Blomst og Pollen

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Blomst og Pollen

Blomst vs. Pollen

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg). SEM billede af pollenkorn fra mange forskellige almindelige planter Pollen er blomsterstøv, der spredes under planters forplantning (bestøvning).

Befrugtning

En befrugtning (undfangelse) er den proces hvor en sædcelle og en ægcelle smelter sammen og danner en zygote (befrugtet ægcelle).

Befrugtning og Blomst · Befrugtning og Pollen · Se mere »

Bestøvning

En bi (Panurgus pyropygus) i færd med at bestøve. Humlebi bestøver solsikke Bestøvning er overførsel af pollen fra en støvdrager på én plante til støvfanget på en anden – altså fra han til hun.

Bestøvning og Blomst · Bestøvning og Pollen · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Blomst og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Pollen · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Blomst og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Pollen · Se mere »

Frugtanlæg

Frugtanlæg bestående af én frugtknude med fem frie grifler i en undersædig blomst (skovsyre – ''Oxalis acesosella''). Blomstens øvrige dele er ligeledes vist. Frugtanlæg (botanisk latin, gynøcium) eller støvvej er betegnelsen for det eller de hunlige organer i Angiospermernes blomster.

Blomst og Frugtanlæg · Frugtanlæg og Pollen · Se mere »

Kønnet formering

Hos dyrene, karplanterne og visse svampe foregår den kønnede formering som vist her. Det først trin består i, at "meiosen" udløser en halvering af kromosomerne i de nydannede kønsceller, altså en reduktion fra et diploidt antal (2n) til et haploidt antal (n). Under "befrugtningen" (eller undfangelsen) mødes de haploide celler og danner en diploid zygote. På den måde får den nye organisme det oprindelige antal kromosomer (2n). Kønnet formering kaldes det, når et nyt medlem af en art opstår ved, at arveanlæggene fra forældrene blandes.

Blomst og Kønnet formering · Kønnet formering og Pollen · Se mere »

Nøgenfrøede

Nøgenfrøede (Gymnospermae) eller gymnospermer er de beslægtede planter, som oftest har frø, som udvikler sig på et åbent blad, modsat de dækfrøede, som gemmer frøene i en kapsel.

Blomst og Nøgenfrøede · Nøgenfrøede og Pollen · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Blomst og Planter · Planter og Pollen · Se mere »

Sporangium

Sporangier hos en Ager-Padderok, hvor de er samlet i en endestillet ''strobilus''. Et sporangium eller sporangie (flertal: sporangia eller sporangier) er en struktur hos planter, svampe og visse protozoer der producerer og indeholder sporer.

Blomst og Sporangium · Pollen og Sporangium · Se mere »

Støvdrager

Seks støvdragere i en blomst af Amaryllis eller ridderstjerne (''Hippeastrum''). Støvtrådene er hvide, støvknapperne er mørke, men dækkede af frigivet gulbrunt pollen. Støvdragere sammen med blomstens øvrige dele Støvdrager (syn. støvblad) (botanisk latin, stamen) er betegnelsen for det eller de hanlige organer i Angiospermernes blomster.

Blomst og Støvdrager · Pollen og Støvdrager · Se mere »