Ligheder mellem Bleggul kløver og Havemalurt
Bleggul kløver og Havemalurt har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Frugt, Gul snerre, Jord, Juli, Kvælstof, Lucerne (plante), Planter, Rod (plantedel), Staude, Steppe, Tokimbladede.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Bleggul kløver · Art og Havemalurt ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Bleggul kløver · Biotop og Havemalurt ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Bleggul kløver · Blad (plantedel) og Havemalurt ·
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Bladformer og Bleggul kløver · Bladformer og Havemalurt ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Bleggul kløver og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Havemalurt ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Bleggul kløver og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Havemalurt ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Bleggul kløver og Frugt · Frugt og Havemalurt ·
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Bleggul kløver og Gul snerre · Gul snerre og Havemalurt ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Bleggul kløver og Jord · Havemalurt og Jord ·
Juli
Juli er årets syvende måned.
Bleggul kløver og Juli · Havemalurt og Juli ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Bleggul kløver og Kvælstof · Havemalurt og Kvælstof ·
Lucerne (plante)
Lucerne (Medicago sativa), også kendt som Alfalfa, er en flerårig, urteagtig blomsterplante af ærteblomstfamilien.
Bleggul kløver og Lucerne (plante) · Havemalurt og Lucerne (plante) ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Bleggul kløver og Planter · Havemalurt og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Bleggul kløver og Rod (plantedel) · Havemalurt og Rod (plantedel) ·
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Bleggul kløver og Staude · Havemalurt og Staude ·
Steppe
Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab.
Bleggul kløver og Steppe · Havemalurt og Steppe ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Bleggul kløver og Tokimbladede · Havemalurt og Tokimbladede ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Bleggul kløver og Havemalurt
- Hvad de har til fælles Bleggul kløver og Havemalurt
- Ligheder mellem Bleggul kløver og Havemalurt
Sammenligning mellem Bleggul kløver og Havemalurt
Bleggul kløver har 91 relationer, mens Havemalurt har 56. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 11.56% = 17 / (91 + 56).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Bleggul kløver og Havemalurt. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: