Hurtigere adgang end browser!
27 relationer: Agenor, Anatolien, Apollodoros fra Athen, Argos, Europa, Europa (måne), Fønikere, Føniks (person), Græsk mytologi, Herodot, Iliaden, Io (græsk mytologi), Jupiter (planet), Kadmos, Kastespyd, Laelaps, Metamorphoses, Minoisk kultur, Minos, Publius Ovidius Naso, Rhadamantys, Telefassa, Thebanske sagnkreds, Theben (Grækenland), Tyren (stjernetegn), Tyrus, Zeus.
Agenor
I den græske mytologi er Agenor en fønikisk sagnkonge fra Tyrus.
Ny!!: Europa (mytologi) og Agenor · Se mere »
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Ny!!: Europa (mytologi) og Anatolien · Se mere »
Apollodoros fra Athen
Apollodoros fra Athen (optræder omkring 150 f.Kr. – 140 f.Kr.) er betegnelsen for en eller muligvis to græske forfattere også kaldet Grammatikeren Apollodoros fra Athen.
Ny!!: Europa (mytologi) og Apollodoros fra Athen · Se mere »
Argos
Det moderne Argos med ruinerne af et antikt amfiteater i forgrunden. Argos var en bystat på Peloponnes i Grækenland.
Ny!!: Europa (mytologi) og Argos · Se mere »
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Ny!!: Europa (mytologi) og Europa · Se mere »
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Ny!!: Europa (mytologi) og Europa (måne) · Se mere »
Fønikere
Fønikisk skulptur fra Spanien. Fønikiske byer og handelsruter. Fønikerne var et kana'anæisk folkeslag fordelt i en række forskellige bystater kaldet Fønikien rundt om Middelhavet – hovedsageligt i Levanten.
Ny!!: Europa (mytologi) og Fønikere · Se mere »
Føniks (person)
Føniks (t.h.) og Briseis på keramik fra Antikkens Grækenland. Føniks var ifølge den græske mytologi en fønikisk kongesøn eller konge.
Ny!!: Europa (mytologi) og Føniks (person) · Se mere »
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland.
Ny!!: Europa (mytologi) og Græsk mytologi · Se mere »
Herodot
Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. Herodots Historie handler bl.a. om de persiske invasioner af Grækenland i 490 og 480 f.Kr., som grækerne afviste. Første del af værket handler om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer ud i lange udflugter om fortidige og samtidige kulturer som Lydien, Persien, Egypten, Babylon og skyterne. På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Herodots Historie blev genudgivet på dansk i 1997. Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae). På Herodots tid betød historiē ikke, hvad vi i dag forstår ved "historie", men derimod "forskning" (af (w)id- "se, erfare").
Ny!!: Europa (mytologi) og Herodot · Se mere »
Iliaden
Illustration fra ''Den ambrosiske Illiade'', den eneste bevarede illustrerede udgave fra antikken af ''Iliaden''. Billedet viser Achilleus, der ofrer til Zeus for Patroklos' uskadte hjemkomst. Den døde Hektor bringes tilbage til Troja. Iliaden er et græsk episk heksameterdigt, der - ligesom sin efterfølger Odysseen - traditionelt tilskrives Homer.
Ny!!: Europa (mytologi) og Iliaden · Se mere »
Io (græsk mytologi)
Io og Zeus.Maleri af Antonio da Correggio. Io var præstinde og en af Zeus' mange elskerinder.
Ny!!: Europa (mytologi) og Io (græsk mytologi) · Se mere »
Jupiter (planet)
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Europa (mytologi) og Jupiter (planet) · Se mere »
Kadmos
Kadmos var den mytiske grundlægger af oldtidsbyen Theben i Grækenland og stamfader til det kongedynasti, der beskrives i den Thebanske sagnkreds.
Ny!!: Europa (mytologi) og Kadmos · Se mere »
Kastespyd
Agrianisk peltast med tre små kastespyd. Denne type lette fodsoldater var almindelige i Oldtidens Grækenland. Et kastespyd er et spyd, der bruges til at kaste med.
Ny!!: Europa (mytologi) og Kastespyd · Se mere »
Laelaps
Laelaps var en magisk hund, som var givet af Zeus til Europa.
Ny!!: Europa (mytologi) og Laelaps · Se mere »
Metamorphoses
Metamorphoses (græsk: 'μεταμορφώσεις', Latin: Metamorphōsēs), Metamorfoserne eller Forvandlingerne er den latinske digter Ovids hovedværk, sandsynligvis forfattet umiddelbart før digterens eksil i år 8 e.Kr. Det er et heksametrisk epos i femten bøger, der genfortæller verdenshistorien med særlig henblik på mytologien og de overnaturlige forvandlinger, som mytologien fortalte om.
Ny!!: Europa (mytologi) og Metamorphoses · Se mere »
Minoisk kultur
Krukker ved udgravning i Knossos på Kreta. Den minoiske kultur var en præ-hellensk bronzealder-kultur fra ca.
Ny!!: Europa (mytologi) og Minoisk kultur · Se mere »
Minos
I den græske mytologi var Minos søn af Zeus og Europa og regerede fra sit palads i Knossos over Kreta.
Ny!!: Europa (mytologi) og Minos · Se mere »
Publius Ovidius Naso
Publius Ovidius Naso, kendt som Ovid (født 20. marts 43 f.Kr., død ca. 17 e. Kr.), var en romersk digter.
Ny!!: Europa (mytologi) og Publius Ovidius Naso · Se mere »
Rhadamantys
Rhadamantys (Ῥαδάμανθυς Rhadamanth(y/o/u)s) var ifølge græsk mytologi en vis konge, der var søn af Zeus og Europa.
Ny!!: Europa (mytologi) og Rhadamantys · Se mere »
Telefassa
Telefassa var en mytisk fønikisk dronning, gift med Agenor og stammoder til den Thebanske og Minoiske kongeslægt.
Ny!!: Europa (mytologi) og Telefassa · Se mere »
Thebanske sagnkreds
Den thebanske sagnkreds er en af de mest omfangsrige og komplekse af de græske sagnkredse.
Ny!!: Europa (mytologi) og Thebanske sagnkreds · Se mere »
Theben (Grækenland)
Theben var en oldtidsby i det græske landskab Bøotien.
Ny!!: Europa (mytologi) og Theben (Grækenland) · Se mere »
Tyren (stjernetegn)
Illustration fra en astrologibog fra 1500-tallet. 200px 100px Tyren (Taurus) er det andet stjernetegn i dyrekredsen og ligger mellem Vædderen og Tvillingerne.
Ny!!: Europa (mytologi) og Tyren (stjernetegn) · Se mere »
Tyrus
Tyrs fiskerihavn Tyrus (Arabisk: صور, Ṣūr, fransk: Tyr) er en by i Sydguvernementet i Libanon.
Ny!!: Europa (mytologi) og Tyrus · Se mere »
Zeus
Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.
Ny!!: Europa (mytologi) og Zeus · Se mere »
