Ligheder mellem C.G. Andræ og De Nationalliberale
C.G. Andræ og De Nationalliberale har 9 ting til fælles (i Unionpedia): A.F. Krieger, Bondevennernes Selskab, C.C. Hall, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, Folketinget, Helstat, Hertugdømmet Slesvig, Landstinget, Novemberforfatningen.
A.F. Krieger
Andreas Frederik Krieger (født 4. oktober 1817 i Kolbjørnsvik, Norge død 27. september 1893 i København) var en dansk jurist, nationalliberal politiker, – indenrigsminister 1856 – 1858, justitsminister 1870 – 1872 og finansminister 1872 – 1874.
A.F. Krieger og C.G. Andræ · A.F. Krieger og De Nationalliberale ·
Bondevennernes Selskab
Johan Christian Drewsen var en af bondevennernes stiftere. Bondevennernes Selskab, også kaldet Bondevennerne, var en politisk forening, der eksisterede i Danmark i anden halvdel af det 19.
Bondevennernes Selskab og C.G. Andræ · Bondevennernes Selskab og De Nationalliberale ·
C.C. Hall
Carl Christian Hall (født 25. februar 1812 på Christianshavn, død 14. august 1888 på Frederiksberg) var en dansk nationalliberal politiker, minister og konseilspræsident, Danmarks 6.
C.C. Hall og C.G. Andræ · C.C. Hall og De Nationalliberale ·
Den Grundlovgivende Rigsforsamling
Den Grundlovgivende RigsforsamlingPersonernes placering viser deres forhold til Orla Lehmann, der står forrest i højre side. I forgrunden ses fra venstre Peter Georg Bang, Johan Nicolai Madvig, H.N. Clausen, Lauritz Nicolai Hvidt, Joakim Frederik Schouw, Peter Daniel Bruun, Andreas Frederik Krieger (gående), Carl Christopher Georg Andræ og C.C. Hall (ved stoleryggen); ved ministerbordet: Christian Albrecht Bluhme, Carl Emil Bardenfleth, Adam Wilhelm Moltke, Ditlev Gothard Monrad, Anton Frederik Tscherning, Frederik Marcus Knuth, Christian Christopher Zahrtmann, Orla Lehmann, Carl Ploug, Georg Aagaard og Hother Hage. I mellemgrunden ses bl.a. i anden vindueslysning fra venstre A.S. Ørsted og Jacob Peter Mynster. Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en forsamling på 152 mænd bestående af 114 folkevalgte og 38 kongevalgte, som fra den 23. oktober 1848 diskuterede og udformede Danmarks første grundlov, Junigrundloven, der trådte i kraft med kongens underskrivelse den 5. juni 1849.
C.G. Andræ og Den Grundlovgivende Rigsforsamling · De Nationalliberale og Den Grundlovgivende Rigsforsamling ·
Folketinget
Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.
C.G. Andræ og Folketinget · De Nationalliberale og Folketinget ·
Helstat
En helstat er en statsdannelse bestående af flere under en fælles forfatning for de fælles anliggender forbundne statsdele (.
C.G. Andræ og Helstat · De Nationalliberale og Helstat ·
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
C.G. Andræ og Hertugdømmet Slesvig · De Nationalliberale og Hertugdømmet Slesvig ·
Landstinget
Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget.
C.G. Andræ og Landstinget · De Nationalliberale og Landstinget ·
Novemberforfatningen
Novemberforfatningen var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmet Slesvig, der blev vedtaget i november 1863 til afløsning af Helstatsforfatningen fra 1855.
C.G. Andræ og Novemberforfatningen · De Nationalliberale og Novemberforfatningen ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes C.G. Andræ og De Nationalliberale
- Hvad de har til fælles C.G. Andræ og De Nationalliberale
- Ligheder mellem C.G. Andræ og De Nationalliberale
Sammenligning mellem C.G. Andræ og De Nationalliberale
C.G. Andræ har 113 relationer, mens De Nationalliberale har 45. Da de har til fælles 9, den Jaccard indekset er 5.70% = 9 / (113 + 45).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem C.G. Andræ og De Nationalliberale. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: