Blod og Blodplasma

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Blod og Blodplasma

Blod vs. Blodplasma

Blodkredsløbet Blod er flydende vævL. Blodplasma er den del af fuldblod, der er tilbage, når man har filtreret eller centrifugeret blodcellerne fra.

Albumin

Albumin er det vigtigste frie protein i blodet.

Albumin og Blod · Albumin og Blodplasma · Se mere »

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Aminosyre og Blod · Aminosyre og Blodplasma · Se mere »

Antistof (biologi)

Illustration af hvordan '''antistoffer''' og antigener passer sammen. Molekylstrukturen af et molekyle IgG: 1. Fab-delen. 2. Fc-delen. 3. To tunge kæder. 4. To lette kæder. 5. Sæde for antigenbinding (paratop). 6. Hængselregionen Domænestrukturen af et molekyle IgG: to variable domæner og otte konstante domæner Den overordnede molekylstruktur af de fem immunglobulinklasser A shark (left) and a camelid (middle) heavy-chain antibody in comparison to a common antibody (right). Heavy chains are shown in a darker shade, light chains in a lighter shade. VH and VL are the variable domains. Nedbrydning af et molekyle IgG med papain giver to 50-kDa-Fab-Fragmenter og et 50-kDa-Fc-Fragment kvantitativ immunelektroforese (eng). Udført omkring 1975 på Proteinlaboratoriet. Antistoffer eller immunglobuliner er en vigtig del af kroppens immunforsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.

Antistof (biologi) og Blod · Antistof (biologi) og Blodplasma · Se mere »

Blodåre

Simpelt diagram over menneskets kredsløb. Blodårerne danner sammen med hjertet blodkredsløbet.

Blod og Blodåre · Blodåre og Blodplasma · Se mere »

Blodlegeme

Rødt blodlegeme (til venstre), blodplade (i midten) og hvidt blodlegeme (til højre). Blodlegemerne eller blodcellerne er de formede elementer der er emulgeret i blodvæsken (plasma).

Blod og Blodlegeme · Blodlegeme og Blodplasma · Se mere »

Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Blod og Celle (biologi) · Blodplasma og Celle (biologi) · Se mere »

Fibrin

Udsnit af en tilstoppet vene, der viser fibrin (mørkt lyserødt område) omgivet af røde blodlegemer. Fibrin er et protein der er involveret i blodets størkningsproces.

Blod og Fibrin · Blodplasma og Fibrin · Se mere »

Koagulation

Blodkoagulering ''in vivo'', der ender med et krydsbundet makromolekylært netværk af fibrin Koagulation (lat. coagulatio, sammenløben af væsker) er omdannelse af en flydende væske til en sammenhængende, stivnet masse, et koagel.

Blod og Koagulation · Blodplasma og Koagulation · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Blod og Kuldioxid · Blodplasma og Kuldioxid · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Blod og Vand · Blodplasma og Vand · Se mere »