Ligheder mellem Bibelen og Templet i Jerusalem
Bibelen og Templet i Jerusalem har 28 ting til fælles (i Unionpedia): Abraham, Antikken, Aronitiske velsignelse, Bøn, De 10 bud, Diaspora, Ezras Bog, Første jødisk-romerske krig, Første Kongebog, Græsk (sprog), Gud (monoteistisk), Gudstjeneste, Herodes den Store, Isak, Israel, Jødedom, Jerusalem, Josefus, Kong David, Messias, Ortodokse kirke, Paulus, Paulus' Brev til Efeserne, Romerriget, Sabbat, Salomon, Sukkot, 586 f.Kr..
Abraham
Abraham (אַבְרָהָם,, إبراهيم), hyrden og ejeren af hjorden, er en central figur i det Gamle Testamente, der ser ham som den ældste stamfader til Israels folk.
Abraham og Bibelen · Abraham og Templet i Jerusalem ·
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikken og Bibelen · Antikken og Templet i Jerusalem ·
Aronitiske velsignelse
Den aronitiske velsignelse er en velsignelse i tre led, der lyder: I Danmark har denne velsignelse været brugt siden reformationen.
Aronitiske velsignelse og Bibelen · Aronitiske velsignelse og Templet i Jerusalem ·
Bøn
Bøn er et forsøg på at skabe direkte kontakt mellem en troende og en guddom og forekommer i de allerfleste religioner.
Bøn og Bibelen · Bøn og Templet i Jerusalem ·
De 10 bud
url-status.
Bibelen og De 10 bud · De 10 bud og Templet i Jerusalem ·
Diaspora
Hungersnøden i Irland (1845-1849). Diaspora (på oldgræsk, διασπορά – "spredning") bliver brugt om folk eller befolkningsgrupper, der frivilligt eller ufrivilligt lever spredt udenfor hjemlandet.
Bibelen og Diaspora · Diaspora og Templet i Jerusalem ·
Ezras Bog
''Genopbygningen af templet er begyndt''. Gravering af Paul Gustave Doré (1832-1883). Ezras Bog er en bog i Det Gamle Testamente, som fortæller om præsten Ezra, der vender tilbage til Israel og Jerusalem for at genopbygge templet, som blev ødelagt af Nebukadnesar II i 586 f.Kr. Ezra bliver under Kong Kyros 2. sendt tilbage for at genopbygge og genindvie templet.
Bibelen og Ezras Bog · Ezras Bog og Templet i Jerusalem ·
Første jødisk-romerske krig
Iudaea i 1. århundrede e.v.t. Den Første jødisk-romerske krig (66–73 e.v.t.), somme tider Den jødiske krig eller det Jødiske oprør (hebraisk: המרד הגדול, ha-Mered Ha-Gadol). Denne krig var den første af tre jødiske opstande i provinsen Iudaea mod den romerske stat. De øvrige var Kitos krigen i 115–117 e. Kr. og Bar Kokhbas opstand 132–135 e. Kr. Krigen begyndte i år 66 og ifølge den jødiske historiker Josefus var den et resultat af religiøse spændinger mellem den græske og den jødiske befolkning i Judæa. De sidste kamphandlinger fandt sted ved Masada i 73. Det jødiske nederlag til romerne medvirkede i høj grad til spredningen af det jødiske folk til byerne i hele middelhavsregionen. Mange jøder var emigreret i forvejen, men et stort antal blev efter nederlaget solgt som slaver eller fordrevet fra deres hjemland. Derudover blev mange byer og bosættelser i Iuadaea plyndret og ødelagt som følge af krigen, heriblandt Gamla i 67 og Jerusalem i 70, da romerske legionærer under den senere kejser Titus’ kommando plyndrede byen og ødelagde Herodes’ tempel.
Bibelen og Første jødisk-romerske krig · Første jødisk-romerske krig og Templet i Jerusalem ·
Første Kongebog
Første Kongebog indeholder bl.a. en beskrivelse af egypternes plyndring af templet (illustration fra 1875) Første Kongebog og Anden Kongebog var oprindeligt ét historisk værk i den jødiske tanakh (hebr. ספר מלכים Sefer Melachim "Kongernes Bog").
Bibelen og Første Kongebog · Første Kongebog og Templet i Jerusalem ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Bibelen og Græsk (sprog) · Græsk (sprog) og Templet i Jerusalem ·
Gud (monoteistisk)
Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.
Bibelen og Gud (monoteistisk) · Gud (monoteistisk) og Templet i Jerusalem ·
Gudstjeneste
Gudstjenesten eller højmesse er i Kristendommen en kirkelig handling, hvor Gud tilbedes.
Bibelen og Gudstjeneste · Gudstjeneste og Templet i Jerusalem ·
Herodes den Store
Herodes' tempel efter dets ombygning Herodes den Store (ca. 73 f.Kr. til 4 f.Kr.) var en jødisk konge, som regerede i Iudaea (det nuværende Israel) fra 37 f.Kr. til sin død.
Bibelen og Herodes den Store · Herodes den Store og Templet i Jerusalem ·
Isak
Drengenavnet Isak stammer fra patriarken Isak.
Bibelen og Isak · Isak og Templet i Jerusalem ·
Israel
Israel (hebraisk:,; إسرائيل), officielt Staten Israel (hebraisk:,; دَوْلَةْ إِسْرَائِيل), er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet.
Bibelen og Israel · Israel og Templet i Jerusalem ·
Jødedom
Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.
Bibelen og Jødedom · Jødedom og Templet i Jerusalem ·
Jerusalem
| adminenhedtype2.
Bibelen og Jerusalem · Jerusalem og Templet i Jerusalem ·
Josefus
Formodet buste af Josefus i Ny Carlsberg Glyptoteket. Josefus (hebræisk Yosef ben Matitjahu, latinsk Flavius Iosephus) (37 eller 38 - 100 e.Kr.) var en jødisk historiker fra antikken.
Bibelen og Josefus · Josefus og Templet i Jerusalem ·
Kong David
Kong David var i de gammeltestamentlige beretninger den anden konge i Israel efter Saul.
Bibelen og Kong David · Kong David og Templet i Jerusalem ·
Messias
Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.
Bibelen og Messias · Messias og Templet i Jerusalem ·
Ortodokse kirke
Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.
Bibelen og Ortodokse kirke · Ortodokse kirke og Templet i Jerusalem ·
Paulus
nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).
Bibelen og Paulus · Paulus og Templet i Jerusalem ·
Paulus' Brev til Efeserne
Illustration til Paulus' Brev til Efeserne i fransk bibel omkring 1300 Efeserbrevet er et af de 21 breve i Det Nye Testamente i Bibelen.
Bibelen og Paulus' Brev til Efeserne · Paulus' Brev til Efeserne og Templet i Jerusalem ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Bibelen og Romerriget · Romerriget og Templet i Jerusalem ·
Sabbat
Sabbat (hebr.: שבת, shabbāt, "hvile"; Shabbos eller Shabbes som Ashkenazi-jøder udtaler det), er den ugentlige hviledag i jødedommen og enkelte kristne trosretninger.
Bibelen og Sabbat · Sabbat og Templet i Jerusalem ·
Salomon
Peter Paul Rubens: ''Salomons dom'', 1617, Statens Museum for Kunst. dåbskapellet i Firenze af Salomons møde med dronningen af Saba. Kong Salomo(n) (hebraisk: שְׁלֹמֹה, (Shelomo eller Shlomo) arabisk: سليمان, (Sulayman)) beskrives i mellemøstlige skrifter som en klog hersker over et imperium centreret om Israel.
Bibelen og Salomon · Salomon og Templet i Jerusalem ·
Sukkot
Maleri af fejlring af Sukkot, Arthur Szyk (1948) Sukkot (סוכות eller סֻכּוֹת, løvhytter) er en jødisk helligdag, der falder om efteråret, samtidig med høsten (og to uger efter Rosh Hashanah).
Bibelen og Sukkot · Sukkot og Templet i Jerusalem ·
586 f.Kr.
----.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Bibelen og Templet i Jerusalem
- Hvad de har til fælles Bibelen og Templet i Jerusalem
- Ligheder mellem Bibelen og Templet i Jerusalem
Sammenligning mellem Bibelen og Templet i Jerusalem
Bibelen har 274 relationer, mens Templet i Jerusalem har 111. Da de har til fælles 28, den Jaccard indekset er 7.27% = 28 / (274 + 111).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Bibelen og Templet i Jerusalem. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: