Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Biokemi og DNA
Biokemi og DNA har 39 ting til fælles (i Unionpedia): Adenin, Adenosintrifosfat, Aminosyre, Bakterier, Base (kemi), Carbon, Cellekerne, Cytosin, Enzym, Eukaryoter, Fosfat, Genetik, Genetisk kode, Guanin, Hydrolyse, Hydroxylgruppe, Katalysator (kemi), Kulhydrat, Landbrug, Lipid, Makromolekyle, Molekylærbiologi, Molekyle, Monomer, Nukleotid, Organisme, Pentose, Planter, Polymer, Protein, ..., Purin, Pyrimidin, Ribose, RNA, Signaltransduktion, Stofskifte, Thymin, Uracil, Virus. Expand indeks (9 mere) »
Adenin
Adenins kemiske struktur Adenin (C5H5N5) er en purin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.
Adenin og Biokemi · Adenin og DNA ·
Adenosintrifosfat
Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.
Adenosintrifosfat og Biokemi · Adenosintrifosfat og DNA ·
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Aminosyre og Biokemi · Aminosyre og DNA ·
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Bakterier og Biokemi · Bakterier og DNA ·
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Base (kemi) og Biokemi · Base (kemi) og DNA ·
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Biokemi og Carbon · Carbon og DNA ·
Cellekerne
endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2. '''Cellekernen''' 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. Mitokondrier 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Cellekernen (eller nukleus) er i cellebiologi et membranbeklædt organel, der findes i eukaryote celler.
Biokemi og Cellekerne · Cellekerne og DNA ·
Cytosin
Cytosins kemiske struktur Cytosin (C4H5N3O) er en pyrimidin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.
Biokemi og Cytosin · Cytosin og DNA ·
Enzym
date.
Biokemi og Enzym · DNA og Enzym ·
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.
Biokemi og Eukaryoter · DNA og Eukaryoter ·
Fosfat
Brudstykker af råfosfat (med et US-éncentsstykke). Fosfater eller phosphater (Kemisk Ordbog) er salte af forskellige, fosforholdige syrer.
Biokemi og Fosfat · DNA og Fosfat ·
Genetik
Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Mitochondrie-genomet er ikke medtaget Genetik er studiet af biologisk arv og arvelighedens mekanismer.
Biokemi og Genetik · DNA og Genetik ·
Genetisk kode
Oversigt over aminosyrerne i den genetiske kode (Cordon-Sonne). Den genetiske kode er en fortegnelse over samtlige en arts DNA- og mRNA-tripletter med angivelse af, hvilke aminosyrer de koder for.
Biokemi og Genetisk kode · DNA og Genetisk kode ·
Guanin
Guanins kemiske struktur Guanin (C5H5N5O) er en purin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.
Biokemi og Guanin · DNA og Guanin ·
Hydrolyse
Eksempel på hydrolyse Hydrolyse er en proces, hvor et molekyle reagerer med vand og opløses i mindre molekyler.
Biokemi og Hydrolyse · DNA og Hydrolyse ·
Hydroxylgruppe
alkoholer. ''R'' er det resterende molekyle, til hvilket hydroxygruppen er forbundet Hydrogenbindinger mellem alkoholgrupper En hydroxygruppe er en organisk funktionel gruppe som findes i alkoholer; andre stofklasser kan også indeholde hydroxygrupper, hvis de indeholder andre funktionelle grupper med højere prioritet for navngivning end hydroxygruppen.
Biokemi og Hydroxylgruppe · DNA og Hydroxylgruppe ·
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Biokemi og Katalysator (kemi) · DNA og Katalysator (kemi) ·
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Biokemi og Kulhydrat · DNA og Kulhydrat ·
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Biokemi og Landbrug · DNA og Landbrug ·
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Biokemi og Lipid · DNA og Lipid ·
Makromolekyle
En polypeptid-makromolekyles struktur En makromolekyle er en meget stor molekyle, såsom protein, ofte skabt ved polymerisering af mindre underenheder (monomerer).
Biokemi og Makromolekyle · DNA og Makromolekyle ·
Molekylærbiologi
Et DNA-molekyle Molekylærbiologi er læren om den molekylære biologi, altså livets molekyler, biologiens allermindste byggesten.
Biokemi og Molekylærbiologi · DNA og Molekylærbiologi ·
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Biokemi og Molekyle · DNA og Molekyle ·
Monomer
En monomer eller monomér (fra græsk mono "en" og meros "del") er et relativt lille molekyle, der kan bindes kemisk til andre monomerer og dermed danne polymerer.
Biokemi og Monomer · DNA og Monomer ·
Nukleotid
Nukleotider er byggestenene i DNA og RNA.
Biokemi og Nukleotid · DNA og Nukleotid ·
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Biokemi og Organisme · DNA og Organisme ·
Pentose
Pentoser(C5H10O5) er sukkerstoffer, der er bygget over fem kulstofatomer (græsk penta.
Biokemi og Pentose · DNA og Pentose ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Biokemi og Planter · DNA og Planter ·
Polymer
Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).
Biokemi og Polymer · DNA og Polymer ·
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Biokemi og Protein · DNA og Protein ·
Purin
Puriners strukturformel Puriner er aromatiske forbindelser der indeholder to aromatiske ringe.
Biokemi og Purin · DNA og Purin ·
Pyrimidin
Pyrimidins struktur Pyrimidiner er en gruppe af heterocycliske aromatiske organiske forbindelser.
Biokemi og Pyrimidin · DNA og Pyrimidin ·
Ribose
Riboses ringstruktur Ribose (systematisk navn (3R,4S,5R)-5-(Hydroxymethyl)tetrahydrofuran-2,3,4-triol) er et organisk molekyle, et kulhydrat og en aldopentose – et monosakkarid med fem carbonatomer, der kan danne en femleddet ring.
Biokemi og Ribose · DNA og Ribose ·
RNA
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).
Signaltransduktion
Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Ved signaltransduktion forstås omdannelse af en type signal til en anden.
Biokemi og Signaltransduktion · DNA og Signaltransduktion ·
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Biokemi og Stofskifte · DNA og Stofskifte ·
Thymin
Thymins kemiske struktur Thymin (C5H6N2O2) er en pyrimidin nukleobase, der indgår i DNA.
Biokemi og Thymin · DNA og Thymin ·
Uracil
Uracils kemiske struktur Uracil (C4H4N2O2) er en pyrimidin nukleobase, der ikke som de andre nukleobaser forekommer i DNA men kun i RNA, når dette dannes som kopi af DNA.
Biokemi og Uracil · DNA og Uracil ·
Virus
Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Biokemi og DNA
- Hvad de har til fælles Biokemi og DNA
- Ligheder mellem Biokemi og DNA
Sammenligning mellem Biokemi og DNA
Biokemi har 124 relationer, mens DNA har 221. Da de har til fælles 39, den Jaccard indekset er 11.30% = 39 / (124 + 221).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Biokemi og DNA. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
