Ligheder mellem Borgerkrigen i Syrien og Rojava
Borgerkrigen i Syrien og Rojava har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Afrin, Arabisk (sprog), Bashar al-Assad, Damaskus, Forenede Nationer, Irak, Islamisk Stat, Kobane, Kurdere, Kurdistans Arbejderparti, Peshmerga, Syrien, Tyrkiet.
Afrin
Afrin (Efrîn; عفرين, ‘Afrīn) er en by og et distrikt i provinsen Aleppo i Syrien.
Afrin og Borgerkrigen i Syrien · Afrin og Rojava ·
Arabisk (sprog)
Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.
Arabisk (sprog) og Borgerkrigen i Syrien · Arabisk (sprog) og Rojava ·
Bashar al-Assad
Bashar Hafez al-Assad (بشار حافظ الأسد, levantinsk udtale:;; født den 11. september 1965) er Syriens nuværende præsident, øverstkommanderende for Syriens væbnede styrker og generalsekretær for det regerende Ba’ath-parti.
Bashar al-Assad og Borgerkrigen i Syrien · Bashar al-Assad og Rojava ·
Damaskus
Damaskus (Arabisk: دمشق, Dimashq) er hovedstaden og den næststørste by i Syrien efter Aleppo.
Borgerkrigen i Syrien og Damaskus · Damaskus og Rojava ·
Forenede Nationer
Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.
Borgerkrigen i Syrien og Forenede Nationer · Forenede Nationer og Rojava ·
Irak
Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.
Borgerkrigen i Syrien og Irak · Irak og Rojava ·
Islamisk Stat
Islamisk Stat (الدولة الإسلامية, al-Dawlah al-Islāmīyah), også kendt som den Islamiske Stat i Irak og Levanten, er en sunnimuslimsk militant gruppe, som kæmper for at oprette et islamisk kalifat i Mellemøsten. Islamisk Stat er vokset ud af en række sunnimuslimske oprørsgrupper, der opstod efter invasionen af Irak 2003. ISIS er kendt på arabisk som ad-Dawlah al-Islāmiyah fī 'l-ʿIrāq wa-sh-Shām - forkortet til Da'ish, Da'eesh eller Daesh. Før invasionen var Irak ledet af Saddam Hussein og Ba'ath-partiet, som med jernhånd slog ned på islamistiske grupper. Efter den vestlige invasion af Irak fik også al-Qaeda en lokal afdeling i landet. Efter at Abu Bakr al-Baghdadi overtog ledelsen af al-Qaeda i Irak, opstod der gradvis større og større uenighed med al-Qaedas leder, Ayman al-Zawahiri, som leder organisationen fra sit skjulested i grænselandet mellem Pakistan og Afghanistan. Blandt andet mente man i al-Qaedas ledelse, at al-Baghdadi var for voldelig i sin fremfærd. Uenighederne førte til, at al-Qaeda i februar 2014 tog offentlig afstand fra sin afdeling i Irak, som man afbrød al kontakt med. Derefter valgte al-Baghdadi at skifte gruppens navn til "Islamisk Stat i Irak og Levanten". Bevægelsen, som startede i Irak, har i de seneste år vokset sig stor i nabolandet Syrien, hvor de både kæmper mod Bashar al-Assads regeringsstyrker og syriske oprørsgrupper, både islamistiske og sekulære. I sommeren 2014 erobrede ISIS store dele af Irak, og den 29. juni 2014 erklærede Baghdadi, at de områder, som bevægelsen kontrollerer i Irak og Syrien, tilsammen er et nyt kalifat. Baghdadi udråbte sig selv til at være den nye kalif, samtidig med at han ændrede bevægelsens navn til Islamisk Stat. Islamisk Stat har indført rabiate sharia-regler i de områder, de kontrollerer, hvilket blandt andet har resulteret i undertrykkelse, forfølgelse og afpresning af andre religioner og vilkårlige henrettelser for f.eks. at ryge eller høre musik. IS er blevet forbundet med en række massakrer på syriske regeringssoldater, civile og oprørere samt for en lang række kidnapninger af vestlige nødhjælpsarbejdere, journalister og syriske oppositionsaktivister, samt andre grupperinger (etnisk og religiøst) af ikke-sunnitiske tilhørsforhold. FN’s Menneskerettigheds-domstol har dokumenteret, at Islamisk Stat har begået massehenrettelser, bortførelser af kvinder og brug af børnesoldater. Som eksempelvis den 19. august 2014, da Islamisk Stat offentliggjorde en video, der viste halshugningen af den amerikanske journalist James Foley, der blev kidnappet den 22. november i 2012 af uidentificerede, bevæbnede gerningsmænd i det nordvestlige Syrien. Videoen med titlen »En besked til Amerika« blev offentliggjort på flere sociale medier. Islamisk Stat påtager sig ofte ansvaret for udførte terrorangreb rundt om i verden. Blandt andet i november 2015 påtog IS sig ansvaret for to terrorangreb i henholdsvis Libanon og Paris. Siden 2014 har udenlandske militærfly og personel hjulpet på forskellige fronter imod Islamisk Stat. Rusland og Iran har støttet op om Bashar al-Assad, og det gamle syriske styre og kæmper mod både IS og andre oprørere i Syrien. USA har siden den 8. august 2014 angrebet IS fra luften i Irak og siden den 22. september 2014 også bombet IS i Syrien. Den 17. oktober 2017 meddelte observatører, at IS var blevet fordrevet fra Raqqa, der siden 2014 havde fungeret som en "hovedstad" for IS i Syrien. Berlingske 17. oktober 2017 Islamisk Stat mistede i juli 2017 kontrol med en af dets største byer, Mosul, der blev erobret af den irakiske hær. Efter den større sejr, har IS fortsat med at tabe territorium til forskellige stater og andre militære styrker allierede imod IS, disse har kæmpet imod IS indtil slutningen af november og starten af december 2017, hvor IS ikke længere kontrollede noget meningsfuldt territorium. Institute for Study of War website. By Matti Suomenaro, et all. Aug. 13, 2017. Downloaded Aug. 23, 2017.
Borgerkrigen i Syrien og Islamisk Stat · Islamisk Stat og Rojava ·
Kobane
Kobane (Kobanî; عين العرب, Ain al-Arab) er en kurdisk by i det nordlige Syrien tæt ved grænsen til Tyrkiet.
Borgerkrigen i Syrien og Kobane · Kobane og Rojava ·
Kurdere
Kurdernes hovedsagelige bosætningsområde Distribution af kurdisk befolkning i Iran baseret på provinser Kurderne (کورد) eller det kurdiske folk (گەلی کورد) er en etnisk gruppe i Mellemøsten, der hovedsagelig er bosat i et sammenhængende område, der spænder over tilstødende dele af det sydøstlige Tyrkiet (det nordlige Kurdistan), det nordvestlige Iran (det østlige Kurdistan), det nordlige Irak (det sydlige Kurdistan) og det nordlige Syrien (vestlige Kurdistan).
Borgerkrigen i Syrien og Kurdere · Kurdere og Rojava ·
Kurdistans Arbejderparti
Kurdistans Arbejderparti (Kurdisk: Partiya Karkerên Kurdistanê, Tyrkisk: Kürdistan İşçi Partisi) normalt kendt under dets kurdiske akronym PKK, er en kurdisk militant og politisk organisation med base i de kurdiske regioner i Tyrkiet og Irak.
Borgerkrigen i Syrien og Kurdistans Arbejderparti · Kurdistans Arbejderparti og Rojava ·
Peshmerga
Specielenhed af peshmerga opstillet nær den syriske grænse den 23. juni 2014. Peshmerga (Soranikurdisk: پێشمەرگە' kurmanjikurdisk: Pêşmerge, udtalt: pɛʃmærˈɡæ, dvs. ”den, som går døden i møde”) er navnet på de væbnede styrker i den selvstyrende region, Irakisk Kurdistan.
Borgerkrigen i Syrien og Peshmerga · Peshmerga og Rojava ·
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Borgerkrigen i Syrien og Syrien · Rojava og Syrien ·
Tyrkiet
Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Borgerkrigen i Syrien og Rojava
- Hvad de har til fælles Borgerkrigen i Syrien og Rojava
- Ligheder mellem Borgerkrigen i Syrien og Rojava
Sammenligning mellem Borgerkrigen i Syrien og Rojava
Borgerkrigen i Syrien har 209 relationer, mens Rojava har 30. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 5.44% = 13 / (209 + 30).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Borgerkrigen i Syrien og Rojava. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: