Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Bevidsthed

Indeks Bevidsthed

En fremstilling af bevidstheden. Af den engelske læge Robert Fludd (1574-1637). Den grundlæggende betydning af bevidsthed er oplevelse, det at opleve noget.

Indholdsfortegnelse

  1. 53 relationer: Angst, Atom, Baruch de Spinoza, Behaviorisme, Carl Gustav Jung, Centralnervesystemet, Det psykofysiske problem, Drøm, Dualisme, Dybdepsykologi, Ekstase, Færdighed, Fortrængning, Freuds personlighedsmodel, Fysikalisme, Gottfried Wilhelm Leibniz, Hjerne, Hjerneforskning, Intuition, Kosmisk bevidsthed, Kosmos, Kvark (fysik), Lobotomi, Logisk positivisme, Mantra, Materialisme, Meditation, Menneske, Miljø, National Geographic, Nærdødsoplevelse, Paul Brunton, Platon, Psyke, Psykedelisk, René Descartes, Rodney Cotterill, Romantikken, Sans, Selvbevidsthed, Sigmund Freud, Sjæl, Somatik, Stanislav Grof, Sten, Subjekt (filosofi), Substans, Tænkning, Temporallap, Thales, ... Expand indeks (3 mere) »

  2. Emergens
  3. Kognitionspsykologi
  4. Mentale processer
  5. Ontologi

Angst

Angst er en følelse af frygt, som ikke har en klar årsag.

Se Bevidsthed og Angst

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Bevidsthed og Atom

Baruch de Spinoza

Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg.

Se Bevidsthed og Baruch de Spinoza

Behaviorisme

Behaviorisme er en retning indenfor psykologi, der tager afsæt i studier af direkte observerbar adfærd.

Se Bevidsthed og Behaviorisme

Carl Gustav Jung

Carl Gustav Jung (født 26. juli 1875 i Kesswil i Thurgau i Schweiz, død 6. juni 1961 i Küsnacht i Schweiz) var en schweizisk psykiater.

Se Bevidsthed og Carl Gustav Jung

Centralnervesystemet

(1) Hjernen (2) Centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) (3) Rygmarven Centralnervesystemet (CNS) er en del af nervesystemet der inddeles i cerebrum (storhjernen), cerebellum (lillehjernen), diencephalon (mellemhjernen), mesencephalon (midthjernen), pons (hjernebroen), medulla oblongata (den forlængede marv) og medulla spinalis (rygmarven).

Se Bevidsthed og Centralnervesystemet

Det psykofysiske problem

... kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, osv. … Det psykofysiske problem er et af filosofiens store problemer.

Se Bevidsthed og Det psykofysiske problem

Drøm

''Stürmen und Drängen'' af Franz Müller-Münster, 1902 Drømme er en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig under søvnen.

Se Bevidsthed og Drøm

Dualisme

Dualisme betyder egentlig "tohed" (af latin "duo" (to)), men bruges i betydningen "tohedslære".

Se Bevidsthed og Dualisme

Dybdepsykologi

C.G. Jung er et stort navn inden for dybdepsykologien. Dybdepsykologi er den del af psykologien, som antager, at der findes et eller flere ubevidste lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag.

Se Bevidsthed og Dybdepsykologi

Ekstase

''Ekstase'', af Jean Benner (Strasbourgs Museum for Moderne Kunst) Ekstase (græsk έκστασις ekstasis) er en tilstand af "henrykkelse", hvor individets oplevelse af sig selv som individ forsvinder.

Se Bevidsthed og Ekstase

Færdighed

En færdighed er en evne til at gøre eller udføre noget.

Se Bevidsthed og Færdighed

Fortrængning

Fortrængning betyder skubbe væk.

Se Bevidsthed og Fortrængning

Freuds personlighedsmodel

Denne artikel omhandler en psykologisk vinkel på jeget, for en filosofisk se personlig identitet. Freuds personlighedsmodel, ofte illustreret ved et 'æg' (se illustration nedenfor), kan give os indsigt i mennesket, og hvad vi egentlig tænker om andre.

Se Bevidsthed og Freuds personlighedsmodel

Fysikalisme

Fysikalisme er den filosofiske opfattelse, at alt, hvad der eksisterer, er fysisk af natur.

Se Bevidsthed og Fysikalisme

Gottfried Wilhelm Leibniz

Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.

Se Bevidsthed og Gottfried Wilhelm Leibniz

Hjerne

Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.

Se Bevidsthed og Hjerne

Hjerneforskning

Hjerneforskning er en paraplybetegnelse for en række videnskabelige discipliner, der studerer nervesystemets og hjernens fysiologiske molekylære, cellulære, strukturelle, funktionelle og evolutionære processer og deres sammenhæng med blandt andet tænkning, adfærd og sygdom.

Se Bevidsthed og Hjerneforskning

Intuition

Intuition anvendes i to betydninger, hvorimellem der ikke altid skelnes klart.

Se Bevidsthed og Intuition

Kosmisk bevidsthed

Kosmisk bevidsthed er begrebet om en bevidsthed, der har en sådan form og et sådant indhold, at den omfatter hele verden, både den fysiske verden og den åndelige verden.

Se Bevidsthed og Kosmisk bevidsthed

Kosmos

Antikkens og middelalderens kosmos som afbildet i Peter Apians ''Cosmographia'' (Antwerp, 1539). I bred forstand er kosmos et ordnet eller harmonisk system.

Se Bevidsthed og Kosmos

Kvark (fysik)

Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.

Se Bevidsthed og Kvark (fysik)

Lobotomi

Lobotomi, populært kaldet det hvide snit (svarende til leukotomi), er en hjerneoperation (et kirurgisk indgreb), der har til formål at kurere psykiske sygdomme.

Se Bevidsthed og Lobotomi

Logisk positivisme

Logisk positivisme (senere betegnet nypositivisme eller logisk empirisme) er en filosofisk retning udviklet i 1920'erne af Wienerkredsen, der bl.a. bestod af Moritz Schlick (1882-1936), Rudolf Carnap (1891-1970) og Otto Neurath (1882-1945).

Se Bevidsthed og Logisk positivisme

Mantra

Buddhistisk mantra i et tempel Mantra eller mantram (Sanskrit) er indenfor hinduisme ord, sætninger eller en række af sætninger, der er opbygget på den måde, at ordenes rytme og lydkombinationer – når de fremsiges på den rigtige måde – tilvejebringer bestemte vibrationer, som skal fremkalde bestemte virkninger.

Se Bevidsthed og Mantra

Materialisme

Materialisme er både en betegnelse for en generel livsstil og for en bestemt holdning i forbindelse med en filosofisk debat.

Se Bevidsthed og Materialisme

Meditation

En gammel mand mediterer i en park. Malmö 1983. Meditation er nutidens betegnelse for en mental aktivitet, hvor den mediterende mentalt fokuserer på åndelige emner.

Se Bevidsthed og Meditation

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Se Bevidsthed og Menneske

Miljø

En isbjørn i det arktiske miljø Miljø betyder "omgivelser" og dækker også vore relationer med dem.

Se Bevidsthed og Miljø

National Geographic

National Geographic Magazine eller blot National Geographic er et internationalt magasin om naturvidenskab, der udgives af National Geographic Society.

Se Bevidsthed og National Geographic

Nærdødsoplevelse

Hieronymus Bosch, ''Ascent of the Blessed'', mellem 1490 og 1516 Nærdødsoplevelse er en oplevelse, som mennesker har haft af at være nær ved at dø eller være tæt på døden.

Se Bevidsthed og Nærdødsoplevelse

Paul Brunton

Paul Brunton (født 27. november 1898, død 27. juli 1981) var en britisk journalist, forfatter, filosof og mystiker.

Se Bevidsthed og Paul Brunton

Platon

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.

Se Bevidsthed og Platon

Psyke

Psyke er inden for psykologi begrebet om menneskets samlede sind, inklusive bevidsthed og underbevidsthed.

Se Bevidsthed og Psyke

Psykedelisk

thumb Psykedelisk (engelsk: psychedelic) er et begreb, der betyder bevisthedsudvidende, noget som forandrer (beriger) sindets virkelighedsopfattelse, hallucination.

Se Bevidsthed og Psykedelisk

René Descartes

René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag.

Se Bevidsthed og René Descartes

Rodney Cotterill

Rodney Michael John Cotterill (født 27. september 1933, død 24. juni 2007) var en dansk-engelsk fysiker.

Se Bevidsthed og Rodney Cotterill

Romantikken

Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.

Se Bevidsthed og Romantikken

Sans

Sanserne sørger for at vi får indtryk fra omverdenen.

Se Bevidsthed og Sans

Selvbevidsthed

Selvbevidsthed er bevidsthed i forbindelse med "selvet", f.eks., evnen til selvgenkendelse.

Se Bevidsthed og Selvbevidsthed

Sigmund Freud

Sigmund Freud, født Sigismund Schlomo Freud, (født 6. maj 1856, død 23. september 1939) var en østrigsk læge og neurolog.

Se Bevidsthed og Sigmund Freud

Sjæl

En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.

Se Bevidsthed og Sjæl

Somatik

Somatisk kommer af det græske somatikos og betyder det som tilhører kroppen (som modsætning til psykisk, der betyder det der tilhører sindet).

Se Bevidsthed og Somatik

Stanislav Grof

Stanislav Grof (født 1. juli 1931) er en tjekkisk psykiater, der betragtes som en af grundlæggerne af den transpersonlige psykologi.

Se Bevidsthed og Stanislav Grof

Sten

Større sten anlagt som bølgebryder. Kirke fra det 13. århundrede bygget af groft tilhuggede sten. En sten er et større eller mindre, løst stykke fast geologisk materiale af bjergart - eller kunstigt fremstillet.

Se Bevidsthed og Sten

Subjekt (filosofi)

Et subjekt er en bevidsthed som retter sig mod noget andet (nemlig objektet).

Se Bevidsthed og Subjekt (filosofi)

Substans

Inden for filosofi er substans noget grundlæggende, noget selvstændigt, en grundlæggende del af verden.

Se Bevidsthed og Substans

Tænkning

Den græske digter Sapfo tænker. Fresko i Pompeji, ca. 50 e.v.t. Tænkning er de bevidste processer, der vedvarende foregår i menneskers psyke.

Se Bevidsthed og Tænkning

Temporallap

Temporallappen, Latin: lobus temporalis, er et område i hjernen, placeret under frontallappen og isselappen.

Se Bevidsthed og Temporallap

Thales

Thales fra Milet (Θαλής; ca. 635 f.Kr.-546 f.Kr.) levede i det 7. århundrede f.Kr. og 6. århundrede f.Kr. Man bygger hans levetid på formodninger, der er baseret på et udsagn fra Herodot om, at han forudsagde en solformørkelse, som man mener fandt sted i 585 f.Kr., samt udsagn fra Aristoteles, da Thales ikke selv nedskrev noget.

Se Bevidsthed og Thales

Thomas Hobbes

Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.

Se Bevidsthed og Thomas Hobbes

Thomas Nagel (filosof)

Thomas Nagel (født 4. juli 1937) er en amerikansk filosof.

Se Bevidsthed og Thomas Nagel (filosof)

Zombie

En skyggelagt zombie ved Haiti. En zombie er et overnaturligt væsen, nemlig en afdød person, genoplivet uden bevidsthed, og enten underkastet den ansvarlige nekromantikers vilje, eller ensporet fokuseret på at spise levende mennesker.

Se Bevidsthed og Zombie

Se også

Emergens

Kognitionspsykologi

Mentale processer

Ontologi

Også kendt som Bevidsthed (psykologi), Det ubevidste, Før-refleksive selvbevidsthed, Ubevidst, Underbevidsthed, Underbevidstheden.

, Thomas Hobbes, Thomas Nagel (filosof), Zombie.