Athamas og Dionysos

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Athamas og Dionysos

Athamas vs. Dionysos

Athamas var en bøotisk (nogen gange thessalisk) konge i den græske mytologi. Dionysos på British Museum i London. En mænade holdende en ''thyrsos''. Maleriet ''Ondskab'', af William-Adolphe Bouguereau, 1899. Mænaderne river kong Pentheus itu i ''sparagmos'' (romersk vægmaleri i Pompeji. Dionysos' genkomst, romersk mosaik fra Tunis. Statue af Dionysos. Dionysos - hos romerne kaldt Bacchus - var vinens og ekstasens gud i græsk mytologi.

Boiotien

Boiotien eller Bøotien (græsk Βοιωτία, Boiōtia, nygræsk Vjotía) er en regional enhed i periferien Centralgrækenland nord for Athen.

Athamas og Boiotien · Boiotien og Dionysos · Se mere »

Græsk mytologi

Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland.

Athamas og Græsk mytologi · Dionysos og Græsk mytologi · Se mere »

Hera

Sophie Amalie som '''''Hera''''' sammen med Zeus. Loftsmaeri på Rosenborg Slot af Abraham Wuchters. Hera (græsk: Ἥρᾱ) er i den græske mytologi gudinde for kvinder, ægteskab, familie og fødsel, og gennem sit ægteskab med Zeus også gudernes dronning.

Athamas og Hera · Dionysos og Hera · Se mere »

Herodot

Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. Herodots Historie handler bl.a. om de persiske invasioner af Grækenland i 490 og 480 f.Kr., som grækerne afviste. Første del af værket handler om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer ud i lange udflugter om fortidige og samtidige kulturer som Lydien, Persien, Egypten, Babylon og skyterne. På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Herodots Historie blev genudgivet på dansk i 1997. Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae). På Herodots tid betød historiē ikke, hvad vi i dag forstår ved "historie", men derimod "forskning" (af (w)id- "se, erfare").

Athamas og Herodot · Dionysos og Herodot · Se mere »

Kadmos

Kadmos var den mytiske grundlægger af oldtidsbyen Theben i Grækenland og stamfader til det kongedynasti, der beskrives i den Thebanske sagnkreds.

Athamas og Kadmos · Dionysos og Kadmos · Se mere »

Nymfe (mytologi)

Nymfe og Cupido En nymfe er en naturånd i den græske mytologi.

Athamas og Nymfe (mytologi) · Dionysos og Nymfe (mytologi) · Se mere »

Semele

Gustave Moreau: Jupiter og Semele fra 1896 Semele er en mytisk figur fra den græske mytologi, datter af Kadmos og gudinden Harmonia.

Athamas og Semele · Dionysos og Semele · Se mere »

Zeus

Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.

Athamas og Zeus · Dionysos og Zeus · Se mere »