Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Artemis og Interpretatio graeca

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Artemis og Interpretatio graeca

Artemis vs. Interpretatio graeca

Diana jægeren, bronzestatue af Jean-Antoine Houdon (1741-1828) Artemis (græsk) er i græsk mytologi jagtens, skovens og dyrenes gudinde. Interpretatio graeca ("græsk tolkning") er en latinsk betegnelse for antikke græske forfatteres tendens til at identificere fremmede guddomme med guder fra deres eget græske panteon.

Ligheder mellem Artemis og Interpretatio graeca

Artemis og Interpretatio graeca har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Apollon, Ares, Diana (gudinde), Græsk mytologi, Gud (højere væsen), Hefaistos, Hera, Herodot, Latin, Nordisk mytologi, Romersk mytologi, Selene, Zeus.

Apollon

Apollon Sauroctonus (''dragedræberen''), en romersk kopi i marmor fra 1.-2.årh. e. Kr. på Louvre efter græsk original fra 4.årh.f. Kr. Apollon (Ἀπόλλων, Apollo) er lysets og sangens gud i græsk mytologi.

Apollon og Artemis · Apollon og Interpretatio graeca · Se mere »

Ares

Statue af Ares Ares (Ἄρης) er krigens gud i græsk mytologi og var Afrodites elsker.

Ares og Artemis · Ares og Interpretatio graeca · Se mere »

Diana (gudinde)

Diana. Skulptur i Botanisk Have i København. Udslæring i træ af jagtens gudinde Diana Diana er den romerske jagtgudinde, forbundet med vilde dyr og skove.

Artemis og Diana (gudinde) · Diana (gudinde) og Interpretatio graeca · Se mere »

Græsk mytologi

Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland.

Artemis og Græsk mytologi · Græsk mytologi og Interpretatio graeca · Se mere »

Gud (højere væsen)

En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.

Artemis og Gud (højere væsen) · Gud (højere væsen) og Interpretatio graeca · Se mere »

Hefaistos

Guillaume Coustou, opbevaret på Louvre. Hefaistos er i græsk mytologi smedenes, håndværkernes og ildens gud.

Artemis og Hefaistos · Hefaistos og Interpretatio graeca · Se mere »

Hera

Sophie Amalie som '''''Hera''''' sammen med Zeus. Loftsmaeri på Rosenborg Slot af Abraham Wuchters. Hera (græsk: Ἥρᾱ) er i den græske mytologi gudinde for kvinder, ægteskab, familie og fødsel, og gennem sit ægteskab med Zeus også gudernes dronning.

Artemis og Hera · Hera og Interpretatio graeca · Se mere »

Herodot

Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. Herodots Historie handler bl.a. om de persiske invasioner af Grækenland i 490 og 480 f.Kr., som grækerne afviste. Første del af værket handler om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer ud i lange udflugter om fortidige og samtidige kulturer som Lydien, Persien, Egypten, Babylon og skyterne. På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Herodots Historie blev genudgivet på dansk i 1997. Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae). På Herodots tid betød historiē ikke, hvad vi i dag forstår ved "historie", men derimod "forskning" (af (w)id- "se, erfare").

Artemis og Herodot · Herodot og Interpretatio graeca · Se mere »

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Artemis og Latin · Interpretatio graeca og Latin · Se mere »

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Artemis og Nordisk mytologi · Interpretatio graeca og Nordisk mytologi · Se mere »

Romersk mytologi

''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.

Artemis og Romersk mytologi · Interpretatio graeca og Romersk mytologi · Se mere »

Selene

Selene, Hesperos, Phosphoros (Louvre, Paris) Selene, Pergamon Museum, Berlin Selene (selēnē "måne") er månegudinden i den græske mytologi.

Artemis og Selene · Interpretatio graeca og Selene · Se mere »

Zeus

Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.

Artemis og Zeus · Interpretatio graeca og Zeus · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Artemis og Interpretatio graeca

Artemis har 92 relationer, mens Interpretatio graeca har 63. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 8.39% = 13 / (92 + 63).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Artemis og Interpretatio graeca. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: