Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Blæresmælde og Krybende potentil

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Blæresmælde og Krybende potentil

Blæresmælde vs. Krybende potentil

Blæresmælde (Silene vulgaris) er en 15-50 cm høj urt, der vokser på tørre overdrev, skrænter og vejkanter. Krybende potentil (Potentilla reptans) er en krybende op til 25 cm høj urt, der i Danmark vokser f.eks.

Ligheder mellem Blæresmælde og Krybende potentil

Blæresmælde og Krybende potentil har 22 ting til fælles (i Unionpedia): August, Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Frugt, Gul snerre, Juni, Kronblad, Pælerod, Planter, Rød svingel, Rod (plantedel), Rundbælg (art), Staude, Stængel, Tokimbladede, Urt.

August

August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.

August og Blæresmælde · August og Krybende potentil · Se mere »

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Biotop og Blæresmælde · Biotop og Krybende potentil · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blæresmælde og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Krybende potentil · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Blæresmælde og Bladrand · Bladrand og Krybende potentil · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Blæresmælde og Bladstilling · Bladstilling og Krybende potentil · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blæresmælde og Blomst · Blomst og Krybende potentil · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blæresmælde og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Krybende potentil · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Blæresmælde og Danmark · Danmark og Krybende potentil · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Blæresmælde og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Krybende potentil · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Blæresmælde og Frugt · Frugt og Krybende potentil · Se mere »

Gul snerre

Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.

Blæresmælde og Gul snerre · Gul snerre og Krybende potentil · Se mere »

Juni

Juni er årets sjette måned.

Blæresmælde og Juni · Juni og Krybende potentil · Se mere »

Kronblad

Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.

Blæresmælde og Kronblad · Kronblad og Krybende potentil · Se mere »

Pælerod

Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.

Blæresmælde og Pælerod · Krybende potentil og Pælerod · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Blæresmælde og Planter · Krybende potentil og Planter · Se mere »

Rød svingel

Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.

Blæresmælde og Rød svingel · Krybende potentil og Rød svingel · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Blæresmælde og Rod (plantedel) · Krybende potentil og Rod (plantedel) · Se mere »

Rundbælg (art)

Rundbælg (Anthyllis vulneraria) eller undertiden kaldt gul rundbælg er en 10-40 cm lang nedliggende eller opstigende urt, der vokser på skrænter, overdrev og i vejkanter.

Blæresmælde og Rundbælg (art) · Krybende potentil og Rundbælg (art) · Se mere »

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Blæresmælde og Staude · Krybende potentil og Staude · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Blæresmælde og Stængel · Krybende potentil og Stængel · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Blæresmælde og Tokimbladede · Krybende potentil og Tokimbladede · Se mere »

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Blæresmælde og Urt · Krybende potentil og Urt · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Blæresmælde og Krybende potentil

Blæresmælde har 52 relationer, mens Krybende potentil har 60. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 19.64% = 22 / (52 + 60).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Blæresmælde og Krybende potentil. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: