Bakterier og Endosymbiontteorien

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Bakterier og Endosymbiontteorien

Bakterier vs. Endosymbiontteorien

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs. Skematisk skitse af hvordan eukaryote celler opstod ifølge endosymbiontteorien. Endosymbiontteorien er en teori om, at grønkorn og mitokondrier, i den eukaryote celle, oprindeligt var symbiotiske prokaryoter.

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Bakterier og Bakterier · Bakterier og Endosymbiontteorien · Se mere »

Eukaryoter

Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.

Bakterier og Eukaryoter · Endosymbiontteorien og Eukaryoter · Se mere »

Grønkorn

Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.

Bakterier og Grønkorn · Endosymbiontteorien og Grønkorn · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Bakterier og Jordens atmosfære · Endosymbiontteorien og Jordens atmosfære · Se mere »

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. '''Mitokondrier''' 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Et mitokondrie (af græsk μίτος mitos, ”tråd”, og χονδρίον chondrion, diminutiv af chondros, ”korn”) er inden for cellebiologi betegnelsen for et organel, som findes i de fleste eukaryote celler.

Bakterier og Mitokondrie · Endosymbiontteorien og Mitokondrie · Se mere »

Organisme

''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.

Bakterier og Organisme · Endosymbiontteorien og Organisme · Se mere »

Prokaryoter

En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.

Bakterier og Prokaryoter · Endosymbiontteorien og Prokaryoter · Se mere »

Symbiose

Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.

Bakterier og Symbiose · Endosymbiontteorien og Symbiose · Se mere »