Ligheder mellem Bertrada af Laon og Karolingerne
Bertrada af Laon og Karolingerne har 6 ting til fælles (i Unionpedia): Frankerriget, Frankrig, Karl den Store, Karloman 1., Major domus, Pipin den Lille.
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Bertrada af Laon og Frankerriget · Frankerriget og Karolingerne ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Bertrada af Laon og Frankrig · Frankrig og Karolingerne ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Bertrada af Laon og Karl den Store · Karl den Store og Karolingerne ·
Karloman 1.
Karloman 1. er begravet i Klosterkirken Saint-Denis. Karloman (28. juni 751 – 4. december 771) var frankisk konge 768-771.
Bertrada af Laon og Karloman 1. · Karloman 1. og Karolingerne ·
Major domus
Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.
Bertrada af Laon og Major domus · Karolingerne og Major domus ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Bertrada af Laon og Pipin den Lille · Karolingerne og Pipin den Lille ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Bertrada af Laon og Karolingerne
- Hvad de har til fælles Bertrada af Laon og Karolingerne
- Ligheder mellem Bertrada af Laon og Karolingerne
Sammenligning mellem Bertrada af Laon og Karolingerne
Bertrada af Laon har 41 relationer, mens Karolingerne har 51. Da de har til fælles 6, den Jaccard indekset er 6.52% = 6 / (41 + 51).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Bertrada af Laon og Karolingerne. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: