Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Attila og Herulere

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Attila og Herulere

Attila vs. Herulere

Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger. Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.

Ligheder mellem Attila og Herulere

Attila og Herulere har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Balkanhalvøen, Barbar, Beograd, Burgundere, Frankere, Gallien, Gepider, Gotisk (sprog), Hunnere, Illyrien, Italien, Jordanes, Konstantinopel, Ravenna, Romerriget, Sortehavet, Ungarn, Vandaler.

Balkanhalvøen

Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.

Attila og Balkanhalvøen · Balkanhalvøen og Herulere · Se mere »

Barbar

Buste af en barbar, Akropolismuseet I nyere tid er ordet barbar (et græsk ord, græsk: βαρβαρος) brugt i overført betydning om en person, som er rå, vild, uciviliseret eller grusom, hjerteløs.

Attila og Barbar · Barbar og Herulere · Se mere »

Beograd

Beograd (Београд) er hovedstad i Serbien og var Jugoslaviens hovedstad fra 1918 til 4. februar 2003, derefter hovedstad og administrativt centrum for forbundsstaten Serbien og Montenegro indtil Montenegros løsrivelse i 2006.

Attila og Beograd · Beograd og Herulere · Se mere »

Burgundere

Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.

Attila og Burgundere · Burgundere og Herulere · Se mere »

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Attila og Frankere · Frankere og Herulere · Se mere »

Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Attila og Gallien · Gallien og Herulere · Se mere »

Gepider

Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.

Attila og Gepider · Gepider og Herulere · Se mere »

Gotisk (sprog)

Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.

Attila og Gotisk (sprog) · Gotisk (sprog) og Herulere · Se mere »

Hunnere

Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.

Attila og Hunnere · Herulere og Hunnere · Se mere »

Illyrien

Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina og Montenegro, noget af Albanien, Serbien, Kosovo, Nordmakedonien, Kroatien og Slovenien.

Attila og Illyrien · Herulere og Illyrien · Se mere »

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.

Attila og Italien · Herulere og Italien · Se mere »

Jordanes

Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.

Attila og Jordanes · Herulere og Jordanes · Se mere »

Konstantinopel

Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.

Attila og Konstantinopel · Herulere og Konstantinopel · Se mere »

Ravenna

Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.

Attila og Ravenna · Herulere og Ravenna · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Attila og Romerriget · Herulere og Romerriget · Se mere »

Sortehavet

Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.

Attila og Sortehavet · Herulere og Sortehavet · Se mere »

Ungarn

Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.

Attila og Ungarn · Herulere og Ungarn · Se mere »

Vandaler

svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.

Attila og Vandaler · Herulere og Vandaler · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Attila og Herulere

Attila har 120 relationer, mens Herulere har 103. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 8.07% = 18 / (120 + 103).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Attila og Herulere. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: