Big Bang-nukleosyntese og Universet

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Big Bang-nukleosyntese og Universet

Big Bang-nukleosyntese vs. Universet

Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang. En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Atomkerne og Big Bang-nukleosyntese · Atomkerne og Universet · Se mere »

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Big Bang og Big Bang-nukleosyntese · Big Bang og Universet · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Big Bang-nukleosyntese og Brint · Brint og Universet · Se mere »

Deuterium

Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).

Big Bang-nukleosyntese og Deuterium · Deuterium og Universet · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Big Bang-nukleosyntese og Elektron · Elektron og Universet · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Big Bang-nukleosyntese og Grundstof · Grundstof og Universet · Se mere »

Hadron

En hadron er en partikel der er opbygget af kvarker (evt. antikvarker) der holdes sammen af gluoner.

Big Bang-nukleosyntese og Hadron · Hadron og Universet · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Big Bang-nukleosyntese og Helium · Helium og Universet · Se mere »

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Big Bang-nukleosyntese og Kernefusion · Kernefusion og Universet · Se mere »

Nukleosyntese

Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.

Big Bang-nukleosyntese og Nukleosyntese · Nukleosyntese og Universet · Se mere »

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Big Bang-nukleosyntese og Supernova · Supernova og Universet · Se mere »