Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Bergens historie og Velikij Novgorod

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Bergens historie og Velikij Novgorod

Bergens historie vs. Velikij Novgorod

Bergens historie opdeles i byens ældre og nyere historie. Velikij Novgorod (Великий Новгород, ~ Mægtige Novgorod, hvor velikij betyder "mægtig" og novgorod betyder "ny by", norrønt Holmgard) er en af Ruslands ældste og historisk vigtigste byer.

Ligheder mellem Bergens historie og Velikij Novgorod

Bergens historie og Velikij Novgorod har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Bergen, Brugge, Danmark, Europa, Gotik, Hanseforbundet, Knud den Store, London, Middelalderen, Olav den Hellige, Paris, Romansk stil, Snorri Sturluson, 2. verdenskrig.

Bergen

Bergen er en by og kommune i Vestland fylke; eget fylke frem til 1972.

Bergen og Bergens historie · Bergen og Velikij Novgorod · Se mere »

Brugge

Brugge (nederlandsk udtale, dansk/Brügge, engelsk og Bruges) er hovedbyen i Vestflandern i Belgien tæt ved grænsen til Holland.

Bergens historie og Brugge · Brugge og Velikij Novgorod · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Bergens historie og Danmark · Danmark og Velikij Novgorod · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Bergens historie og Europa · Europa og Velikij Novgorod · Se mere »

Gotik

Gotisk altertavle af Veit Stoss, Kraków, Polen. Katedralen i Bayeux med typiske stræbebuer, høje, spidsbuede vinduer og spidse tårne. Katedralen i Toulouse med karakteristiske høje hvælvinger. Gotik var en stilperiode i Europa fra 1150 til 1550.

Bergens historie og Gotik · Gotik og Velikij Novgorod · Se mere »

Hanseforbundet

Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.

Bergens historie og Hanseforbundet · Hanseforbundet og Velikij Novgorod · Se mere »

Knud den Store

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".

Bergens historie og Knud den Store · Knud den Store og Velikij Novgorod · Se mere »

London

London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Bergens historie og London · London og Velikij Novgorod · Se mere »

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Bergens historie og Middelalderen · Middelalderen og Velikij Novgorod · Se mere »

Olav den Hellige

Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.

Bergens historie og Olav den Hellige · Olav den Hellige og Velikij Novgorod · Se mere »

Paris

|navn.

Bergens historie og Paris · Paris og Velikij Novgorod · Se mere »

Romansk stil

kejserlige magt og en ny tid; symboliseret den store skala og arkitektoniske innovation. Grundlagt ca. 1030. Romansk stil er betegnelsen for en stil, der var udbredt i højmiddelalderens Europa fra omkring 1000 til ca.

Bergens historie og Romansk stil · Romansk stil og Velikij Novgorod · Se mere »

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Bergens historie og Snorri Sturluson · Snorri Sturluson og Velikij Novgorod · Se mere »

2. verdenskrig

2.

2. verdenskrig og Bergens historie · 2. verdenskrig og Velikij Novgorod · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Bergens historie og Velikij Novgorod

Bergens historie har 165 relationer, mens Velikij Novgorod har 158. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 4.33% = 14 / (165 + 158).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Bergens historie og Velikij Novgorod. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »