Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Base (kemi) og Syre
Base (kemi) og Syre har 26 ting til fælles (i Unionpedia): Amfolyt, Ammoniak, Brønsted-Lowry syre-base teori, Buffer (kemi), Danmark, Eddikesyre, Fast form, Gilbert N. Lewis, Hydron, Hydronium, Ion, Johannes Nicolaus Brønsted, Kemiker, Korresponderende syre-basepar, Kovalent binding, Molekyle, PH, Salt (kemi), Saltsyre, Svante Arrhenius, Syrestyrkekonstant, Titrering, USA, Vand, Vands autoprotolyse, Væske.
Amfolyt
En amfolyt eller hydronolyt er en kemisk forbindelse som er i stand til både at virke som syre og som base, f.eks.
Amfolyt og Base (kemi) · Amfolyt og Syre ·
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Ammoniak og Base (kemi) · Ammoniak og Syre ·
Brønsted-Lowry syre-base teori
Brønsted–Lowry teorien om syre-basereaktioner er en teori foreslået uafhængigt af Johannes Nicolaus Brønsted og Thomas Martin Lowry i 1923.
Base (kemi) og Brønsted-Lowry syre-base teori · Brønsted-Lowry syre-base teori og Syre ·
Buffer (kemi)
En buffer (puffer) er inden for kemi betegnelsen for en blanding af en syre og dens korresponderende base, som modstår pH-ændringer.
Base (kemi) og Buffer (kemi) · Buffer (kemi) og Syre ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Base (kemi) og Danmark · Danmark og Syre ·
Eddikesyre
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.
Base (kemi) og Eddikesyre · Eddikesyre og Syre ·
Fast form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Base (kemi) og Fast form · Fast form og Syre ·
Gilbert N. Lewis
Gilbert Newton Lewis (23. oktober 1875 i Weymouth – 23. marts 1946 i Berkeley) var en amerikansk fysisk kemiker, der er kendt for opdagelsen af kovalente bindinger, og opfindelse af elektronprikmodellen.
Base (kemi) og Gilbert N. Lewis · Gilbert N. Lewis og Syre ·
Hydron
En hydron i med forskellige isotoper En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen.
Base (kemi) og Hydron · Hydron og Syre ·
Hydronium
Oxoniumion (også kaldet hydronium) er en positivt ladet ion, som dannes ud fra vand, når det indeholder brint-ioner.
Base (kemi) og Hydronium · Hydronium og Syre ·
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Base (kemi) og Ion · Ion og Syre ·
Johannes Nicolaus Brønsted
Johannes Nicolaus Brønsted (født 22. februar 1879 i Varde, død 17. december 1947 i København) var en dansk kemiker, der blandt andet er kendt for sit syre-base-begreb.
Base (kemi) og Johannes Nicolaus Brønsted · Johannes Nicolaus Brønsted og Syre ·
Kemiker
En kemiker er en person, der arbejder med kemi eller underviser i faget kemi.
Base (kemi) og Kemiker · Kemiker og Syre ·
Korresponderende syre-basepar
Et korresponderende syre-basepar er inden for Brønsteds og Lowrys syre-base-teori en syre og en base, der kan omdannes til hinanden ved hhv.
Base (kemi) og Korresponderende syre-basepar · Korresponderende syre-basepar og Syre ·
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Base (kemi) og Kovalent binding · Kovalent binding og Syre ·
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Base (kemi) og Molekyle · Molekyle og Syre ·
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Base (kemi) og PH · PH og Syre ·
Salt (kemi)
Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.
Base (kemi) og Salt (kemi) · Salt (kemi) og Syre ·
Saltsyre
Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.
Base (kemi) og Saltsyre · Saltsyre og Syre ·
Svante Arrhenius
Svante August Arrhenius (født 19. februar 1859 på slottet Wijk ved Mälaren ikke langt fra Uppsala, død 2. oktober 1927 i Stockholm) var en svensk kemiker og fysiker.
Base (kemi) og Svante Arrhenius · Svante Arrhenius og Syre ·
Syrestyrkekonstant
En syrestyrkekonstant (K_s eller mere internationalt K_a) er ligevægtskonstanten for dissocieringen af en proton fra en syre (svarer til syrens reaktion med vand), typisk i formen hvor \mbox^- betegner den korresponderende base (også kaldet syreresten).
Base (kemi) og Syrestyrkekonstant · Syre og Syrestyrkekonstant ·
Titrering
Phenolphthalein en klassisk pH-indikator. Den er farveløs i surt miljø og lillarød i basisk. Derfor bruges den tit ved syre-base titrering. Titrering er en metode til at bestemme indholdet af en bestemt kemisk forbindelse i en prøve.
Base (kemi) og Titrering · Syre og Titrering ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Base (kemi) og USA · Syre og USA ·
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Base (kemi) og Vand · Syre og Vand ·
Vands autoprotolyse
To vandmolekyler reagerer med hinanden ved at udveksle en proton. Vands autohydronolyse (tidligere: autoprotolyse) er den kemiske reaktion, hvor to vandmolekyler reagerer og danner oxonium- og hydroxidioner.
Base (kemi) og Vands autoprotolyse · Syre og Vands autoprotolyse ·
Væske
En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Base (kemi) og Syre
- Hvad de har til fælles Base (kemi) og Syre
- Ligheder mellem Base (kemi) og Syre
Sammenligning mellem Base (kemi) og Syre
Base (kemi) har 58 relationer, mens Syre har 89. Da de har til fælles 26, den Jaccard indekset er 17.69% = 26 / (58 + 89).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Base (kemi) og Syre. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
