Ligheder mellem Blæresmælde og Krybende potentil
Blæresmælde og Krybende potentil har 22 ting til fælles (i Unionpedia): August, Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Frugt, Gul snerre, Juni, Kronblad, Pælerod, Planter, Rød svingel, Rod (plantedel), Rundbælg (art), Staude, Stængel, Tokimbladede, Urt.
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
August og Blæresmælde · August og Krybende potentil ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Blæresmælde · Biotop og Krybende potentil ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blæresmælde og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Krybende potentil ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blæresmælde og Bladrand · Bladrand og Krybende potentil ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Blæresmælde og Bladstilling · Bladstilling og Krybende potentil ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blæresmælde og Blomst · Blomst og Krybende potentil ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blæresmælde og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Krybende potentil ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Blæresmælde og Danmark · Danmark og Krybende potentil ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Blæresmælde og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Krybende potentil ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Blæresmælde og Frugt · Frugt og Krybende potentil ·
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Blæresmælde og Gul snerre · Gul snerre og Krybende potentil ·
Juni
Juni er årets sjette måned.
Blæresmælde og Juni · Juni og Krybende potentil ·
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Blæresmælde og Kronblad · Kronblad og Krybende potentil ·
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Blæresmælde og Pælerod · Krybende potentil og Pælerod ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Blæresmælde og Planter · Krybende potentil og Planter ·
Rød svingel
Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.
Blæresmælde og Rød svingel · Krybende potentil og Rød svingel ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Blæresmælde og Rod (plantedel) · Krybende potentil og Rod (plantedel) ·
Rundbælg (art)
Rundbælg (Anthyllis vulneraria) eller undertiden kaldt gul rundbælg er en 10-40 cm lang nedliggende eller opstigende urt, der vokser på skrænter, overdrev og i vejkanter.
Blæresmælde og Rundbælg (art) · Krybende potentil og Rundbælg (art) ·
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Blæresmælde og Staude · Krybende potentil og Staude ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Blæresmælde og Stængel · Krybende potentil og Stængel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Blæresmælde og Tokimbladede · Krybende potentil og Tokimbladede ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Blæresmælde og Krybende potentil
- Hvad de har til fælles Blæresmælde og Krybende potentil
- Ligheder mellem Blæresmælde og Krybende potentil
Sammenligning mellem Blæresmælde og Krybende potentil
Blæresmælde har 52 relationer, mens Krybende potentil har 60. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 19.64% = 22 / (52 + 60).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Blæresmælde og Krybende potentil. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: