Assyrien og Mittani

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Assyrien og Mittani

Assyrien vs. Mittani

Tyrekolos med menneskehoved fra Sargon IIs palads i Dur Sharrukin (det nuværende Khorsabad, Irak) i Assyrien, 8. årh. Efter franksmanden Paul-Émile Bottas udgravninger i 1843–1844 blev skulpturen flyttet til Louvre ''Semiramis, dronning af Babylon'', 1905, orientalistisk arbejde af maleren Cesare Saccaggi fra Tortona. Assyrien var i oldtiden et landskab og et kongerige i det nordlige Irak opkaldt efter guden Assur (i Biblen nævnes Assur som navngiver, og på akkadisk kaldes landet for "Assurs land"). Kart over Levanten ca 1400 f.Kr. som viser kongeriket Mitanni ved dets største utbredelse. Mitanni (transkriberet fra hettittisk kileskrift: Mi-ta-an-ni) eller Hanigalbat (assyrisk: Hanigalbat eller Khanigalbat, transkriberet fra kileskrift Ḫa-ni-gal-bat) var en hurrittisk talende stat i nordlige Syrien og sydvestlige Anatolien i tiden 1500–1300 f.Kr.

Akkadisk (sprog)

Akkadisk (lišānum akkadītum) er det ældst belagte semitiske sprog og blev i oldtiden talt af særligt de to kulturfolk assyrerne og babylonierne med centrum i Mesopotamien, dvs.

Akkadisk (sprog) og Assyrien · Akkadisk (sprog) og Mittani · Se mere »

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.

Anatolien og Assyrien · Anatolien og Mittani · Se mere »

Byhøj

''Tell Barri'', nordøstlig Syrien, set fra vest; byhøjen er ca. 32 meter høj - og dens keglestubfod dækker 370.000 m^2. ''Tell Brak'', nordøstlig Syrien; byhøjen er ca. 43 meter høj - og dens ujævne keglestubfod dækker ca. 1.000.000 m^2. Citadellet i Aleppo i det nordlige Syrien), der er bygget på toppen af en byhøj, bosat i hvert fald siden 2000-tallet f.Kr. En byhøj eller ruinhøj (arabisk tell, lejlighedsvis skrevet tel (fra hebraisk: תֵּל)Albright, William Foxwell (1960): Archaeology of Palestine, Art of Excavating a Palestinian Mound, 1960, s. 16) er betegnelsen for en bakke eller høj, hvor bosættelser (incl. byer) afløser hinanden - fx over flere hundreder år eller mere.

Assyrien og Byhøj · Byhøj og Mittani · Se mere »

Eufrat

Kort over Eufrat og Tigris Eufrat ved Zalabiya i Syrien Fortet Qal'at Ja'bar i Syrien, der engang lå på en bakketop med udsigt over Eufrat-dalen, men nu er forvandlet til en ø ved oversvømmelsen af Assad-søen Eufrat (af Εὐφράτης, Euphrátēs) er en flod, der udspringer i Tyrkiet, løber igennem Syrien og Irak for at udmunde i den Persiske Golf.

Assyrien og Eufrat · Eufrat og Mittani · Se mere »

Kassitter

Babylonien, 13. århundrede f.Kr. Kassitterne var en folkegruppe, som i oldtiden boede i Zagrosbjergene i det nuværende Iran.

Assyrien og Kassitter · Kassitter og Mittani · Se mere »

Kileskrift

Kileskrifttavle Kileskrift er det ældste kendte skriftsystem.

Assyrien og Kileskrift · Kileskrift og Mittani · Se mere »

Mesopotamien

Mesopotamien (oldgræsk: Μεσοποταμία; Mesopotamia) kommer fra oldgræsk og betyder landet mellem (μεσο; meso) floderne (ποταμός; potamos).

Assyrien og Mesopotamien · Mesopotamien og Mittani · Se mere »

Nineve

Bronzeløve fra Ninive. Ninive var en af de vigtigste byer i oldtidens Mellemøsten og var flere gange hovedstad i Assyrien.

Assyrien og Nineve · Mittani og Nineve · Se mere »

Tigris

Kort over Eufrat og Tigris i IrakTigris er en irakisk flod.

Assyrien og Tigris · Mittani og Tigris · Se mere »