Ligheder mellem Beovulfkvadet og Brevis Historia Regum Dacie
Beovulfkvadet og Brevis Historia Regum Dacie har 8 ting til fælles (i Unionpedia): Æneiden, Gesta Danorum, Karthago, Knud den Store, Latin, Sagn, Saxo Grammaticus, Skjold (sagnkonge).
Æneiden
''Æneas flygter fra Troja''Federico Barocci, 1598; Galleria Borghese, Rom ''Didos død''Heinrich Friedrich Füger, 1792 Æneiden (Aeneis) er et episk, latinsk nationalepos forfattet af Vergil i det første århundrede før Kristi fødsel (mellem 29 f.Kr. og 19 f.Kr.). Det er en fortælling om den trojanske helt Æneas, som efter Trojas fald rejste til Italien, hvor han blev forfader til de latinske stammer og grundlægger af det romerske rige.
Æneiden og Beovulfkvadet · Æneiden og Brevis Historia Regum Dacie ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Beovulfkvadet og Gesta Danorum · Brevis Historia Regum Dacie og Gesta Danorum ·
Karthago
Karthago var under antikken oprindeligt en koloniby grundlagt af handelsfarende fønikere fra byen Tyrus, men blev senere en uafhængig bystat.
Beovulfkvadet og Karthago · Brevis Historia Regum Dacie og Karthago ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Beovulfkvadet og Knud den Store · Brevis Historia Regum Dacie og Knud den Store ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Beovulfkvadet og Latin · Brevis Historia Regum Dacie og Latin ·
Sagn
Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.
Beovulfkvadet og Sagn · Brevis Historia Regum Dacie og Sagn ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Beovulfkvadet og Saxo Grammaticus · Brevis Historia Regum Dacie og Saxo Grammaticus ·
Skjold (sagnkonge)
Anskuelsestavle af Louis Moe med titlen ''Skjold kåres til konge'', litografi af Alfred Jacobsen. Skibssætning af stene og gravhøje ved Gammel Lejre, hvor Skjold var konge. Skjold (norrønt Skjöldr; latin Skioldus) er en dansk sagnkonge og ifølge Skjoldungesagaen en af Odins sønner med Rind.
Beovulfkvadet og Skjold (sagnkonge) · Brevis Historia Regum Dacie og Skjold (sagnkonge) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Beovulfkvadet og Brevis Historia Regum Dacie
- Hvad de har til fælles Beovulfkvadet og Brevis Historia Regum Dacie
- Ligheder mellem Beovulfkvadet og Brevis Historia Regum Dacie
Sammenligning mellem Beovulfkvadet og Brevis Historia Regum Dacie
Beovulfkvadet har 148 relationer, mens Brevis Historia Regum Dacie har 38. Da de har til fælles 8, den Jaccard indekset er 4.30% = 8 / (148 + 38).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Beovulfkvadet og Brevis Historia Regum Dacie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: