Ligheder mellem Botaniske fagudtryk og Plantemorfologi
Botaniske fagudtryk og Plantemorfologi har 20 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Blomst, Bregne, Eg, Frugt, Græs-familien, Jordstængel, Kapsel (frugt), Kimblad, Kogle, Kronblad, Løg (plantedel), Nåletræer, Nøgenfrøede, Rod (plantedel), Sorus, Stængel, Tokimbladede, Urt, Vækstform.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Botaniske fagudtryk · Blad (plantedel) og Plantemorfologi ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Botaniske fagudtryk · Blomst og Plantemorfologi ·
Bregne
Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.
Botaniske fagudtryk og Bregne · Bregne og Plantemorfologi ·
Eg
Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.
Botaniske fagudtryk og Eg · Eg og Plantemorfologi ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Botaniske fagudtryk og Frugt · Frugt og Plantemorfologi ·
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Botaniske fagudtryk og Græs-familien · Græs-familien og Plantemorfologi ·
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Botaniske fagudtryk og Jordstængel · Jordstængel og Plantemorfologi ·
Kapsel (frugt)
bæger. En kapsel er i botanikken en type frugt der normalt bliver tør og åbner sig ved modenhed, så de enkelte frø frigives.
Botaniske fagudtryk og Kapsel (frugt) · Kapsel (frugt) og Plantemorfologi ·
Kimblad
Kimbladene ligger parat i uudfoldet tilstand i den lille kim, som ligger inde i frøet.
Botaniske fagudtryk og Kimblad · Kimblad og Plantemorfologi ·
Kogle
Opbygning af en kogle ''Pinus coulteri'' Kogler er den forveddede frøstand hos nøgenfrøede planter (Pinophytina eller Gymnospermae).
Botaniske fagudtryk og Kogle · Kogle og Plantemorfologi ·
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Botaniske fagudtryk og Kronblad · Kronblad og Plantemorfologi ·
Løg (plantedel)
Tulipanløg. I det gennemskårne løg ses bladstrukturen. Et løg, er et underjordisk, lodret planteskud med omdannede blade eller bladbasis, der bruges til at oplagre næring (sukker, stivelse m.m.) til brug for plantens vækst næste forår.
Botaniske fagudtryk og Løg (plantedel) · Løg (plantedel) og Plantemorfologi ·
Nåletræer
Bevoksningen med Almindelig Taks i Munkebjergskoven ved Vejle Ved et nåletræ forstås sædvanligvis en art tilhørende den botaniske orden Gran-ordenen, typisk et træ eller en busk der har nåle i stedet for blade.
Botaniske fagudtryk og Nåletræer · Nåletræer og Plantemorfologi ·
Nøgenfrøede
Nøgenfrøede (Gymnospermae) eller gymnospermer er de beslægtede planter, som oftest har frø, som udvikler sig på et åbent blad, modsat de dækfrøede, som gemmer frøene i en kapsel.
Botaniske fagudtryk og Nøgenfrøede · Nøgenfrøede og Plantemorfologi ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Botaniske fagudtryk og Rod (plantedel) · Plantemorfologi og Rod (plantedel) ·
Sorus
Sori på undersiden af et sammenrullet bregneblad Undersiden af sporofyl hos ''Dicksonia antarctica''. Hver prik er en selvstændig sorus. En sorus (flertal: sori) kaldes på dansk en sporehushob eller sporehusgruppe, og er en ansamling af sporangier.
Botaniske fagudtryk og Sorus · Plantemorfologi og Sorus ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Botaniske fagudtryk og Stængel · Plantemorfologi og Stængel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Botaniske fagudtryk og Tokimbladede · Plantemorfologi og Tokimbladede ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Botaniske fagudtryk og Urt · Plantemorfologi og Urt ·
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Botaniske fagudtryk og Vækstform · Plantemorfologi og Vækstform ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Botaniske fagudtryk og Plantemorfologi
- Hvad de har til fælles Botaniske fagudtryk og Plantemorfologi
- Ligheder mellem Botaniske fagudtryk og Plantemorfologi
Sammenligning mellem Botaniske fagudtryk og Plantemorfologi
Botaniske fagudtryk har 214 relationer, mens Plantemorfologi har 91. Da de har til fælles 20, den Jaccard indekset er 6.56% = 20 / (214 + 91).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Botaniske fagudtryk og Plantemorfologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: