Amerikanske vicepræsidenter og James A. Garfield

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Amerikanske vicepræsidenter og James A. Garfield

Amerikanske vicepræsidenter vs. James A. Garfield

Vicepræsidentens flag Vicepræsident er det næsthøjeste embede i USA efter præsidentembedet. James Abram Garfield (født 19. november 1831 i Ohio, død 19. september 1881) var USA's 20.

Amerikanske præsidenter

Våbenskjold for de amerikanske præsidenter Dette er en liste over amerikanske præsidenter, siden USA's forfatning trådte i kraft i 1789.

Amerikanske præsidenter og Amerikanske vicepræsidenter · Amerikanske præsidenter og James A. Garfield · Se mere »

Chester A. Arthur

Chester Alan Arthur (født 5. oktober 1829, død 18. november 1886) var USA's 21.

Amerikanske vicepræsidenter og Chester A. Arthur · Chester A. Arthur og James A. Garfield · Se mere »

Demokratiske parti (USA)

Det demokratiske parti eller blot Demokraterne er det ene af de to store politiske partier i USA; det andet er det republikanske parti.

Amerikanske vicepræsidenter og Demokratiske parti (USA) · Demokratiske parti (USA) og James A. Garfield · Se mere »

Republikanske parti (USA)

Det Republikanske Parti (i daglig tale Republikanerne), også almindeligvis kaldet GOP ("Grand Old Party"), er USA's konservative parti.

Amerikanske vicepræsidenter og Republikanske parti (USA) · James A. Garfield og Republikanske parti (USA) · Se mere »

Rutherford B. Hayes

Rutherford Birchard Hayes (født 4. oktober 1822, død 17. januar 1893) var USA's 19.

Amerikanske vicepræsidenter og Rutherford B. Hayes · James A. Garfield og Rutherford B. Hayes · Se mere »

Ulysses S. Grant

Ulysses S. Grant (født Hiram Ulysses Grant), (27. april 1822 – 23. juli 1885) var en amerikansk general og USA's 18.

Amerikanske vicepræsidenter og Ulysses S. Grant · James A. Garfield og Ulysses S. Grant · Se mere »

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

Amerikanske vicepræsidenter og USA · James A. Garfield og USA · Se mere »