Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Blot og Odin

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Blot og Odin

Blot vs. Odin

''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring. ''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Ligheder mellem Blot og Odin

Blot og Odin har 33 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Angelsaksisk religion, Asetro, Fenrisulven, Frej, Gotland, Hávamál, Jul, Kenning, Kristendommens indførelse i Norden, Lejre, Margaret Clunies Ross, Menneskeofring, Nordisk folklore, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Ofring, Oldhøjtysk, Saga, Skjaldekunst, Skjaldemjøden, Snorri Sturluson, Stednavn, Thietmar af Merseburg, Thor, Træl, Urgermansk, Vølve, Vikingetid, ..., Yggdrasil, Ymer (nordisk mytologi), Yngre stenalder. Expand indeks (3 mere) »

Adam af Bremen

Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.

Adam af Bremen og Blot · Adam af Bremen og Odin · Se mere »

Angelsaksisk religion

Angelsaksisk religion betegner den før-kristne religion, som blev praktiseret i det angelsaksisk-dominerede England fra 5. til 7. århundrede, dvs.

Angelsaksisk religion og Blot · Angelsaksisk religion og Odin · Se mere »

Asetro

Moderne Thorshammer Asatro eller asetro eller asa- og vanetro er en nyere form for tro og spiritualitet, der trækker inspiration fra den gamle nordiske mytologi og religion, som blev praktiseret af folkene i de nordiske regioner i oldtiden.

Asetro og Blot · Asetro og Odin · Se mere »

Fenrisulven

Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).

Blot og Fenrisulven · Fenrisulven og Odin · Se mere »

Frej

Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).

Blot og Frej · Frej og Odin · Se mere »

Gotland

Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.

Blot og Gotland · Gotland og Odin · Se mere »

Hávamál

Odin hænger sig i livstræet Yggdrasil, en passage i Hávamál Hávamál (Den Højes tale) er et kvad i den ældre Edda.

Blot og Hávamál · Hávamál og Odin · Se mere »

Jul

Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod. Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes ''lares''. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.

Blot og Jul · Jul og Odin · Se mere »

Kenning

Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.

Blot og Kenning · Kenning og Odin · Se mere »

Kristendommens indførelse i Norden

Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.

Blot og Kristendommens indførelse i Norden · Kristendommens indførelse i Norden og Odin · Se mere »

Lejre

Lejre er en stationsby på Midtsjælland med i Allerslev Sogn.

Blot og Lejre · Lejre og Odin · Se mere »

Margaret Clunies Ross

Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.

Blot og Margaret Clunies Ross · Margaret Clunies Ross og Odin · Se mere »

Menneskeofring

spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.

Blot og Menneskeofring · Menneskeofring og Odin · Se mere »

Nordisk folklore

Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.

Blot og Nordisk folklore · Nordisk folklore og Odin · Se mere »

Nordisk kosmologi

Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).

Blot og Nordisk kosmologi · Nordisk kosmologi og Odin · Se mere »

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Blot og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Odin · Se mere »

Nordisk religion

Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.

Blot og Nordisk religion · Nordisk religion og Odin · Se mere »

Ofring

Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.

Blot og Ofring · Odin og Ofring · Se mere »

Oldhøjtysk

Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6. århundrede. Det var ikke et enhedssprog sprog i moderne betydning, men omfattede en større gruppe af beslægtede vestgermanske dialekter, som alle blev talt syd for den såkaldte Benrath-linje. Disse dialekter adskilte sig fra de øvrige vestgermanske sprog gennem den højtyske lydforskydning. I det nordtyske lavland og Nederlandene fandt denne lydforskydning ikke sted. Sproget i de egne kaldes i stedet oldsaksisk. Ordet ”tysk” optræder første gang i den middellatinske form ”theodisce” i 786. Herfra stammer en forordning om at beslutningerne i en kirkelig forsamling skal læses op ”tam latine quam theodisce”, dvs. ”både på latin og folkesproget” (tysk). Oldhøjtysk blev efterfulgt af middelhøjtysk (fra år 1050) og nyhøjtysk (siden 1500).

Blot og Oldhøjtysk · Odin og Oldhøjtysk · Se mere »

Saga

Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.

Blot og Saga · Odin og Saga · Se mere »

Skjaldekunst

Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.

Blot og Skjaldekunst · Odin og Skjaldekunst · Se mere »

Skjaldemjøden

Odin udgyder Suttungs mjød. Illustration af Jakob Sigurðsson, en islandsk kunstner i det 18. århundrede. Skjaldemjøden var i nordisk mytologi en magisk mjød, der gav digteriske evner.

Blot og Skjaldemjøden · Odin og Skjaldemjøden · Se mere »

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Blot og Snorri Sturluson · Odin og Snorri Sturluson · Se mere »

Stednavn

Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.

Blot og Stednavn · Odin og Stednavn · Se mere »

Thietmar af Merseburg

Thietmar (25. juli 975 – 1. december 1018) (alternativt Dietmar), var en tysk historiker og biskop af Merseburg.

Blot og Thietmar af Merseburg · Odin og Thietmar af Merseburg · Se mere »

Thor

"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.

Blot og Thor · Odin og Thor · Se mere »

Træl

trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.

Blot og Træl · Odin og Træl · Se mere »

Urgermansk

Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.

Blot og Urgermansk · Odin og Urgermansk · Se mere »

Vølve

Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.

Blot og Vølve · Odin og Vølve · Se mere »

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.

Blot og Vikingetid · Odin og Vikingetid · Se mere »

Yggdrasil

Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.

Blot og Yggdrasil · Odin og Yggdrasil · Se mere »

Ymer (nordisk mytologi)

Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).

Blot og Ymer (nordisk mytologi) · Odin og Ymer (nordisk mytologi) · Se mere »

Yngre stenalder

Havniveauændringer i det meste af yngre stenalder (og frem til nu). Neolitikum, bondestenalder, neolitisk tid eller yngre stenalder indtrådte med agerdyrkningen og varede i Danmark fra 3900 f.Kr.

Blot og Yngre stenalder · Odin og Yngre stenalder · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Blot og Odin

Blot har 109 relationer, mens Odin har 162. Da de har til fælles 33, den Jaccard indekset er 12.18% = 33 / (109 + 162).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Blot og Odin. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: