Calciumcarbonat og Jorden

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Calciumcarbonat og Jorden

Calciumcarbonat vs. Jorden

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer. Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Asthenosfære

Udsnit af Jorden med de forskellige geologiske lag. Asthenosfæren (asthéneia for afkræftet, svækket og sphaîra for kugle) er den mellemste del af Jordens kappe og underligger lithosfæren.

Asthenosfære og Calciumcarbonat · Asthenosfære og Jorden · Se mere »

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Calcium og Calciumcarbonat · Calcium og Jorden · Se mere »

Dolomit (mineral)

Dolomit med calcit og pyrit (mørkt) Dolomit (bitterspat) er et karbonatmineral med den kemiske formel.

Calciumcarbonat og Dolomit (mineral) · Dolomit (mineral) og Jorden · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Calciumcarbonat og Ilt · Ilt og Jorden · Se mere »

Kontinentalplade

De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.

Calciumcarbonat og Kontinentalplade · Jorden og Kontinentalplade · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Calciumcarbonat og Kuldioxid · Jorden og Kuldioxid · Se mere »

Kulstofkredsløb

kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.

Calciumcarbonat og Kulstofkredsløb · Jorden og Kulstofkredsløb · Se mere »

Lithosfære

Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.

Calciumcarbonat og Lithosfære · Jorden og Lithosfære · Se mere »

Metamorfe bjergarter

Et stykke af den metamorfe bjergart kvartsit. Metamorfe bjergarter er omdannede bjergarter.

Calciumcarbonat og Metamorfe bjergarter · Jorden og Metamorfe bjergarter · Se mere »

Pladetektonik

Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.

Calciumcarbonat og Pladetektonik · Jorden og Pladetektonik · Se mere »

Subduktion

Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.

Calciumcarbonat og Subduktion · Jorden og Subduktion · Se mere »

Syre

Syrer kan opdeles i tre kategorier.

Calciumcarbonat og Syre · Jorden og Syre · Se mere »

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Calciumcarbonat og Vulkan · Jorden og Vulkan · Se mere »