Hurtigere adgang end browser!
52 relationer: Alsace, Anno Domini, Augustus, Bonn, Cassiodor, Diodor, Dionysios af Halikarnassos, Domitian, Elben, Filologi, Gallia Belgica, Germania Inferior, Germania Superior, Germanske folkeslag, Germanske sprog, Gregor af Tours, Gudmund Schütte, Guld, Holland, Jordanes, Julius Cæsar, Kannibalisme, Köln, Lacus Flevo, Legion (Rom), Livius, Mainz, Marcus Velleius Paterculus, Plinius den ældre, Pomponius Mela, Poseidonios, Ptolemæus, Pytheas fra Massalia, Rav, Rhinen, Romerriget, Romerske provinser, Sølv, Schweiz, Skalk, Stamme (folk), Stednavn, Strabon, Strasbourg, Tacitus, Teutoburgerskoven, Varusslaget, Venantius Fortunatus, Weichsel, Wisła, ..., 100, 9. Expand indeks (2 mere) »
Alsace
Alsace (tysk Elsass) var en fransk region indtil 1.
Ny!!: Germanien og Alsace · Se mere »
Anno Domini
Dionysius Exiguus opfandt betegnelsen ''Anno Domini'' i år 525 Anno Domini ("i det Herrens år", A.D. eller AD) er latin for år efter Kristi fødsel (e.Kr.). Om årene inden bruges anno ante Christum: f.Kr.
Ny!!: Germanien og Anno Domini · Se mere »
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Ny!!: Germanien og Augustus · Se mere »
Bonn
Bonn (officiel Bundesstadt Bonn) er en tysk by med omkring 300.000 indbyggere.
Ny!!: Germanien og Bonn · Se mere »
Cassiodor
Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.
Ny!!: Germanien og Cassiodor · Se mere »
Diodor
Diodor (el. Diodorus Siculus) (født ca. 90, død ca. 30 f.v.t.) var en græsk historiker fra Agyrium på Sicilien.
Ny!!: Germanien og Diodor · Se mere »
Dionysios af Halikarnassos
Dionysios af Halikarnassos er en græsk forfatter og retoriklærer fra byen Halikarnassos på Lilleasiens vestkyst, der levede i det 1.
Ny!!: Germanien og Dionysios af Halikarnassos · Se mere »
Domitian
Titus Flavius Domitianus (24. oktober 51 – 18. september 96), kendt som Domitian, var romersk kejser 81 – 96.
Ny!!: Germanien og Domitian · Se mere »
Elben
Floden Elben (Labe, die Elbe) er 1.091 km lang flod i Nord- og Centraleuropa, der udspringer i Tjekkiet, løber gennem Tyskland, forbi Dresden mod nord og passerer Hamborg, før den når Nordsøen nær Cuxhaven.
Ny!!: Germanien og Elben · Se mere »
Filologi
Filologi er sprogvidenskab med særlig vægt på forståelse af den med et bestemt sprog forbundne historie, litteratur og kultur til forskel fra lingvistik, der fokuserer på de generelle aspekter af sprog og deres strukturer.
Ny!!: Germanien og Filologi · Se mere »
Gallia Belgica
Provinsens beliggenhed Romerske Provinser under Trajan (117 n. Chr.) Provinsen Belgica I efter forvaltningsreformen under Diokletian Gallia Belgica, senere bare kaldt Belgica, var en af de tre romerske provinser, som blev dannet under opdelingen af Gallia under kejser Augustus; de to andre var Gallia Lugdunensis i midten og Gallia Aquitania i sydvest.
Ny!!: Germanien og Gallia Belgica · Se mere »
Germania Inferior
Germania Inferior Germania Inferior var en provins i Romerriget på vestbredden af Rhinen (nu det sydlige og vestlige Nederlandene, nordlige dele af Flandern og den del af Nordrhein-Westfalen i Tyskland, som ligger vest for Rhinen).
Ny!!: Germanien og Germania Inferior · Se mere »
Germania Superior
Provinsens beliggenhed i Romerriget Germania Superior var en romersk provins siden år 90 e.Kr til udgangen af det 3.
Ny!!: Germanien og Germania Superior · Se mere »
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Ny!!: Germanien og Germanske folkeslag · Se mere »
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Ny!!: Germanien og Germanske sprog · Se mere »
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Ny!!: Germanien og Gregor af Tours · Se mere »
Gudmund Schütte
Gudmund Schütte (født 17. januar 1872 på Eskjær pr. Jebjerg i Salling, død 12. juli 1958 i Grinderslev) var en dansk filolog og historiker med speciale i Danmarks oldtid og hedenskab.
Ny!!: Germanien og Gudmund Schütte · Se mere »
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Ny!!: Germanien og Guld · Se mere »
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.
Ny!!: Germanien og Holland · Se mere »
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Ny!!: Germanien og Jordanes · Se mere »
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Ny!!: Germanien og Julius Cæsar · Se mere »
Kannibalisme
Illustration fra 1557 angiveligt af Hans Staden. Banket med servering af menneskekød. Kannibalisme (fra spansk caníbal i forbindelse med påstået kannibalisme blandt Carib-indianere) eller antropofagi (fra Græsk ''anthropos'' "menneske" og ''phagein'' "at æde") betegner, at mennesker fortærer andre mennesker.
Ny!!: Germanien og Kannibalisme · Se mere »
Köln
Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.
Ny!!: Germanien og Köln · Se mere »
Lacus Flevo
Nederlandene ca. 500 f.Kr. Nederlandene ca. 50 e.Kr. Nederlandene ca. 800 e.Kr. På dette tidspunkt havde søen navnet Almere. Lacus Flevo, oversat: Flevo-søen, var en sø i det, der nu er Holland, der eksisterede i romersk tid og i den tidlige middelalder.
Ny!!: Germanien og Lacus Flevo · Se mere »
Legion (Rom)
Legionærer som de så ud omkring år 70 f.Kr. Legion var en romersk militærenhed på omkring 4-6.000 legionærer, brigadestørrelse.
Ny!!: Germanien og Legion (Rom) · Se mere »
Livius
Titus Livius (på dansk Livius) 59 f.Kr.
Ny!!: Germanien og Livius · Se mere »
Mainz
Mainz er en tysk by med 199.752 (2009) indbyggere.
Ny!!: Germanien og Mainz · Se mere »
Marcus Velleius Paterculus
(Marcus) Velleius Paterculus (født ca. 19 f.Kr., død c. 31 e.Kr.) var den romerske historiker Velleius.
Ny!!: Germanien og Marcus Velleius Paterculus · Se mere »
Plinius den ældre
Tegning af Plinius den Ældre fra en udgave af ''Historia Naturalis'' fra 1635. Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder.
Ny!!: Germanien og Plinius den ældre · Se mere »
Pomponius Mela
En rekonstruktion af Pomponius Melas verdenskort Pomponius Mela, født i Tingentera eller Baetia i det sydlige Spanien regnes som en fremstående romersk kartograf.
Ny!!: Germanien og Pomponius Mela · Se mere »
Poseidonios
Poseidonios fra Apamiea (i Syrien) var en polyhistor og filosof, der levede ca.
Ny!!: Germanien og Poseidonios · Se mere »
Ptolemæus
Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.
Ny!!: Germanien og Ptolemæus · Se mere »
Pytheas fra Massalia
Statue af Pytheas i byen Marseille i Frankrig. Grækeren Pytheas fra Massalia (Marseille) var en opdagelsesrejsende, der formentlig i sidste halvdel af det 4.
Ny!!: Germanien og Pytheas fra Massalia · Se mere »
Rav
Ravkæde i sollys En velbevaret hanedderkop (Araneae) i baltisk rav. Hele edderkoppen har en længde på ca. 2,5 mm. Rav fra stranden på Fanø. Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis).
Ny!!: Germanien og Rav · Se mere »
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Ny!!: Germanien og Rhinen · Se mere »
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Ny!!: Germanien og Romerriget · Se mere »
Romerske provinser
120 e.v.t. efter Hadrian havde opgivet provinserne i Mesopotamien.En romersk provins (latin provincia) var den største territorielle og administrative enhed i Romerriget.
Ny!!: Germanien og Romerske provinser · Se mere »
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Ny!!: Germanien og Sølv · Se mere »
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Ny!!: Germanien og Schweiz · Se mere »
Skalk
Skalk er et dansk populærvidenskabeligt tidsskrift om arkæologi, historie og kulturhistorie, udgivet af den selvejende institution Wormianum.
Ny!!: Germanien og Skalk · Se mere »
Stamme (folk)
En stamme er mennesker, der lever i små primitive samfund, (socialgruppe) med en eller flere slægter, der lever sammen i gruppen, og stammesamfundet bygger derfor til en vis grad på slægt- og venskaber, hvor lederen er en høvding, ofte en af familiernes overhoveder.
Ny!!: Germanien og Stamme (folk) · Se mere »
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Ny!!: Germanien og Stednavn · Se mere »
Strabon
En side fra Isaac Casaubons udgave af ''Geographica'' fra 1620. Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon Strabon (græsk: Στράβων; 63/64 f.Kr. –ca. 24 e.Kr.) var en græsk historiker, geograf og filosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind, Geografika ("geografi").
Ny!!: Germanien og Strabon · Se mere »
Strasbourg
Strasbourg (tysk: Straßburg) er hovedstad og vigtigste by i Alsaceprovincen i det nordøstlige Frankrig, tæt på grænsen til Tyskland (Baden-Württemberg).
Ny!!: Germanien og Strasbourg · Se mere »
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Ny!!: Germanien og Tacitus · Se mere »
Teutoburgerskoven
Vue over skoven. Hermann-mindesmærket i Teutoburgerskoven Teutoburgerskoven (tysk: Teutoburger Wald), der i dag kun sjældent benævnes ved sit gamle navn Osning, er en mellemhøj bjergkæde i delstaterne Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen.
Ny!!: Germanien og Teutoburgerskoven · Se mere »
Varusslaget
Varusslaget var et afgørende slag mellem Romerriget og en alliance af germanske stammer.
Ny!!: Germanien og Varusslaget · Se mere »
Venantius Fortunatus
Venantius Fortunatus læser sine digte for Radegund. Maleri af Lawrence Alma-Tadema (1862). Venantius Honorius Clementianus Fortunatus (ca. 530 – ca. 600/609) var en latinsk digter, komponist af salmer og biskop i den romersk-katolske kirke.
Ny!!: Germanien og Venantius Fortunatus · Se mere »
Weichsel
Weichsel har flere betydninger.
Ny!!: Germanien og Weichsel · Se mere »
Wisła
Wisła i Kraków. Wisła (tysk: Weichsel, latin: Vistula) er en polsk flod, som udspringer i det sydlige Polen og udmunder i Østersøen.
Ny!!: Germanien og Wisła · Se mere »
100
---- ----.
Ny!!: Germanien og 100 · Se mere »
9
---- Se også 9 (tal) ----.
Ny!!: Germanien og 9 · Se mere »
