnede dette tab som at "miste min højre arm". Chancellorville kampagnen begyndte med, at unionshæren overskred Rappahannock floden om morgenen den 27. april 1863. Kraftige kampe udviklede sig den 1. maj og fortsatte, indtil unionsstyrkerne trak sig tilbage over floden om natten mellem den 5. og 6. maj.
Amerikanske borgerkrig og Slaget ved Chancellorsville · Slaget ved Antietam og Slaget ved Chancellorsville ·
Slaget ved Chickamauga
Slaget ved Chickamauga blev udkæmpet i september 1863 under Den Amerikanske Borgerkrig.
Amerikanske borgerkrig og Slaget ved Chickamauga · Slaget ved Antietam og Slaget ved Chickamauga ·
Slaget ved Gettysburg
Slaget ved Gettysburg stod mellem den 1. og 3. juli 1863 under den amerikanske borgerkrig.
Amerikanske borgerkrig og Slaget ved Gettysburg · Slaget ved Antietam og Slaget ved Gettysburg ·
Slaget ved Spotsylvania Court House
Slaget ved Spotsylvania Court House var det andet slag i generalløjtnant Ulysses S. Grant's Overland kampagne i 1864 under den amerikanske borgerkrig.
Amerikanske borgerkrig og Slaget ved Spotsylvania Court House · Slaget ved Antietam og Slaget ved Spotsylvania Court House ·
Stonewall Jackson
Jacksons statue på Jacksons grav i Lexington, Virginia. Thomas Jonathan "Stonewall" Jackson (21. januar 1824 – 10. maj 1863) var en amerikansk officer, der var general i Sydstaternes hær under den amerikanske borgerkrig.
Amerikanske borgerkrig og Stonewall Jackson · Slaget ved Antietam og Stonewall Jackson ·
Unionen
Konføderationen. Ufarvede stater var ikke stater før eller under borgerkrigen. Under den amerikanske borgerkrig blev betegnelsen Unionen brugt om Amerikas Forenede Stater, dvs.
Amerikanske borgerkrig og Unionen · Slaget ved Antietam og Unionen ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Amerikanske borgerkrig og USA · Slaget ved Antietam og USA ·
West Virginia
West Virginia er en delstat (siden 20. juni 1863) i det østlige USA.
Amerikanske borgerkrig og West Virginia · Slaget ved Antietam og West Virginia ·
1. januar
1.
1. januar og Amerikanske borgerkrig · 1. januar og Slaget ved Antietam ·
17. september
17.
17. september og Amerikanske borgerkrig · 17. september og Slaget ved Antietam ·
22. september
22.
22. september og Amerikanske borgerkrig · 22. september og Slaget ved Antietam ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Amerikanske borgerkrig og Slaget ved Antietam
- Hvad de har til fælles Amerikanske borgerkrig og Slaget ved Antietam
- Ligheder mellem Amerikanske borgerkrig og Slaget ved Antietam
Sammenligning mellem Amerikanske borgerkrig og Slaget ved Antietam
Amerikanske borgerkrig har 316 relationer, mens Slaget ved Antietam har 83. Da de har til fælles 31, den Jaccard indekset er 7.77% = 31 / (316 + 83).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Amerikanske borgerkrig og Slaget ved Antietam. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: