Ligheder mellem Burgundere og Senantikken
Burgundere og Senantikken har 36 ting til fælles (i Unionpedia): Alanere, Alarik 1., Alemannere, Arianisme, Arkæologi, Attila, Epos, Flavius Aëtius, Flavius Honorius, Folkevandringstiden, Frankere, Gallien, Germanske folkeslag, Gotere, Gregor af Tours, Hunnere, John Bagnell Bury, Jordanes, Julius Nepos, Katolicisme, Klodevig 1., Kristendom, Latin, Lyon, Merovinger, Middelalderen, Orosius, Rhinen, Ricimer, Romerriget, ..., Slaget ved Chalons, Stilicho, Svebere, Valentinian 1., Vandaler, Visigoter. Expand indeks (6 mere) »
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
Alanere og Burgundere · Alanere og Senantikken ·
Alarik 1.
Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.
Alarik 1. og Burgundere · Alarik 1. og Senantikken ·
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alemannere og Burgundere · Alemannere og Senantikken ·
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Arianisme og Burgundere · Arianisme og Senantikken ·
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Arkæologi og Burgundere · Arkæologi og Senantikken ·
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Attila og Burgundere · Attila og Senantikken ·
Epos
Epos (gr. ἔπος épos, egtl. "det talte (ord)") er en litterær genre, der beskæftiger sig med heltebedrifter og store fortællinger.
Burgundere og Epos · Epos og Senantikken ·
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Burgundere og Flavius Aëtius · Flavius Aëtius og Senantikken ·
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Burgundere og Flavius Honorius · Flavius Honorius og Senantikken ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Burgundere og Folkevandringstiden · Folkevandringstiden og Senantikken ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Burgundere og Frankere · Frankere og Senantikken ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Burgundere og Gallien · Gallien og Senantikken ·
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Burgundere og Germanske folkeslag · Germanske folkeslag og Senantikken ·
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).
Burgundere og Gotere · Gotere og Senantikken ·
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Burgundere og Gregor af Tours · Gregor af Tours og Senantikken ·
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Burgundere og Hunnere · Hunnere og Senantikken ·
John Bagnell Bury
John Bagnell Bury (født 16. oktober 1861, død 1. juni 1927) var en nordirsk historiker, byzantinist og filolog.
Burgundere og John Bagnell Bury · John Bagnell Bury og Senantikken ·
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Burgundere og Jordanes · Jordanes og Senantikken ·
Julius Nepos
thumb Julius Nepos (latin: Flavius Julius Nepos Augustus; født ca. 430, død 480) var vestromersk kejser de facto fra 474 til 475 de jure frem til 480.
Burgundere og Julius Nepos · Julius Nepos og Senantikken ·
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Burgundere og Katolicisme · Katolicisme og Senantikken ·
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Burgundere og Klodevig 1. · Klodevig 1. og Senantikken ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Burgundere og Kristendom · Kristendom og Senantikken ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Burgundere og Latin · Latin og Senantikken ·
Lyon
Lyon er en by i det sydøstlige Frankrig 470 km syd for Paris og 320 km nord for Marseille.
Burgundere og Lyon · Lyon og Senantikken ·
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Burgundere og Merovinger · Merovinger og Senantikken ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Burgundere og Middelalderen · Middelalderen og Senantikken ·
Orosius
Paulus Orosius (ca. 385, ca. 420) var en kristen historiker, der hørte til kredsen omkring teologen og kirkefaderen Augustin.
Burgundere og Orosius · Orosius og Senantikken ·
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Burgundere og Rhinen · Rhinen og Senantikken ·
Ricimer
Ricimer (født ca. 405, død 18. august 472), var en germansk general der styrede det Vestromerske rige fra 456 til sin død.
Burgundere og Ricimer · Ricimer og Senantikken ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Burgundere og Romerriget · Romerriget og Senantikken ·
Slaget ved Chalons
Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.
Burgundere og Slaget ved Chalons · Senantikken og Slaget ved Chalons ·
Stilicho
Flavius Stilicho (Stilico) (ca. 360–408) var general (magister militum) og var i 13 år den mest magtfulde mand i det nydannede Vestromerske rige.
Burgundere og Stilicho · Senantikken og Stilicho ·
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Burgundere og Svebere · Senantikken og Svebere ·
Valentinian 1.
Valentinian I Valentinian I (egl. Flavius Valentinianus), (321 – 17. november 375) var romersk kejser 364-375.
Burgundere og Valentinian 1. · Senantikken og Valentinian 1. ·
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Burgundere og Vandaler · Senantikken og Vandaler ·
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Burgundere og Senantikken
- Hvad de har til fælles Burgundere og Senantikken
- Ligheder mellem Burgundere og Senantikken
Sammenligning mellem Burgundere og Senantikken
Burgundere har 110 relationer, mens Senantikken har 343. Da de har til fælles 36, den Jaccard indekset er 7.95% = 36 / (110 + 343).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Burgundere og Senantikken. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: