Belgiens historie og Pipin den Lille

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Belgiens historie og Pipin den Lille

Belgiens historie vs. Pipin den Lille

Belgiens historie som en stat begynder med den belgiske revolution i 1830. Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.

Alemannere

Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.

Alemannere og Belgiens historie · Alemannere og Pipin den Lille · Se mere »

Burgund

Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.

Belgiens historie og Burgund · Burgund og Pipin den Lille · Se mere »

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Belgiens historie og Frankere · Frankere og Pipin den Lille · Se mere »

Fransk (sprog)

Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).

Belgiens historie og Fransk (sprog) · Fransk (sprog) og Pipin den Lille · Se mere »

Kejser

Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.

Belgiens historie og Kejser · Kejser og Pipin den Lille · Se mere »

Liège

St. Paul-katedralen i Liège Liège (Lîdje, Luik, Lüttich) er en by i det østlige Belgien med indbyggere.

Belgiens historie og Liège · Liège og Pipin den Lille · Se mere »

17. juli

17.

17. juli og Belgiens historie · 17. juli og Pipin den Lille · Se mere »