Ligheder mellem C.A. Bluhme og Danmarks Riges Grundlov
C.A. Bluhme og Danmarks Riges Grundlov har 27 ting til fælles (i Unionpedia): Christian 8., Christian 9., D.G. Monrad, Danmark, Danmarks Riges Grundlov, De Nationalliberale, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, Ejderpolitikken, Fællesforfatningen, Frederik 7., Højesteret, Højre (1848–1866), Helstat, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Slesvig, Kongeloven, Kreis Herzogtum Lauenburg, Len, Novemberforfatningen, Preussen, Regeringen Moltke I, Rigsdagen, Rigsrådet (1855-1866), Treårskrigen, 2. Slesvigske Krig, 22. marts, 5. juni.
Christian 8.
Christian 8. (Christian Frederik) (18. september 1786 – 20. januar 1848) var konge af Norge fra den 17. maj til den 10. oktober 1814 og konge af Danmark fra 1839 til 1848.
C.A. Bluhme og Christian 8. · Christian 8. og Danmarks Riges Grundlov ·
Christian 9.
Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).
C.A. Bluhme og Christian 9. · Christian 9. og Danmarks Riges Grundlov ·
D.G. Monrad
Ditlev Gothard Monrad (født 24. november 1811 i København, død 28. marts 1887 i Nykøbing Falster) var en dansk teolog, biskop, politiker og minister.
C.A. Bluhme og D.G. Monrad · D.G. Monrad og Danmarks Riges Grundlov ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
C.A. Bluhme og Danmark · Danmark og Danmarks Riges Grundlov ·
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
C.A. Bluhme og Danmarks Riges Grundlov · Danmarks Riges Grundlov og Danmarks Riges Grundlov ·
De Nationalliberale
De nationalliberale var en retning i dansk politik 1842-1882.
C.A. Bluhme og De Nationalliberale · Danmarks Riges Grundlov og De Nationalliberale ·
Den Grundlovgivende Rigsforsamling
Den Grundlovgivende RigsforsamlingPersonernes placering viser deres forhold til Orla Lehmann, der står forrest i højre side. I forgrunden ses fra venstre Peter Georg Bang, Johan Nicolai Madvig, H.N. Clausen, Lauritz Nicolai Hvidt, Joakim Frederik Schouw, Peter Daniel Bruun, Andreas Frederik Krieger (gående), Carl Christopher Georg Andræ og C.C. Hall (ved stoleryggen); ved ministerbordet: Christian Albrecht Bluhme, Carl Emil Bardenfleth, Adam Wilhelm Moltke, Ditlev Gothard Monrad, Anton Frederik Tscherning, Frederik Marcus Knuth, Christian Christopher Zahrtmann, Orla Lehmann, Carl Ploug, Georg Aagaard og Hother Hage. I mellemgrunden ses bl.a. i anden vindueslysning fra venstre A.S. Ørsted og Jacob Peter Mynster. Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en forsamling på 152 mænd bestående af 114 folkevalgte og 38 kongevalgte, som fra den 23. oktober 1848 diskuterede og udformede Danmarks første grundlov, Junigrundloven, der trådte i kraft med kongens underskrivelse den 5. juni 1849.
C.A. Bluhme og Den Grundlovgivende Rigsforsamling · Danmarks Riges Grundlov og Den Grundlovgivende Rigsforsamling ·
Ejderpolitikken
Ejderen udgjorde op til 1864 grænsen mellem Slesvig (dansk lensområde) og Holsten (op til 1806 tysk lensområde og fra 1815 medlem af det tyske forbund) Svans skete i 1700-tallet. I Angel i første halvdel af 1800-tallet. Kort over folkesprogene omkring 1840. Sprogskiftet i Angel skete hovedsageligt i løbet af tre generationer. På den tyndt befolkede Midtslette vest for Flensborg skete sprogskiftet først i 1900-tallet. Ejderpolitikken havde som mål at genoprette Danmarks historiske sydgrænse ved floden Ejderen mellem Sønderjylland og Holsten.
C.A. Bluhme og Ejderpolitikken · Danmarks Riges Grundlov og Ejderpolitikken ·
Fællesforfatningen
Fællesforfatningen, Oktoberforfatningen eller helstatsforfatningen af 2. oktober 1855 var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.
C.A. Bluhme og Fællesforfatningen · Danmarks Riges Grundlov og Fællesforfatningen ·
Frederik 7.
Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.
C.A. Bluhme og Frederik 7. · Danmarks Riges Grundlov og Frederik 7. ·
Højesteret
| Appelmuligheder ved de danske domstole Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans.
C.A. Bluhme og Højesteret · Danmarks Riges Grundlov og Højesteret ·
Højre (1848–1866)
Højre var et dansk politisk parti, der opstod i 1848 og gik i opløsning efter 1866.
C.A. Bluhme og Højre (1848–1866) · Danmarks Riges Grundlov og Højre (1848–1866) ·
Helstat
En helstat er en statsdannelse bestående af flere under en fælles forfatning for de fælles anliggender forbundne statsdele (.
C.A. Bluhme og Helstat · Danmarks Riges Grundlov og Helstat ·
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
C.A. Bluhme og Hertugdømmet Holsten · Danmarks Riges Grundlov og Hertugdømmet Holsten ·
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
C.A. Bluhme og Hertugdømmet Slesvig · Danmarks Riges Grundlov og Hertugdømmet Slesvig ·
Kongeloven
Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg slot. Kongeloven, Lex Regia, var Danmarks forfatning under enevælden.
C.A. Bluhme og Kongeloven · Danmarks Riges Grundlov og Kongeloven ·
Kreis Herzogtum Lauenburg
Lauenburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.
C.A. Bluhme og Kreis Herzogtum Lauenburg · Danmarks Riges Grundlov og Kreis Herzogtum Lauenburg ·
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
C.A. Bluhme og Len · Danmarks Riges Grundlov og Len ·
Novemberforfatningen
Novemberforfatningen var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmet Slesvig, der blev vedtaget i november 1863 til afløsning af Helstatsforfatningen fra 1855.
C.A. Bluhme og Novemberforfatningen · Danmarks Riges Grundlov og Novemberforfatningen ·
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
C.A. Bluhme og Preussen · Danmarks Riges Grundlov og Preussen ·
Regeringen Moltke I
Ministeriet Moltke I var Danmarks regering 22. marts 1848 – 16. november 1848.
C.A. Bluhme og Regeringen Moltke I · Danmarks Riges Grundlov og Regeringen Moltke I ·
Rigsdagen
Ordet Rigsdagen er brugt to gange i Danmarks historie i forskellig statsretslig sammenhæng.
C.A. Bluhme og Rigsdagen · Danmarks Riges Grundlov og Rigsdagen ·
Rigsrådet (1855-1866)
Rigsrådet var et fælles parlament for de danske og tyske dele af det danske monarki, der blev skabt ved Oktoberforfatningen i 1855.
C.A. Bluhme og Rigsrådet (1855-1866) · Danmarks Riges Grundlov og Rigsrådet (1855-1866) ·
Treårskrigen
Treårskrigen eller 1.
C.A. Bluhme og Treårskrigen · Danmarks Riges Grundlov og Treårskrigen ·
2. Slesvigske Krig
2.
2. Slesvigske Krig og C.A. Bluhme · 2. Slesvigske Krig og Danmarks Riges Grundlov ·
22. marts
22.
22. marts og C.A. Bluhme · 22. marts og Danmarks Riges Grundlov ·
5. juni
5.
5. juni og C.A. Bluhme · 5. juni og Danmarks Riges Grundlov ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes C.A. Bluhme og Danmarks Riges Grundlov
- Hvad de har til fælles C.A. Bluhme og Danmarks Riges Grundlov
- Ligheder mellem C.A. Bluhme og Danmarks Riges Grundlov
Sammenligning mellem C.A. Bluhme og Danmarks Riges Grundlov
C.A. Bluhme har 144 relationer, mens Danmarks Riges Grundlov har 140. Da de har til fælles 27, den Jaccard indekset er 9.51% = 27 / (144 + 140).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem C.A. Bluhme og Danmarks Riges Grundlov. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: