Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Attila og Senantikken

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Attila og Senantikken

Attila vs. Senantikken

Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger. Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.

Ligheder mellem Attila og Senantikken

Attila og Senantikken har 37 ting til fælles (i Unionpedia): Alanere, Alarik 1., Armenien, Balkanhalvøen, Barbar, Biskop, Burgundere, Centralasien, Consul, Det Byzantinske Rige, Donau, Flavius Aëtius, Flavius Honorius, Foederatus, Frankere, Gallien, Geiserik, Hunnere, Illyrien, Iran, Jordanes, Karthago, Konstantinopel, Latin, Nordafrika, Ostrogoterne, Pest, Ravenna, Rom, Romerriget, ..., Sassaniderne, Slaget ved Chalons, Theodosius 2., Valentinian 3., Vandaler, Vestromerske rige, Visigoter. Expand indeks (7 mere) »

Alanere

Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.

Alanere og Attila · Alanere og Senantikken · Se mere »

Alarik 1.

Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.

Alarik 1. og Attila · Alarik 1. og Senantikken · Se mere »

Armenien

Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.

Armenien og Attila · Armenien og Senantikken · Se mere »

Balkanhalvøen

Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.

Attila og Balkanhalvøen · Balkanhalvøen og Senantikken · Se mere »

Barbar

Buste af en barbar, Akropolismuseet I nyere tid er ordet barbar (et græsk ord, græsk: βαρβαρος) brugt i overført betydning om en person, som er rå, vild, uciviliseret eller grusom, hjerteløs.

Attila og Barbar · Barbar og Senantikken · Se mere »

Biskop

Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.

Attila og Biskop · Biskop og Senantikken · Se mere »

Burgundere

Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.

Attila og Burgundere · Burgundere og Senantikken · Se mere »

Centralasien

Centralasien er et område i Asien.

Attila og Centralasien · Centralasien og Senantikken · Se mere »

Consul

Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik.

Attila og Consul · Consul og Senantikken · Se mere »

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Attila og Det Byzantinske Rige · Det Byzantinske Rige og Senantikken · Se mere »

Donau

Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.

Attila og Donau · Donau og Senantikken · Se mere »

Flavius Aëtius

Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.

Attila og Flavius Aëtius · Flavius Aëtius og Senantikken · Se mere »

Flavius Honorius

Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.

Attila og Flavius Honorius · Flavius Honorius og Senantikken · Se mere »

Foederatus

S.P.Q.R.

Attila og Foederatus · Foederatus og Senantikken · Se mere »

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Attila og Frankere · Frankere og Senantikken · Se mere »

Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Attila og Gallien · Gallien og Senantikken · Se mere »

Geiserik

Geiserik var konge over vandalerne og alanerne fra 428 til sin død i 477.

Attila og Geiserik · Geiserik og Senantikken · Se mere »

Hunnere

Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.

Attila og Hunnere · Hunnere og Senantikken · Se mere »

Illyrien

Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina og Montenegro, noget af Albanien, Serbien, Kosovo, Nordmakedonien, Kroatien og Slovenien.

Attila og Illyrien · Illyrien og Senantikken · Se mere »

Iran

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.

Attila og Iran · Iran og Senantikken · Se mere »

Jordanes

Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.

Attila og Jordanes · Jordanes og Senantikken · Se mere »

Karthago

Karthago var under antikken oprindeligt en koloniby grundlagt af handelsfarende fønikere fra byen Tyrus, men blev senere en uafhængig bystat.

Attila og Karthago · Karthago og Senantikken · Se mere »

Konstantinopel

Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.

Attila og Konstantinopel · Konstantinopel og Senantikken · Se mere »

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Attila og Latin · Latin og Senantikken · Se mere »

Nordafrika

Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.

Attila og Nordafrika · Nordafrika og Senantikken · Se mere »

Ostrogoterne

Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.

Attila og Ostrogoterne · Ostrogoterne og Senantikken · Se mere »

Pest

Folk begraver ofre for den sorte død. "The Chronicles of Gilles Li Muisis" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Pest er en infektionssygdom forårsaget af en bakterie ved navn Yersinia pestis, men ordet har dog også været brugt mere generelt om epidemier med stor dødelighed.

Attila og Pest · Pest og Senantikken · Se mere »

Ravenna

Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.

Attila og Ravenna · Ravenna og Senantikken · Se mere »

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Attila og Rom · Rom og Senantikken · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Attila og Romerriget · Romerriget og Senantikken · Se mere »

Sassaniderne

Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.

Attila og Sassaniderne · Sassaniderne og Senantikken · Se mere »

Slaget ved Chalons

Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.

Attila og Slaget ved Chalons · Senantikken og Slaget ved Chalons · Se mere »

Theodosius 2.

Theodosius 2. (Flavius Theodosius Junior Augustus; 10. april 401 – 28. juli 450) var østromersk kejser i perioden 408-450.

Attila og Theodosius 2. · Senantikken og Theodosius 2. · Se mere »

Valentinian 3.

Valentinian III (2. juli 419 – 16. marts 455) var romersk kejser i vest fra 425 til 455.

Attila og Valentinian 3. · Senantikken og Valentinian 3. · Se mere »

Vandaler

svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.

Attila og Vandaler · Senantikken og Vandaler · Se mere »

Vestromerske rige

Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.

Attila og Vestromerske rige · Senantikken og Vestromerske rige · Se mere »

Visigoter

Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.

Attila og Visigoter · Senantikken og Visigoter · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Attila og Senantikken

Attila har 120 relationer, mens Senantikken har 343. Da de har til fælles 37, den Jaccard indekset er 7.99% = 37 / (120 + 343).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Attila og Senantikken. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: