Bjergfyr og Klitfyr

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Bjergfyr og Klitfyr

Bjergfyr vs. Klitfyr

Bjergfyr (Pinus mugo) er et flerstammet træ eller et op til 15 meter højt træ, der i Danmark er meget almindeligt plantet i f.eks. Klitfyr (Pinus contorta) er et stedsegrønt nåletræ med en uregelmæssigt kegleformet krone.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Bjergfyr · Art og Klitfyr · Se mere »

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Bark (plantedel) og Bjergfyr · Bark (plantedel) og Klitfyr · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Bjergfyr og Bladstilling · Bladstilling og Klitfyr · Se mere »

Cylinder (geometri)

En ret cylinder En cylinder er et rumgeometrisk legeme med form som en tromle (en øldåse er eksempelvis en tilnærmet cylinder).

Bjergfyr og Cylinder (geometri) · Cylinder (geometri) og Klitfyr · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Bjergfyr og Danmark · Danmark og Klitfyr · Se mere »

Ene (plante)

Almindelig ene (Juniperus communis) eller blot ene eller enebær er en op til 10 meter høj tvebo busk.

Bjergfyr og Ene (plante) · Ene (plante) og Klitfyr · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Bjergfyr og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Klitfyr · Se mere »

Fyrreslægten

Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud. Der kan være to (almindeligst i Danmark), fem eller tre (sjældnest) nåle i hvert bundt. De hårde kogler er enten tøndeformede eller meget slanke og bananformede.

Bjergfyr og Fyrreslægten · Fyrreslægten og Klitfyr · Se mere »

Gran-familien

Snedækkede grantræer i taigaen Fældet grantræ i Wales Gran-familien (Pinaceae) er en familie af nåletræer der bl.a. omfatter nogle af de mest kendte nåletræer, nemlig de klassiske "grantræer".

Bjergfyr og Gran-familien · Gran-familien og Klitfyr · Se mere »

Gran-ordenen

Mammuttræ m.v. i Yosemite National Park Gran-ordenen (Pinales) er en forholdsvis lille orden med kun 8 familier, men omfattende alle nulevende nåletræer.

Bjergfyr og Gran-ordenen · Gran-ordenen og Klitfyr · Se mere »

Grøn-el

Grøn-El (Alnus viridis) er en løvfældende busk med en opstigende, åben vækst.

Bjergfyr og Grøn-el · Grøn-el og Klitfyr · Se mere »

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Bjergfyr og Gren (plantedel) · Gren (plantedel) og Klitfyr · Se mere »

Hede

Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage. En hede er et stykke menneskeskabt natur.

Bjergfyr og Hede · Hede og Klitfyr · Se mere »

Jylland

Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.

Bjergfyr og Jylland · Jylland og Klitfyr · Se mere »

Kegle (geometri)

En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.

Bjergfyr og Kegle (geometri) · Kegle (geometri) og Klitfyr · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Bjergfyr og Knop (plantedel) · Klitfyr og Knop (plantedel) · Se mere »

Nål (plantedel)

Grannåle. En nål er et specialiseret blad.

Bjergfyr og Nål (plantedel) · Klitfyr og Nål (plantedel) · Se mere »

Nåletræ-rækken

Nåletræ-rækken (Pinophyta) er en af de 12 rækker i planteriget og en af 10 indenfor de nulevende stængelplanter.

Bjergfyr og Nåletræ-rækken · Klitfyr og Nåletræ-rækken · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Bjergfyr og Planter · Klitfyr og Planter · Se mere »

Plantesamfund

Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".

Bjergfyr og Plantesamfund · Klitfyr og Plantesamfund · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Bjergfyr og Rod (plantedel) · Klitfyr og Rod (plantedel) · Se mere »

Stedsegrøn

Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.

Bjergfyr og Stedsegrøn · Klitfyr og Stedsegrøn · Se mere »

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Bjergfyr og Træ (organisme) · Klitfyr og Træ (organisme) · Se mere »

Underart

En underart (forkortet: subsp. eller ssp., fra latin subspecies) er inden for den biologiske systematik en rang lige under art.

Bjergfyr og Underart · Klitfyr og Underart · Se mere »