Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Benedikts Regel og Middelalderen

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Benedikts Regel og Middelalderen

Benedikts Regel vs. Middelalderen

Monte Cassino, Benediktinerordenens moderkloster Benedikts Regel (latin Regula Benedicti) er en Munkeregel, der både er rettesnor for det monastiske fællesskab og et katalog over idealer (inspireret af stoikerne) og en liturgi (læst højt ved bordfællesskabet ved spisning – jf. randdatoer)). Den stadige konflikt mellem idealer og praktiske foranstaltninger gjorde Benedikts Regel mulig i praksis på nedfældelsestidspunktet (dekonstruktion). Benedikts Regel er ikke unik, men én blandt ca. 30. Men den bliver fra 800-tallet den dominerende under karolingernes herredømme og reformering af kirken. støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Ligheder mellem Benedikts Regel og Middelalderen

Benedikts Regel og Middelalderen har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Aachen, Abbediet Cluny, Benedikt af Nurcia, Bernhard af Clairvaux, Bibelen, Biskop, Cistercienserordenen, Dominikanerordenen, Franciskanerordenen, Hagiografi, Italien, Johanniterordenen, Karl den Store, Karolingerne, Kristendom, Latin, Liturgi, Munk, Pave Gregor 1..

Aachen

thumb Aachen (Aken; Aix-la-Chapelle) er en by i delstaten Nordrhein-Westfalen i det vestlige Tyskland.

Aachen og Benedikts Regel · Aachen og Middelalderen · Se mere »

Abbediet Cluny

Abbediet i dag. Abbediet Cluny (Cluni, Clugny og latin: Cluniacum) blev grundlagt 2. september 909 af Vilhelm 1., greve af Auvergne.

Abbediet Cluny og Benedikts Regel · Abbediet Cluny og Middelalderen · Se mere »

Benedikt af Nurcia

Benedikt af Nurcia levede fra ca.

Benedikt af Nurcia og Benedikts Regel · Benedikt af Nurcia og Middelalderen · Se mere »

Bernhard af Clairvaux

Bernardi Opera, 1719 Bernhard af Clairvaux (født ca. 1090, død 20. august 1153) var en munk af burgundisk aristokratisk slægt.

Benedikts Regel og Bernhard af Clairvaux · Bernhard af Clairvaux og Middelalderen · Se mere »

Bibelen

En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.

Benedikts Regel og Bibelen · Bibelen og Middelalderen · Se mere »

Biskop

Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.

Benedikts Regel og Biskop · Biskop og Middelalderen · Se mere »

Cistercienserordenen

Våben for Cistercienserordenen Cistercienserordenen er en gren af Benediktinerordenen, der har navn efter moderklostret Cîteaux (Cistercium) ved Dijon, stiftet 1098 af Robert de Molesme (Robert fra Champagne), som ville reformere benediktinerne.

Benedikts Regel og Cistercienserordenen · Cistercienserordenen og Middelalderen · Se mere »

Dominikanerordenen

San Marco, Firenze. Dominikanerordenen (officielt navn Ordo Fratrum Praedicatorum, oversat til Prædikebrødrenes orden) er en religiøs orden grundlagt af den spanske præst Dominicus (Domingo de Guzmán) i 1215 og stadfæstet af paven nogle år senere.

Benedikts Regel og Dominikanerordenen · Dominikanerordenen og Middelalderen · Se mere »

Franciskanerordenen

Giotto: Pave Innocens 3.s drøm - Se også:Frans af Assisis liv i Giottos billeder. Franciskanerordenen (Ordo Fratrum Minorum (O.F.M.), "Mindrebrødrenes Orden", i Danmark kaldet Gråbrødre) blev grundlagt af den den hellige Frans af Assisi i 1209.

Benedikts Regel og Franciskanerordenen · Franciskanerordenen og Middelalderen · Se mere »

Hagiografi

Hagiografi (fra græsk ἅγιος, hagios, "hellig" eller "helgen", og γράφειν, grafein, "at skrive") betegner studiet af helgener.

Benedikts Regel og Hagiografi · Hagiografi og Middelalderen · Se mere »

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.

Benedikts Regel og Italien · Italien og Middelalderen · Se mere »

Johanniterordenen

Johanniterordenens våbenskjold med det kors, der i dag er generelt kendt som "malteserkorset" Johanniterordenen er en international velgørende organisation, der har eksisteret siden 1100-tallet, og hvis erklærede formål er at hjælpe de syge og de svage mennesker ud fra et kristent grundlag.

Benedikts Regel og Johanniterordenen · Johanniterordenen og Middelalderen · Se mere »

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.

Benedikts Regel og Karl den Store · Karl den Store og Middelalderen · Se mere »

Karolingerne

Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.

Benedikts Regel og Karolingerne · Karolingerne og Middelalderen · Se mere »

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Benedikts Regel og Kristendom · Kristendom og Middelalderen · Se mere »

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Benedikts Regel og Latin · Latin og Middelalderen · Se mere »

Liturgi

Liturgien er den rituelle forskrift, efter hvilken gudstjenester i kristne kirker foregår.

Benedikts Regel og Liturgi · Liturgi og Middelalderen · Se mere »

Munk

Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.

Benedikts Regel og Munk · Middelalderen og Munk · Se mere »

Pave Gregor 1.

Gregor 1. Pave Gregor 1. (ca. 540 – 12. marts 604) var pave fra 590.

Benedikts Regel og Pave Gregor 1. · Middelalderen og Pave Gregor 1. · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Benedikts Regel og Middelalderen

Benedikts Regel har 67 relationer, mens Middelalderen har 584. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 2.92% = 19 / (67 + 584).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Benedikts Regel og Middelalderen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »