Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Bibelen og Filosofiens historie
Bibelen og Filosofiens historie har 22 ting til fælles (i Unionpedia): Antikken, Arabisk (sprog), Augustin, Baruch de Spinoza, Friedrich Schleiermacher, Historie, Kætteri, Kristendom, Martin Luther, Mesopotamien, Mundtlig overlevering, Myte, Oplysningstiden, Reformationen, Romerriget, Skepticisme, Synd, Teologi, Thomas Hobbes, Tradition, 1. verdenskrig, 17. århundrede.
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikken og Bibelen · Antikken og Filosofiens historie ·
Arabisk (sprog)
Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.
Arabisk (sprog) og Bibelen · Arabisk (sprog) og Filosofiens historie ·
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Augustin og Bibelen · Augustin og Filosofiens historie ·
Baruch de Spinoza
Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg. Baruch de Spinoza (født 24. november 1632, Amsterdam, død 21. februar 1677, Haag) var en nederlandsk filosof.
Baruch de Spinoza og Bibelen · Baruch de Spinoza og Filosofiens historie ·
Friedrich Schleiermacher
Friedrich Daniel Ernst Schleiermacher (født 21. november 1768 i Breslau, død 12. februar 1834 i Berlin) var en tysk protestantisk teolog og filosof.
Bibelen og Friedrich Schleiermacher · Filosofiens historie og Friedrich Schleiermacher ·
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Bibelen og Historie · Filosofiens historie og Historie ·
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Bibelen og Kætteri · Filosofiens historie og Kætteri ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Bibelen og Kristendom · Filosofiens historie og Kristendom ·
Martin Luther
Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog.
Bibelen og Martin Luther · Filosofiens historie og Martin Luther ·
Mesopotamien
Mesopotamien (oldgræsk: Μεσοποταμία; Mesopotamia) kommer fra oldgræsk og betyder landet mellem (μεσο; meso) floderne (ποταμός; potamos).
Bibelen og Mesopotamien · Filosofiens historie og Mesopotamien ·
Mundtlig overlevering
''Bedstemors historier'', maleri af Jakob Fürchtegott Dielmann Mundtlig overlevering er betegnelse for de processer som leveregler, historier, begivenheder, sagn, myter, ritualer, traditioner, m.m. videregives uden anvendelse af et skriftsprog.
Bibelen og Mundtlig overlevering · Filosofiens historie og Mundtlig overlevering ·
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Bibelen og Myte · Filosofiens historie og Myte ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Bibelen og Oplysningstiden · Filosofiens historie og Oplysningstiden ·
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Bibelen og Reformationen · Filosofiens historie og Reformationen ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Bibelen og Romerriget · Filosofiens historie og Romerriget ·
Skepticisme
Skepticisme er en intellektuel tilgang, der indebærer tvivl, kritisk vurdering og undersøgelse af påstande og overbevisninger, før man accepterer dem som sande eller gyldige.
Bibelen og Skepticisme · Filosofiens historie og Skepticisme ·
Synd
syv kristne dødssynder. Museo del Prado, Madrid. En synd er en handling eller tankegang, der er i strid med Guds vilje, og dermed guddommelig lov, eller mere generelt en handling, der opfattes som umoralsk eller forkert.
Bibelen og Synd · Filosofiens historie og Synd ·
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Bibelen og Teologi · Filosofiens historie og Teologi ·
Thomas Hobbes
Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.
Bibelen og Thomas Hobbes · Filosofiens historie og Thomas Hobbes ·
Tradition
dansk tradition at spise fastelavnsboller i tiden omkring fastelavn Tradition (lat. tradere overgive) er et ritual, som gentages årligt over flere generationer.
Bibelen og Tradition · Filosofiens historie og Tradition ·
1. verdenskrig
1.
1. verdenskrig og Bibelen · 1. verdenskrig og Filosofiens historie ·
17. århundrede
16. århundrede – 17.
17. århundrede og Bibelen · 17. århundrede og Filosofiens historie ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Bibelen og Filosofiens historie
- Hvad de har til fælles Bibelen og Filosofiens historie
- Ligheder mellem Bibelen og Filosofiens historie
Sammenligning mellem Bibelen og Filosofiens historie
Bibelen har 274 relationer, mens Filosofiens historie har 404. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 3.24% = 22 / (274 + 404).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Bibelen og Filosofiens historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
