Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Atom og Periodiske system
Atom og Periodiske system har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Atomkerne, Atomnummer, Bohrs atommodel, Brint, Carbon, Elektron, Elektronskal, Grundstof, Henry Moseley, Ilt, Isotop, Kemisk binding, Kemisk egenskab, Neutron, Niels Bohr, Proton, Valens.
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Atom og Atomkerne · Atomkerne og Periodiske system ·
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Atom og Atomnummer · Atomnummer og Periodiske system ·
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Atom og Bohrs atommodel · Bohrs atommodel og Periodiske system ·
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Atom og Brint · Brint og Periodiske system ·
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Atom og Carbon · Carbon og Periodiske system ·
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Atom og Elektron · Elektron og Periodiske system ·
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.
Atom og Elektronskal · Elektronskal og Periodiske system ·
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Atom og Grundstof · Grundstof og Periodiske system ·
Henry Moseley
Henry Gwyn Jeffreys Moseley (født 23. november 1887, død 10. august 1915) var en engelsk fysiker.
Atom og Henry Moseley · Henry Moseley og Periodiske system ·
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Atom og Ilt · Ilt og Periodiske system ·
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Atom og Isotop · Isotop og Periodiske system ·
Kemisk binding
En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.
Atom og Kemisk binding · Kemisk binding og Periodiske system ·
Kemisk egenskab
En kemisk egenskab er et materiales egenskab, der tydeliggøres under eller efter en kemisk reaktion; dvs.
Atom og Kemisk egenskab · Kemisk egenskab og Periodiske system ·
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Atom og Neutron · Neutron og Periodiske system ·
Niels Bohr
Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.
Atom og Niels Bohr · Niels Bohr og Periodiske system ·
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Atom og Proton · Periodiske system og Proton ·
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Atom og Periodiske system
- Hvad de har til fælles Atom og Periodiske system
- Ligheder mellem Atom og Periodiske system
Sammenligning mellem Atom og Periodiske system
Atom har 68 relationer, mens Periodiske system har 121. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 8.99% = 17 / (68 + 121).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Atom og Periodiske system. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
