Burgundere og Gepider

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Burgundere og Gepider

Burgundere vs. Gepider

Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk. Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.

Alanere

Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.

Alanere og Burgundere · Alanere og Gepider · Se mere »

Arianisme

Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).

Arianisme og Burgundere · Arianisme og Gepider · Se mere »

Attila

Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.

Attila og Burgundere · Attila og Gepider · Se mere »

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Burgundere og Frankere · Frankere og Gepider · Se mere »

Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Burgundere og Gallien · Gallien og Gepider · Se mere »

Germanske folkeslag

Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.

Burgundere og Germanske folkeslag · Gepider og Germanske folkeslag · Se mere »

Gotere

Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).

Burgundere og Gotere · Gepider og Gotere · Se mere »

Hunnere

Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.

Burgundere og Hunnere · Gepider og Hunnere · Se mere »

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.

Burgundere og Italien · Gepider og Italien · Se mere »

Jordanes

Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.

Burgundere og Jordanes · Gepider og Jordanes · Se mere »

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Burgundere og Latin · Gepider og Latin · Se mere »

Norden

Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.

Burgundere og Norden · Gepider og Norden · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Burgundere og Romerriget · Gepider og Romerriget · Se mere »

Slaget ved Chalons

Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.

Burgundere og Slaget ved Chalons · Gepider og Slaget ved Chalons · Se mere »

Svebere

Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.

Burgundere og Svebere · Gepider og Svebere · Se mere »

Wisła

Wisła i Kraków. Wisła (tysk: Weichsel, latin: Vistula) er en polsk flod, som udspringer i det sydlige Polen og udmunder i Østersøen.

Burgundere og Wisła · Gepider og Wisła · Se mere »

6. århundrede

5. århundrede – 6.

6. århundrede og Burgundere · 6. århundrede og Gepider · Se mere »