Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Bogtabet i senantikken og Senantikken
Bogtabet i senantikken og Senantikken har 56 ting til fælles (i Unionpedia): Alexander Demandt, Alexandria, Allegori, Ammianus Marcellinus, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Antikken, Augustin, Augustus, Barbar, Cassiodor, Den mørke middelalder, Det Byzantinske Rige, Det romerske Senat, Epos, Eusebius af Cæsarea, Flavius Honorius, Folkevandringstiden, Gejstlighed, Græsk (sprog), Isidor af Sevilla, Islamiske ekspansion, Julian (kejser), Justinian 1., Kætteri, Kloster, Kodeks, Konstantin den Store, Konstantinopel, Kult, Latin, ..., Manikæisme, Middelalderen, Middelhavet, Mithraskulten, Monofysitisme, Notitia Dignitatum, Orosius, Ostrogoterne, Paideia, Palæstina, Papyrus, Pave Gregor 1., Pergament, Polis, Polyteisme, Porfyr (filosof), Romerriget, Sidonius Apollinaris, Skriftrulle, Synkretisme, Syrien, Teoderik den Store, Theodosius den Store, Tidlig middelalder, Trier, Vestromerske rige. Expand indeks (26 mere) »
Alexander Demandt
Alexander Demandt (født 1937 i Marburg) er en tysk historiker og kulturforsker.
Alexander Demandt og Bogtabet i senantikken · Alexander Demandt og Senantikken ·
Alexandria
En folkedanser fra Alexandria. Optaget under ''Wikimania'' 2008. Alexandria (الإسكندرية al-ʾIskandariyya) er en havneby i Egypten ved Middelhavet.
Alexandria og Bogtabet i senantikken · Alexandria og Senantikken ·
Allegori
''Justitia'' med ''Uskylden'' til venstre og ''Lasterne'' til højre, Justitspaladset i München, 1897. Arkitekt: Friedrich von Thiersch. En allegori (græsk: allegoria, af allegorein sige noget andet) er en fortælling, et digt eller et billede, hvis personer og begivenheder er symboler på noget andet, fx tålmodighed, misundelse eller sandhed; som regel brugt i moralsk, religiøs eller politisk sammenhæng.
Allegori og Bogtabet i senantikken · Allegori og Senantikken ·
Ammianus Marcellinus
Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.
Ammianus Marcellinus og Bogtabet i senantikken · Ammianus Marcellinus og Senantikken ·
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Anicius Manlius Severinus Boëthius og Bogtabet i senantikken · Anicius Manlius Severinus Boëthius og Senantikken ·
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikken og Bogtabet i senantikken · Antikken og Senantikken ·
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Augustin og Bogtabet i senantikken · Augustin og Senantikken ·
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Augustus og Bogtabet i senantikken · Augustus og Senantikken ·
Barbar
Buste af en barbar, Akropolismuseet I nyere tid er ordet barbar (et græsk ord, græsk: βαρβαρος) brugt i overført betydning om en person, som er rå, vild, uciviliseret eller grusom, hjerteløs.
Barbar og Bogtabet i senantikken · Barbar og Senantikken ·
Cassiodor
Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.
Bogtabet i senantikken og Cassiodor · Cassiodor og Senantikken ·
Den mørke middelalder
Udrykket ''De mørke århundreder'' stammer oprindeligt fra Francesco Petrarca Den mørke middelalder (også kaldt De mørke århundreder) er en historiografisk betegnelse, der især i ældre tider er blevet brugt om den periode der bedst kendes som europæisk tidlig middelalder og som omfatter perioden fra år 476 til ca.
Bogtabet i senantikken og Den mørke middelalder · Den mørke middelalder og Senantikken ·
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Bogtabet i senantikken og Det Byzantinske Rige · Det Byzantinske Rige og Senantikken ·
Det romerske Senat
Senatet (latin: Senatus) var en rådgivende forsamling af stor betydning for både Den romerske Republik og Det romerske Kejserrige.
Bogtabet i senantikken og Det romerske Senat · Det romerske Senat og Senantikken ·
Epos
Epos (gr. ἔπος épos, egtl. "det talte (ord)") er en litterær genre, der beskæftiger sig med heltebedrifter og store fortællinger.
Bogtabet i senantikken og Epos · Epos og Senantikken ·
Eusebius af Cæsarea
Eusebius (eller Euseb) af Cæsarea (født ca. 260, død ca. 340) var biskop i Cæsarea Palæstina og kaldes kirkehistoriens far.
Bogtabet i senantikken og Eusebius af Cæsarea · Eusebius af Cæsarea og Senantikken ·
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Bogtabet i senantikken og Flavius Honorius · Flavius Honorius og Senantikken ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Bogtabet i senantikken og Folkevandringstiden · Folkevandringstiden og Senantikken ·
Gejstlighed
Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.
Bogtabet i senantikken og Gejstlighed · Gejstlighed og Senantikken ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Bogtabet i senantikken og Græsk (sprog) · Græsk (sprog) og Senantikken ·
Isidor af Sevilla
Isidor af Sevilla eller Isidorus Hispalensis (spansk San Isidoro de Sevilla; født ca. 560, død 4. april 636) var biskop i Sevilla i mere end tre årtier, forfatter og kirkelærer.
Bogtabet i senantikken og Isidor af Sevilla · Isidor af Sevilla og Senantikken ·
Islamiske ekspansion
Den islamiske ekspansion er islams territoriale udvidelser i middelalderen.
Bogtabet i senantikken og Islamiske ekspansion · Islamiske ekspansion og Senantikken ·
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Bogtabet i senantikken og Julian (kejser) · Julian (kejser) og Senantikken ·
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Bogtabet i senantikken og Justinian 1. · Justinian 1. og Senantikken ·
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Bogtabet i senantikken og Kætteri · Kætteri og Senantikken ·
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Bogtabet i senantikken og Kloster · Kloster og Senantikken ·
Kodeks
Kodeks eller codex kommer fra latin og betyder oprindelig "bog" eller egentlig "trætavle" eller "træstamme".
Bogtabet i senantikken og Kodeks · Kodeks og Senantikken ·
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Bogtabet i senantikken og Konstantin den Store · Konstantin den Store og Senantikken ·
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Bogtabet i senantikken og Konstantinopel · Konstantinopel og Senantikken ·
Kult
En kult er en rituel dyrkelse af en gud, en helligdom eller en hellig genstand.
Bogtabet i senantikken og Kult · Kult og Senantikken ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Bogtabet i senantikken og Latin · Latin og Senantikken ·
Manikæisme
Manikæisme er betegnelsen på en dualistisk religion med gnostiske træk - grundlagt af Mani (ca. 216–276) omkring år 240 - som på den tid blev en verdensreligion med udbredelse fra Kina til Nordafrika.
Bogtabet i senantikken og Manikæisme · Manikæisme og Senantikken ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Bogtabet i senantikken og Middelalderen · Middelalderen og Senantikken ·
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Bogtabet i senantikken og Middelhavet · Middelhavet og Senantikken ·
Mithraskulten
Mithras og Tyren: En fresko fra Mithræum i Marino i Italien (3. årh.) viser ''taurobolium'', det verdensskabende tyredrab. På Mithras' kappe ses himmelhvælvingen. Mithra ''la Galerie du Temps'' du Louvre-Lens Mithraismen eller mithraskulten var en hellenistisk mysteriereligion, der dyrkede lys- og frelserguden Mithras.
Bogtabet i senantikken og Mithraskulten · Mithraskulten og Senantikken ·
Monofysitisme
''Det fjerde koncil i Chalkedon'', maleri af Valerij Surikov 1876. På Koncilet i Chalkedon fordømte monofysitismen. Monofysitisme (fra græsk: μονος, monos, 'kun én' og φυσις physis, 'natur') er den kristologiske position, at Jesus Kristus kun havde én natur (den guddommelige) i modsætning til den position fastslået i Koncilet i Chalkedon (451), hvori Kristus har to samtidige naturer: en guddommelig og en menneskelig.
Bogtabet i senantikken og Monofysitisme · Monofysitisme og Senantikken ·
Notitia Dignitatum
Forside til udgave af Notitia Dignitatum Notitia Dignitatum er et unikt dokument fra det senromerske kejserlige kancelli og er et af meget få dokumenter fra den romerske statsadministration, der har overlevet frem til i dag.
Bogtabet i senantikken og Notitia Dignitatum · Notitia Dignitatum og Senantikken ·
Orosius
Paulus Orosius (ca. 385, ca. 420) var en kristen historiker, der hørte til kredsen omkring teologen og kirkefaderen Augustin.
Bogtabet i senantikken og Orosius · Orosius og Senantikken ·
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Bogtabet i senantikken og Ostrogoterne · Ostrogoterne og Senantikken ·
Paideia
Raffael, 1509-1510 Paideia (gr. παιδεία, "opdragelse“, "dannelse“) er et nøglebegreb til forståelsen af den antikke kultur og et centralt værdibegreb.
Bogtabet i senantikken og Paideia · Paideia og Senantikken ·
Palæstina
Denne artikel handler om det historiske område Palæstina.
Bogtabet i senantikken og Palæstina · Palæstina og Senantikken ·
Papyrus
Papyrus (Cyperus papyrus) er en plante som bruges til at fremstille et af verdens ældste skrivematerialer, som også kaldes papyrus.
Bogtabet i senantikken og Papyrus · Papyrus og Senantikken ·
Pave Gregor 1.
Gregor 1. Pave Gregor 1. (ca. 540 – 12. marts 604) var pave fra 590.
Bogtabet i senantikken og Pave Gregor 1. · Pave Gregor 1. og Senantikken ·
Pergament
Pergamentfremstilling i 1568 Pergament er lavet af dyrehud.
Bogtabet i senantikken og Pergament · Pergament og Senantikken ·
Polis
Polis (ental: πόλις; flertal: πόλεις) betyder både by, stat og kombinationen af by og stat, altså bystat.
Bogtabet i senantikken og Polis · Polis og Senantikken ·
Polyteisme
''Gudernes forsamling'', Jacopo Zucchi, (1575-76). Polyteisme betyder flerguderi og betegner religioner med kosmologiske systemer, der omfatter mere end én gud.
Bogtabet i senantikken og Polyteisme · Polyteisme og Senantikken ·
Porfyr (filosof)
Porfyr, Porphyr, Porphyrios (gr.: Πορφύριος; lat. Porphyrius), født med navnet Malchus (født ca. 232 i Syrien, død 305? i Rom) var en syrisk filosof, nyplatoniker.
Bogtabet i senantikken og Porfyr (filosof) · Porfyr (filosof) og Senantikken ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Bogtabet i senantikken og Romerriget · Romerriget og Senantikken ·
Sidonius Apollinaris
Gaius Sollius Modestus Sidonius Apollinaris (ca. 430 i Lyon – omkring 489) var poet, forfatter, diplomat, biskop, historiker og søn og sønnesøn af rigsstatholdere i Gallien (Præfectus Prætorio Galliarum).
Bogtabet i senantikken og Sidonius Apollinaris · Senantikken og Sidonius Apollinaris ·
Skriftrulle
En skriftrulle, bogrulle eller rotulus er forgængeren til den indbundne bog.
Bogtabet i senantikken og Skriftrulle · Senantikken og Skriftrulle ·
Synkretisme
Religiøs synkretisme, hvor der tilbades symboler fra Hinduismen og Sikhismen Synkretisme er afledt af det latinske ord syncretismus, som igen, formentligt, er afledt af det græske ord syn-kerånnymi, som betyder at sammenblande eller forene.
Bogtabet i senantikken og Synkretisme · Senantikken og Synkretisme ·
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Bogtabet i senantikken og Syrien · Senantikken og Syrien ·
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Bogtabet i senantikken og Teoderik den Store · Senantikken og Teoderik den Store ·
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Bogtabet i senantikken og Theodosius den Store · Senantikken og Theodosius den Store ·
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Bogtabet i senantikken og Tidlig middelalder · Senantikken og Tidlig middelalder ·
Trier
Trier er Tysklands ældste by, beliggende ved floden Mosel i delstaten Rheinland-Pfalz og i nærheden af grænsen til Luxembourg.
Bogtabet i senantikken og Trier · Senantikken og Trier ·
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Bogtabet i senantikken og Vestromerske rige · Senantikken og Vestromerske rige ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Bogtabet i senantikken og Senantikken
- Hvad de har til fælles Bogtabet i senantikken og Senantikken
- Ligheder mellem Bogtabet i senantikken og Senantikken
Sammenligning mellem Bogtabet i senantikken og Senantikken
Bogtabet i senantikken har 158 relationer, mens Senantikken har 343. Da de har til fælles 56, den Jaccard indekset er 11.18% = 56 / (158 + 343).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Bogtabet i senantikken og Senantikken. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
