Ligheder mellem Botaniske fagudtryk og Klokkelyng
Botaniske fagudtryk og Klokkelyng har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomsterstand, Frugt, Halvbusk, Knop (plantedel), Rod (plantedel), Tokimbladede, Vækstform.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Botaniske fagudtryk · Bark (plantedel) og Klokkelyng ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Botaniske fagudtryk · Blad (plantedel) og Klokkelyng ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Bladstilling og Botaniske fagudtryk · Bladstilling og Klokkelyng ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Botaniske fagudtryk · Blomst og Klokkelyng ·
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Blomsterstand og Botaniske fagudtryk · Blomsterstand og Klokkelyng ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Botaniske fagudtryk og Frugt · Frugt og Klokkelyng ·
Halvbusk
Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.
Botaniske fagudtryk og Halvbusk · Halvbusk og Klokkelyng ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Botaniske fagudtryk og Knop (plantedel) · Klokkelyng og Knop (plantedel) ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Botaniske fagudtryk og Rod (plantedel) · Klokkelyng og Rod (plantedel) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Botaniske fagudtryk og Tokimbladede · Klokkelyng og Tokimbladede ·
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Botaniske fagudtryk og Vækstform · Klokkelyng og Vækstform ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Botaniske fagudtryk og Klokkelyng
- Hvad de har til fælles Botaniske fagudtryk og Klokkelyng
- Ligheder mellem Botaniske fagudtryk og Klokkelyng
Sammenligning mellem Botaniske fagudtryk og Klokkelyng
Botaniske fagudtryk har 214 relationer, mens Klokkelyng har 41. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 4.31% = 11 / (214 + 41).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Botaniske fagudtryk og Klokkelyng. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: