Ligheder mellem Bevis (matematik) og Matematikkens historie
Bevis (matematik) og Matematikkens historie har 8 ting til fælles (i Unionpedia): Andrew Wiles, Computer, Den pythagoræiske læresætning, Fermats sidste sætning, Firfarveproblemet, Logik, Matematik, Matematisk formel.
Andrew Wiles
Sir Andrew John Wiles (født 11. april 1953) er en engelsk-amerikansk matematiker, der forsker i talteori på Princeton University.
Andrew Wiles og Bevis (matematik) · Andrew Wiles og Matematikkens historie ·
Computer
Bærbar computer Acer Aspire 5600 En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.
Bevis (matematik) og Computer · Computer og Matematikkens historie ·
Den pythagoræiske læresætning
Et visuelt bevis for den pythagoræiske læresætning. Den pythagoræiske læresætning beskriver forholdet mellem sidelængderne i en retvinklet trekant.
Bevis (matematik) og Den pythagoræiske læresætning · Den pythagoræiske læresætning og Matematikkens historie ·
Fermats sidste sætning
Pierre de Fermat Fermats sidste sætning (også kaldet Fermat-Wiles-sætningen) er et af de mest berømte teoremer i matematikkens historie.
Bevis (matematik) og Fermats sidste sætning · Fermats sidste sætning og Matematikkens historie ·
Firfarveproblemet
Et kort med fire farver Firfarveproblemet er fra 1852, hvor en englænder ved navn Francis Guthrie opdagede at man øjensynlig kunne nøjes med 4 farver når man skulle farvelægge landkort således at to tilstødende områder ikke får samme farve.
Bevis (matematik) og Firfarveproblemet · Firfarveproblemet og Matematikkens historie ·
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Bevis (matematik) og Logik · Logik og Matematikkens historie ·
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Bevis (matematik) og Matematik · Matematik og Matematikkens historie ·
Matematisk formel
En formel inden for matematik, såvel som fysik eller andre naturvidenskabelige fag, er en fremgangsmåde eller en algoritme til at finde frem til en given værdi eller ting.
Bevis (matematik) og Matematisk formel · Matematikkens historie og Matematisk formel ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Bevis (matematik) og Matematikkens historie
- Hvad de har til fælles Bevis (matematik) og Matematikkens historie
- Ligheder mellem Bevis (matematik) og Matematikkens historie
Sammenligning mellem Bevis (matematik) og Matematikkens historie
Bevis (matematik) har 21 relationer, mens Matematikkens historie har 215. Da de har til fælles 8, den Jaccard indekset er 3.39% = 8 / (21 + 215).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Bevis (matematik) og Matematikkens historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: