Ligheder mellem Burresnerre og Korsknap (art)
Burresnerre og Korsknap (art) har 25 ting til fælles (i Unionpedia): Ager, Almindelig bøg, Almindelig hundegræs, Almindelig røn, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Februar, Frugt, Løvskov, Mælkebøtte, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Stilk-eg, Stor fladstjerne, Stor nælde, Tokimbladede, Ukrudt, Urt.
Ager
Vincent van Gogh, Auvers, 1890 Kornblomster. Ager bruges i nutidsdansk i lighed med ordene "mark" og "vang" om et afgrænset stykke agerjord, hvor der dyrkes en afgrøde.
Ager og Burresnerre · Ager og Korsknap (art) ·
Almindelig bøg
Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.
Almindelig bøg og Burresnerre · Almindelig bøg og Korsknap (art) ·
Almindelig hundegræs
Hundegræs (Dactylis glomerata) er en flerårig plante i græs-familien.
Almindelig hundegræs og Burresnerre · Almindelig hundegræs og Korsknap (art) ·
Almindelig røn
Almindelig røn (Sorbus aucuparia) er et op til 15 meter højt træ, der er almindelig i Danmark i hegn og lysåbne skove.
Almindelig røn og Burresnerre · Almindelig røn og Korsknap (art) ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Burresnerre · Blad (plantedel) og Korsknap (art) ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Burresnerre · Bladrand og Korsknap (art) ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Bladstilling og Burresnerre · Bladstilling og Korsknap (art) ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Burresnerre · Blomst og Korsknap (art) ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Burresnerre · Blomstring (botanik) og Korsknap (art) ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Burresnerre og Carl von Linné · Carl von Linné og Korsknap (art) ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Burresnerre og Danmark · Danmark og Korsknap (art) ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Burresnerre og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Korsknap (art) ·
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Burresnerre og Februar · Februar og Korsknap (art) ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Burresnerre og Frugt · Frugt og Korsknap (art) ·
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Burresnerre og Løvskov · Korsknap (art) og Løvskov ·
Mælkebøtte
Mælkebøtte (Taraxacum) eller løvetand er en slægt af stauder med pælerod og nogle få, hule stængler, hver med en endestillet kurv.
Burresnerre og Mælkebøtte · Korsknap (art) og Mælkebøtte ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Burresnerre og Planter · Korsknap (art) og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Burresnerre og Rod (plantedel) · Korsknap (art) og Rod (plantedel) ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Burresnerre og Stængel · Korsknap (art) og Stængel ·
Stilk-eg
Stilkeg (Quercus robur), Stilk-Eg eller Almindelig eg, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt i skove og krat.
Burresnerre og Stilk-eg · Korsknap (art) og Stilk-eg ·
Stor fladstjerne
Stor fladstjerne (Stellaria holostea) er en 15-30 cm høj urt, der vokser i skov og krat.
Burresnerre og Stor fladstjerne · Korsknap (art) og Stor fladstjerne ·
Stor nælde
Stor Nælde (Urtica dioica) (som også kaldes brændenælde) er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse.
Burresnerre og Stor nælde · Korsknap (art) og Stor nælde ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Burresnerre og Tokimbladede · Korsknap (art) og Tokimbladede ·
Ukrudt
Kornblomst - engang et frygtet ukrudt i kornet. DDO definerer ukrudt som "uønsket, vildtvoksende plantevækst, fx i en have eller på en mark".
Burresnerre og Ukrudt · Korsknap (art) og Ukrudt ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Burresnerre og Korsknap (art)
- Hvad de har til fælles Burresnerre og Korsknap (art)
- Ligheder mellem Burresnerre og Korsknap (art)
Sammenligning mellem Burresnerre og Korsknap (art)
Burresnerre har 78 relationer, mens Korsknap (art) har 60. Da de har til fælles 25, den Jaccard indekset er 18.12% = 25 / (78 + 60).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Burresnerre og Korsknap (art). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: