Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Blad (plantedel) og Vortebirk

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Blad (plantedel) og Vortebirk

Blad (plantedel) vs. Vortebirk

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom. Vortebirk (Betula pendula), ofte skrevet vorte-birk, er et op til 25 m højt træ, der vokser i skove, moser og på overdrev.

Ligheder mellem Blad (plantedel) og Vortebirk

Blad (plantedel) og Vortebirk har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Bregne, Frø (plantedel), Græs-familien, Knop (plantedel), Løvfældende, Mosser, Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede.

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Vortebirk · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Blad (plantedel) og Bladrand · Bladrand og Vortebirk · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blad (plantedel) og Blomst · Blomst og Vortebirk · Se mere »

Bregne

Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.

Blad (plantedel) og Bregne · Bregne og Vortebirk · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Blad (plantedel) og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Vortebirk · Se mere »

Græs-familien

Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.

Blad (plantedel) og Græs-familien · Græs-familien og Vortebirk · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Blad (plantedel) og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Vortebirk · Se mere »

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Blad (plantedel) og Løvfældende · Løvfældende og Vortebirk · Se mere »

Mosser

Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.

Blad (plantedel) og Mosser · Mosser og Vortebirk · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Blad (plantedel) og Planter · Planter og Vortebirk · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Blad (plantedel) og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Vortebirk · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Blad (plantedel) og Tokimbladede · Tokimbladede og Vortebirk · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Blad (plantedel) og Vortebirk

Blad (plantedel) har 172 relationer, mens Vortebirk har 58. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 5.22% = 12 / (172 + 58).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Blad (plantedel) og Vortebirk. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: