Armensk (sprog) og Frikativ konsonant

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Armensk (sprog) og Frikativ konsonant

Armensk (sprog) vs. Frikativ konsonant

300x300px Armensk (armensk: հայերեն hajeren) er et indoeuropæisk sprog, som er det eneste sprog på den armenske gren. Frikativer (latin fricō 'gnide') eller spiranter (latin spīrō 'ånde'), på dansk hæmmelyd, er konsonanter, der dannes ved, at taleorganerne lukkes halvt og dermed fremkalder en gnidning (i modsætning til klusiler, hvor taleorganerne lukkes helt).

Ligheder mellem Armensk (sprog) og Frikativ konsonant

Armensk (sprog) og Frikativ konsonant har en ting til fælles (i Unionpedia): Klusil konsonant.

Klusil konsonant

Klusiler (lat. clūsilis "som lukker") eller lukkelyde er konsonanter, der dannes ved at taleorganerne lukker helt for luftstrømmen.

Armensk (sprog) og Klusil konsonant · Frikativ konsonant og Klusil konsonant · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

I hvad der synes Armensk (sprog) og Frikativ konsonant
Hvad de har til fælles Armensk (sprog) og Frikativ konsonant
Ligheder mellem Armensk (sprog) og Frikativ konsonant

Sammenligning mellem Armensk (sprog) og Frikativ konsonant

Armensk (sprog) har 30 relationer, mens Frikativ konsonant har 2. Da de har til fælles 1, den Jaccard indekset er 3.12% = 1 / (30 + 2).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Armensk (sprog) og Frikativ konsonant. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Alle oplysninger blev ekstraheret fra Wikipedia, og den er tilgængelig under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik