Atmosfære (himmellegeme) og Jorden

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Atmosfære (himmellegeme) og Jorden

Atmosfære (himmellegeme) vs. Jorden

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning). Atmosfære (atmós for tåge, damp og sphaîra for kugle) er det generelle navn på et lag med gas, som kan ligge rundt om et legeme med tilstrækkelig stor masse. Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Gaskæmpe

Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.

Atmosfære (himmellegeme) og Gaskæmpe · Gaskæmpe og Jorden · Se mere »

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Atmosfære (himmellegeme) og Gravitation · Gravitation og Jorden · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Atmosfære (himmellegeme) og Ilt · Ilt og Jorden · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Atmosfære (himmellegeme) og Jordens atmosfære · Jorden og Jordens atmosfære · Se mere »

Jupiter (planet)

Ingen beskrivelse.

Atmosfære (himmellegeme) og Jupiter (planet) · Jorden og Jupiter (planet) · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Atmosfære (himmellegeme) og Kuldioxid · Jorden og Kuldioxid · Se mere »

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Atmosfære (himmellegeme) og Kvælstof · Jorden og Kvælstof · Se mere »

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.

Atmosfære (himmellegeme) og Liv · Jorden og Liv · Se mere »

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Atmosfære (himmellegeme) og Mars (planet) · Jorden og Mars (planet) · Se mere »

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Atmosfære (himmellegeme) og Masse (fysik) · Jorden og Masse (fysik) · Se mere »

Måne

En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Atmosfære (himmellegeme) og Måne · Jorden og Måne · Se mere »

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Atmosfære (himmellegeme) og Månen · Jorden og Månen · Se mere »

Natrium

Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.

Atmosfære (himmellegeme) og Natrium · Jorden og Natrium · Se mere »

Pluto (dværgplanet)

Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.

Atmosfære (himmellegeme) og Pluto (dværgplanet) · Jorden og Pluto (dværgplanet) · Se mere »

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Atmosfære (himmellegeme) og Solsystemet · Jorden og Solsystemet · Se mere »

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Atmosfære (himmellegeme) og Svovl · Jorden og Svovl · Se mere »

Vanddamp

Damp er vand i gasform.

Atmosfære (himmellegeme) og Vanddamp · Jorden og Vanddamp · Se mere »

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Atmosfære (himmellegeme) og Venus (planet) · Jorden og Venus (planet) · Se mere »