Ligheder mellem Aser og Germanske mytologiske væsner
Aser og Germanske mytologiske væsner har 34 ting til fælles (i Unionpedia): Alf (nordisk mytologi), Ældre Edda, Dialekt, Fjørgyn, Frej, Freja, Frigg, Genitiv, Germansk religion, Gotere, Græsk mytologi, Grimm (efternavn), Indoeuropæiske sprog, Jacob Grimm, Jætte, Jordanes, Latin, Mytologi, Njord, Nordiske sprog, Odin, Oldhøjtysk, Romersk religion, Snorri Sturluson, Sol (nordisk mytologi), Sortehavet, Sprogvidenskab, Stednavn, Thor, Tyr (gud), ..., Urgermansk, Vaner, Ynglingesaga, Yngre Edda. Expand indeks (4 mere) »
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Alf (nordisk mytologi) og Aser · Alf (nordisk mytologi) og Germanske mytologiske væsner ·
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Aser · Ældre Edda og Germanske mytologiske væsner ·
Dialekt
En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.
Aser og Dialekt · Dialekt og Germanske mytologiske væsner ·
Fjørgyn
Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.
Aser og Fjørgyn · Fjørgyn og Germanske mytologiske væsner ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Aser og Frej · Frej og Germanske mytologiske væsner ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Aser og Freja · Freja og Germanske mytologiske væsner ·
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Aser og Frigg · Frigg og Germanske mytologiske væsner ·
Genitiv
Ejefald eller genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus.
Aser og Genitiv · Genitiv og Germanske mytologiske væsner ·
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Aser og Germansk religion · Germansk religion og Germanske mytologiske væsner ·
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).
Aser og Gotere · Germanske mytologiske væsner og Gotere ·
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland.
Aser og Græsk mytologi · Germanske mytologiske væsner og Græsk mytologi ·
Grimm (efternavn)
Grimm er et tysk efternavn.
Aser og Grimm (efternavn) · Germanske mytologiske væsner og Grimm (efternavn) ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Aser og Indoeuropæiske sprog · Germanske mytologiske væsner og Indoeuropæiske sprog ·
Jacob Grimm
Jacob Ludwig Carl Grimm (født 4. januar 1785, død 20. september 1863) var en tysk sprog- og litteraturforsker, samler af eventyr og sagn og den ældste af Brødrene Grimm.
Aser og Jacob Grimm · Germanske mytologiske væsner og Jacob Grimm ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Aser og Jætte · Germanske mytologiske væsner og Jætte ·
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Aser og Jordanes · Germanske mytologiske væsner og Jordanes ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Aser og Latin · Germanske mytologiske væsner og Latin ·
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Aser og Mytologi · Germanske mytologiske væsner og Mytologi ·
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Aser og Njord · Germanske mytologiske væsner og Njord ·
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Aser og Nordiske sprog · Germanske mytologiske væsner og Nordiske sprog ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Aser og Odin · Germanske mytologiske væsner og Odin ·
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6. århundrede. Det var ikke et enhedssprog sprog i moderne betydning, men omfattede en større gruppe af beslægtede vestgermanske dialekter, som alle blev talt syd for den såkaldte Benrath-linje. Disse dialekter adskilte sig fra de øvrige vestgermanske sprog gennem den højtyske lydforskydning. I det nordtyske lavland og Nederlandene fandt denne lydforskydning ikke sted. Sproget i de egne kaldes i stedet oldsaksisk. Ordet ”tysk” optræder første gang i den middellatinske form ”theodisce” i 786. Herfra stammer en forordning om at beslutningerne i en kirkelig forsamling skal læses op ”tam latine quam theodisce”, dvs. ”både på latin og folkesproget” (tysk). Oldhøjtysk blev efterfulgt af middelhøjtysk (fra år 1050) og nyhøjtysk (siden 1500).
Aser og Oldhøjtysk · Germanske mytologiske væsner og Oldhøjtysk ·
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Aser og Romersk religion · Germanske mytologiske væsner og Romersk religion ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Aser og Snorri Sturluson · Germanske mytologiske væsner og Snorri Sturluson ·
Sol (nordisk mytologi)
Sol er en gudinde (åsynje) i nordisk mytologi.
Aser og Sol (nordisk mytologi) · Germanske mytologiske væsner og Sol (nordisk mytologi) ·
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Aser og Sortehavet · Germanske mytologiske væsner og Sortehavet ·
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.
Aser og Sprogvidenskab · Germanske mytologiske væsner og Sprogvidenskab ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Aser og Stednavn · Germanske mytologiske væsner og Stednavn ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Aser og Thor · Germanske mytologiske væsner og Thor ·
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Aser og Tyr (gud) · Germanske mytologiske væsner og Tyr (gud) ·
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Aser og Urgermansk · Germanske mytologiske væsner og Urgermansk ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Aser og Vaner · Germanske mytologiske væsner og Vaner ·
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Aser og Ynglingesaga · Germanske mytologiske væsner og Ynglingesaga ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Aser og Yngre Edda · Germanske mytologiske væsner og Yngre Edda ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Aser og Germanske mytologiske væsner
- Hvad de har til fælles Aser og Germanske mytologiske væsner
- Ligheder mellem Aser og Germanske mytologiske væsner
Sammenligning mellem Aser og Germanske mytologiske væsner
Aser har 139 relationer, mens Germanske mytologiske væsner har 122. Da de har til fælles 34, den Jaccard indekset er 13.03% = 34 / (139 + 122).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Aser og Germanske mytologiske væsner. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: