Ligheder mellem Beovulfkvadet og Nordisk mytologi
Beovulfkvadet og Nordisk mytologi har 27 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksisk (sprog), Beda, Dommedag, Epik, Forhistorisk tid, Germanske folkeslag, Germanske sprog, Gesta Danorum, Gud (højere væsen), Hedenskab, J.R.R. Tolkien, Kenning, Kristendom, Latin, Magi, Middelalderen, N.F.S. Grundtvig, Rolf Krake, Sagn, Saxo Grammaticus, Skandinavien, Skjald, Skjoldungerne, Snorri Sturluson, Trold, Yngling (slægt), Ynglingesaga.
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og Beovulfkvadet · Angelsaksisk (sprog) og Nordisk mytologi ·
Beda
Beda (Bæda, (Beda Venerabilis, Venerable Bede Beda den Ærværdige født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede først i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus. Næsten alt, hvad vi ved om Beda, stammer fra et afsnit, han selv skrev i sin kirkehistorie. Han fortæller, at han syv år gammel kom til klosteret, blev diakon da han var 19 og præst, da han var 30. Han studerede under Benedict Biskop og Ceolfrid af Wearmouth og rejste antagelig til Jarrow sammen med Ceolfrid i 682, da han var omkring ti år gammel. Her viede han sit liv til studier, forelæsninger og skrivearbejde. Hans vigtigste værk er Historia ecclesiastica gentis Anglorum (Det engelske folks kirkehistorie). Han skrev også kommentarer til Bibelen og om musik og metrik. Han skal have vært dybt optaget af sine religiøse pligter. Bedas egne værker viser, at han var belæst og havde et indgående kendskab til mange forfatteres værker. Han citerer blandt andet Plinius den Yngre, Virgil, Ovid, Horats og andre klassiske forfattere. Ud over latin, som han mestrede og skrev mest på, kunne han græsk og noget hebraisk, og er den tidligst kendte forfatter, som skrev på sit modersmål, angelsaksisk.
Beda og Beovulfkvadet · Beda og Nordisk mytologi ·
Dommedag
''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.
Beovulfkvadet og Dommedag · Dommedag og Nordisk mytologi ·
Epik
Epik (eller episk digtning) betegner skønlitteratur, der er "fortællende", dvs.
Beovulfkvadet og Epik · Epik og Nordisk mytologi ·
Forhistorisk tid
link.
Beovulfkvadet og Forhistorisk tid · Forhistorisk tid og Nordisk mytologi ·
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Beovulfkvadet og Germanske folkeslag · Germanske folkeslag og Nordisk mytologi ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Beovulfkvadet og Germanske sprog · Germanske sprog og Nordisk mytologi ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Beovulfkvadet og Gesta Danorum · Gesta Danorum og Nordisk mytologi ·
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Beovulfkvadet og Gud (højere væsen) · Gud (højere væsen) og Nordisk mytologi ·
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Beovulfkvadet og Hedenskab · Hedenskab og Nordisk mytologi ·
J.R.R. Tolkien
John Ronald Reuel Tolkien (født 3. januar 1892 i Bloemfontein, Oranjefristaten, død 2. september 1973 i Bournemouth i England) var en engelsk forfatter og professor i engelsk sprog og middelalderlitteratur (primært folkevandringstiden) på Universitetet i Oxford.
Beovulfkvadet og J.R.R. Tolkien · J.R.R. Tolkien og Nordisk mytologi ·
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Beovulfkvadet og Kenning · Kenning og Nordisk mytologi ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Beovulfkvadet og Kristendom · Kristendom og Nordisk mytologi ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Beovulfkvadet og Latin · Latin og Nordisk mytologi ·
Magi
Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.
Beovulfkvadet og Magi · Magi og Nordisk mytologi ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Beovulfkvadet og Middelalderen · Middelalderen og Nordisk mytologi ·
N.F.S. Grundtvig
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.
Beovulfkvadet og N.F.S. Grundtvig · N.F.S. Grundtvig og Nordisk mytologi ·
Rolf Krake
Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.
Beovulfkvadet og Rolf Krake · Nordisk mytologi og Rolf Krake ·
Sagn
Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.
Beovulfkvadet og Sagn · Nordisk mytologi og Sagn ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Beovulfkvadet og Saxo Grammaticus · Nordisk mytologi og Saxo Grammaticus ·
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Beovulfkvadet og Skandinavien · Nordisk mytologi og Skandinavien ·
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg. En skjald var en digter og trubadur i vikingetiden og nordisk middelalder, som regel knyttet til en stormand for at digte om ham og hans bedrifter.
Beovulfkvadet og Skjald · Nordisk mytologi og Skjald ·
Skjoldungerne
Skjoldungerne er ifølge legenderne i Knytlingasagaen – hvori Skjoldungesagaen indgår – en dansk kongeslægt fra Lejre, der er efterkommere efter Skjold.
Beovulfkvadet og Skjoldungerne · Nordisk mytologi og Skjoldungerne ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Beovulfkvadet og Snorri Sturluson · Nordisk mytologi og Snorri Sturluson ·
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Beovulfkvadet og Trold · Nordisk mytologi og Trold ·
Yngling (slægt)
Gerhard Munthe til ''Ynglingesaga'', 1899 Ynglingeslægten (også omtalt som Ynglingerne eller Ynglingeætten) er ifølge sagaerne den ældste kendte skandinaviske herskerdynasti.
Beovulfkvadet og Yngling (slægt) · Nordisk mytologi og Yngling (slægt) ·
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Beovulfkvadet og Ynglingesaga · Nordisk mytologi og Ynglingesaga ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Beovulfkvadet og Nordisk mytologi
- Hvad de har til fælles Beovulfkvadet og Nordisk mytologi
- Ligheder mellem Beovulfkvadet og Nordisk mytologi
Sammenligning mellem Beovulfkvadet og Nordisk mytologi
Beovulfkvadet har 148 relationer, mens Nordisk mytologi har 319. Da de har til fælles 27, den Jaccard indekset er 5.78% = 27 / (148 + 319).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Beovulfkvadet og Nordisk mytologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: