Ligheder mellem Aser og Odin
Aser og Odin har 40 ting til fælles (i Unionpedia): Asgård, Ældre Edda, Balder, Bestla, Borr, Fjørgyn, Frej, Freja, Frigg, Gefion, Germansk religion, Gotere, Gylfaginning, Høder, Jætte, Loke, Mimer, Myte, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Od, Oldhøjtysk, Ragnarok, Rind (nordisk mytologi), Skjaldekunst, Snorri Sturluson, Sortehavet, Stednavn, Thor, Troja, ..., Tyr (gud), Urgermansk, Vale, Vaner, Vidar den Tavse, Vikingetid, Vile og Ve, Ymer (nordisk mytologi), Ynglingesaga, Yngre Edda. Expand indeks (10 mere) »
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Aser og Asgård · Asgård og Odin ·
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Aser · Ældre Edda og Odin ·
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Aser og Balder · Balder og Odin ·
Bestla
Bestla er i nordisk mytologi navnet på den kvinde, som Borr tog til hustru.
Aser og Bestla · Bestla og Odin ·
Borr
Borr, Burr (oldnord. »søn, den fødte«): Nordisk urjætte og gudernes stamfader.
Fjørgyn
Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.
Aser og Fjørgyn · Fjørgyn og Odin ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Aser og Freja · Freja og Odin ·
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Aser og Frigg · Frigg og Odin ·
Gefion
Detajle af Gefionspringvandet af Anders Bundgaard (1908) Gefion (norrønt: Gefjon eller Gefjun) er en nordisk gudinde.
Aser og Gefion · Gefion og Odin ·
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Aser og Germansk religion · Germansk religion og Odin ·
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).
Aser og Gotere · Gotere og Odin ·
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Aser og Gylfaginning · Gylfaginning og Odin ·
Høder
dræbe Balder Høder (også stavet Hoder eller Hother) er Odins søn i den nordiske mytologi.
Aser og Høder · Høder og Odin ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Aser og Jætte · Jætte og Odin ·
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Mimer
Mimer er i den nordiske mytologi en jætte.
Aser og Mimer · Mimer og Odin ·
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Aser og Nordisk kosmologi · Nordisk kosmologi og Odin ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Aser og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Odin ·
Od
Od igen forlader den sørgende Freja i Odur, (1882), ukendt kunstner. Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.
Aser og Od · Od og Odin ·
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6. århundrede. Det var ikke et enhedssprog sprog i moderne betydning, men omfattede en større gruppe af beslægtede vestgermanske dialekter, som alle blev talt syd for den såkaldte Benrath-linje. Disse dialekter adskilte sig fra de øvrige vestgermanske sprog gennem den højtyske lydforskydning. I det nordtyske lavland og Nederlandene fandt denne lydforskydning ikke sted. Sproget i de egne kaldes i stedet oldsaksisk. Ordet ”tysk” optræder første gang i den middellatinske form ”theodisce” i 786. Herfra stammer en forordning om at beslutningerne i en kirkelig forsamling skal læses op ”tam latine quam theodisce”, dvs. ”både på latin og folkesproget” (tysk). Oldhøjtysk blev efterfulgt af middelhøjtysk (fra år 1050) og nyhøjtysk (siden 1500).
Aser og Oldhøjtysk · Odin og Oldhøjtysk ·
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Aser og Ragnarok · Odin og Ragnarok ·
Rind (nordisk mytologi)
I Jotunheimen holdt jætterne til. Rind karakteriseres i norrøn mytologi på meget forskelligt vis - som jætte, som asynje og af Saxo som russisk prinsesse.
Aser og Rind (nordisk mytologi) · Odin og Rind (nordisk mytologi) ·
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Aser og Skjaldekunst · Odin og Skjaldekunst ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Aser og Snorri Sturluson · Odin og Snorri Sturluson ·
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Aser og Sortehavet · Odin og Sortehavet ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Aser og Stednavn · Odin og Stednavn ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Troja
Troja (også kaldet Ilion, Solbyen) er i græsk mytologi centrum for den trojanske krig, som det beskrives i Iliaden. Byen lå i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, men lå under den Trojanske krig under det daværende Grækenland.
Aser og Troja · Odin og Troja ·
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Aser og Tyr (gud) · Odin og Tyr (gud) ·
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Aser og Urgermansk · Odin og Urgermansk ·
Vale
Vale - illustreret af Carl Emil Doepler (1824-1905) i 1882. Vale er navnet på en gud fra norrøn mytologi, søn af Odin og Rind.
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Aser og Vaner · Odin og Vaner ·
Vidar den Tavse
En illustration af Vidar der jager Fenris, mens han holder hans kæber fra hinanden, (1908) af W. G. Collingwood, inspireret af Gosforthkorset Vidar er i nordisk mytologi søn af Odin.
Aser og Vidar den Tavse · Odin og Vidar den Tavse ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Aser og Vikingetid · Odin og Vikingetid ·
Vile og Ve
Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.
Aser og Vile og Ve · Odin og Vile og Ve ·
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Aser og Ymer (nordisk mytologi) · Odin og Ymer (nordisk mytologi) ·
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Aser og Ynglingesaga · Odin og Ynglingesaga ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Aser og Odin
- Hvad de har til fælles Aser og Odin
- Ligheder mellem Aser og Odin
Sammenligning mellem Aser og Odin
Aser har 139 relationer, mens Odin har 162. Da de har til fælles 40, den Jaccard indekset er 13.29% = 40 / (139 + 162).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Aser og Odin. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: