Borgerkrigen i Nordyemen og Saudi-Arabien

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Borgerkrigen i Nordyemen og Saudi-Arabien

Borgerkrigen i Nordyemen vs. Saudi-Arabien

Borgerkrigen i Nordyemen var en borgerkrig som blev udkæmpet i Nordyemen fra 1962 til 1970 mellem jemenitiske royalister som ønskede monarkiets bevarelse, og republikanere som ønskede at vælte kongedømmet og oprette en panarabisk republik svarende til Nassers Ægypten. Saudi-Arabien (السعودية), officielt Kongeriget Saudi-Arabien (المملكة العربية السعودية), er et land i Mellemøsten og det største land på den Arabiske Halvø.

Egypten

Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.

Borgerkrigen i Nordyemen og Egypten · Egypten og Saudi-Arabien · Se mere »

Israel

Israel (hebraisk:,; إسرائيل), officielt Staten Israel (hebraisk:,; دَوْلَةْ إِسْرَائِيل), er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet.

Borgerkrigen i Nordyemen og Israel · Israel og Saudi-Arabien · Se mere »

Jordan

Jordan (الأردن) er et land i Mellemøsten øst for Jordanfloden.

Borgerkrigen i Nordyemen og Jordan · Jordan og Saudi-Arabien · Se mere »

Seksdageskrigen

Seksdageskrigen (også kaldet Junikrigen, Den arabisk-israelske 1967-krig og Tredje arabisk-israelske krig, Hebraisk: מלחמת ששת הימים, translitteration: Milhemet Sheshet Hayamim) fra 5. juni til 10. juni 1967 var en krig mellem Israel og Egypten, Jordan, Syrien og Irak.

Borgerkrigen i Nordyemen og Seksdageskrigen · Saudi-Arabien og Seksdageskrigen · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Borgerkrigen i Nordyemen og Shia-islam · Saudi-Arabien og Shia-islam · Se mere »