Brint og Kernekraft

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Brint og Kernekraft

Brint vs. Kernekraft

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system. Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Atomkerne og Brint · Atomkerne og Kernekraft · Se mere »

Deuterium

Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).

Brint og Deuterium · Deuterium og Kernekraft · Se mere »

Elektrolyse

. Elektrolyse er en måde at adskille et stof på ved hjælp af elektricitet.

Brint og Elektrolyse · Elektrolyse og Kernekraft · Se mere »

Elektronvolt

Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.

Brint og Elektronvolt · Elektronvolt og Kernekraft · Se mere »

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Brint og Energi · Energi og Kernekraft · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Brint og Helium · Helium og Kernekraft · Se mere »

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Brint og Isotop · Isotop og Kernekraft · Se mere »

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Brint og Kernefusion · Kernefusion og Kernekraft · Se mere »

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Brint og Lithium · Kernekraft og Lithium · Se mere »

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Brint og Neutron · Kernekraft og Neutron · Se mere »

Niels Bohr

Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.

Brint og Niels Bohr · Kernekraft og Niels Bohr · Se mere »

Nukleon

Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.

Brint og Nukleon · Kernekraft og Nukleon · Se mere »

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Brint og Proton · Kernekraft og Proton · Se mere »

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.

Brint og Radioaktivitet · Kernekraft og Radioaktivitet · Se mere »

Tritium

Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).

Brint og Tritium · Kernekraft og Tritium · Se mere »