Brindisi og Via Egnatia

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Brindisi og Via Egnatia

Brindisi vs. Via Egnatia

Brindisi (indbyggere) er en vigtig færgehavn med forbindelser til Grækenland. Via Egnatias forløb fra Dyrrachium til ByzansVia Egnatia (græsk: Ἐγνατία Ὁδός) var en vej, romerne byggede 2.

Durrës

Durres (Durrësi; Durazzo; Dyrrhachium; Δυρράχιον; Dıraç) er den næststørste by i Albanien, hovedby i præfekturetDurrës.

Brindisi og Durrës · Durrës og Via Egnatia · Se mere »

Grækenland

Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.

Brindisi og Grækenland · Grækenland og Via Egnatia · Se mere »

Julius Cæsar

Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.

Brindisi og Julius Cæsar · Julius Cæsar og Via Egnatia · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Brindisi og Romerriget · Romerriget og Via Egnatia · Se mere »

Trajan

Trajan (egl. Marcus Ulpius Trajanus) (18. september 53 – 8. august 117) var romersk kejser i årene 98 – 117, og Roms sidste store erobrerkejser.

Brindisi og Trajan · Trajan og Via Egnatia · Se mere »

Via Appia

Rester af Via Appia uden for Rom. Skilt i Roms udkant fra Via Appia. Via Appia var den første og vigtigste af de romerske veje, hvorfor den blev kaldt regina viarum "Vejenes Dronning"). Den gik fra Rom via den vigtige provinsby Capua til havnebyen Brundisium. Via Appia blev anlagt i 312 f.Kr. af censor og konsul Appius Claudius Caecus. Vejen er et pragteksempel på den anlægningsteknik, som romerne benyttede til de 290.000 km vej, de byggede til alle afkroge af imperiet. Et underlag af fast jord, som blev dækket af et tyndt lag sten og mørtel. Over mørtelen blev der lagt et lag grus, og øverst en masse flade, formede trædesten. Ifølge Procopius blev de mangekantede trædesten på Via Appia lagt med så stor omsorg og nøjagtighed, at "det så ud til at være lavet ikke af mennesker, men af naturen selv". Via Appia forbandt Rom med Brundisium og var hovedvejen til Grækenland, da Brundisium var udskibningsbyen mod øst. Rester af den 560 km lange vej findes i den oprindelige form. I antikken blev kriminelle korsfæstet langs vejen. Bl.a blev over 6.000 henrettet, efter at Spartacus blev besejret. Deres kors stod med 70 meters mellemrum på hver side af en 200 km lang strækning af Via Appia. Nogle af de rige antikke romeres mausolæer ligger langs vejen. Kort over Via Appia Kategori:Romerriget Kategori:Vejhistorie Kategori:Veje i Italien.

Brindisi og Via Appia · Via Appia og Via Egnatia · Se mere »