Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Carbon og Massefylde

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Carbon og Massefylde

Carbon vs. Massefylde

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles. Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Ligheder mellem Carbon og Massefylde

Carbon og Massefylde har 34 ting til fælles (i Unionpedia): Acetylen, Aerografit, Amorf, Benzin, Bly, Brint, Calciumcarbonat, Carbon, Diamant, Glas, Grafit, Gram (enhed), Grundstof, Guld, Helium, Ilt, Jern, Jorden, Kalksten, Klor, Kobber, Kuldioxid, Kvarts, Kvælstof, Ler, Marmor, Metal, Metallegering, Platin, Sandsten, ..., Silicium, Stål, Svovl, Vand. Expand indeks (4 mere) »

Acetylen

Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning.

Acetylen og Carbon · Acetylen og Massefylde · Se mere »

Aerografit

Aerografit, carbon-nanoskum eller kulstof-nanoskum er en syntetisk skum bestående af en porøs tværforbundet net af carbonrør.

Aerografit og Carbon · Aerografit og Massefylde · Se mere »

Amorf

At et kemisk stof er amorft betyder at dets opbygning er uordnet eller uregelmæssig.

Amorf og Carbon · Amorf og Massefylde · Se mere »

Benzin

Benzinstation i Tyskland Benzin er en blanding af forskellige kemiske forbindelser, primært kulbrinter med 4-12 kulstofatomer per molekyle.

Benzin og Carbon · Benzin og Massefylde · Se mere »

Bly

Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.

Bly og Carbon · Bly og Massefylde · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Carbon · Brint og Massefylde · Se mere »

Calciumcarbonat

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.

Calciumcarbonat og Carbon · Calciumcarbonat og Massefylde · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Carbon og Carbon · Carbon og Massefylde · Se mere »

Diamant

Guldring forsynet med 7 slebne diamanter fundet i Tåsinge. Den vejer 7 gram og kan dateres til første halvdel af 1600-tallet. Den blå Hope-diamant har tilhørt Ludvig 14. af Frankrig. Diamant (adámās, genitiv adamantos, af et adjektiv med betydningen "uknuselig, ubrydelig", benyttet som metafor om noget uforanderligt, fx Hades) er en form for kulstof opstået ved stort tryk.

Carbon og Diamant · Diamant og Massefylde · Se mere »

Glas

En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.

Carbon og Glas · Glas og Massefylde · Se mere »

Grafit

right Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning.

Carbon og Grafit · Grafit og Massefylde · Se mere »

Gram (enhed)

Gram er en enhed for masse.

Carbon og Gram (enhed) · Gram (enhed) og Massefylde · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Carbon og Grundstof · Grundstof og Massefylde · Se mere »

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Carbon og Guld · Guld og Massefylde · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Carbon og Helium · Helium og Massefylde · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Carbon og Ilt · Ilt og Massefylde · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Carbon og Jern · Jern og Massefylde · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Carbon og Jorden · Jorden og Massefylde · Se mere »

Kalksten

Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig. Åbent kalkstensbrud i Oberbayern. Kalksten eller kalk (tidligere også kaldet limsten, jf. engelsk limestone) er en sedimentær bjergart, i visse tilfælde dannet ved uorganisk udfældning, fx kildekalk eller frådsten, men som oftest opbygget af skaldele fra havlevende organismer såsom muslinger, snegle, koraller, foraminiferer og kokkoliter.

Carbon og Kalksten · Kalksten og Massefylde · Se mere »

Klor

Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.

Carbon og Klor · Klor og Massefylde · Se mere »

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Carbon og Kobber · Kobber og Massefylde · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Carbon og Kuldioxid · Kuldioxid og Massefylde · Se mere »

Kvarts

Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.

Carbon og Kvarts · Kvarts og Massefylde · Se mere »

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Carbon og Kvælstof · Kvælstof og Massefylde · Se mere »

Ler

Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.

Carbon og Ler · Ler og Massefylde · Se mere »

Marmor

Blokke af marmor i marmorbruddet ved den californiske by Marble Marmor er en bjergart, der dannes ved omkrystallisation (metamorfose) af kalcit- eller dolomit-rige sedimentære kalkbjergarter.

Carbon og Marmor · Marmor og Massefylde · Se mere »

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Carbon og Metal · Massefylde og Metal · Se mere »

Metallegering

En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.

Carbon og Metallegering · Massefylde og Metallegering · Se mere »

Platin

Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.

Carbon og Platin · Massefylde og Platin · Se mere »

Sandsten

Sandsten nær Stadtroda, Tyskland. Navajo-sandsten i Zion National Park i to farver Frihedsstøtten (2005) Sand. Sandsten er aflejret (sedimentært) sand (typisk i havbund), der er sammenpresset og hærdet.

Carbon og Sandsten · Massefylde og Sandsten · Se mere »

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Carbon og Silicium · Massefylde og Silicium · Se mere »

Stål

Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.

Carbon og Stål · Massefylde og Stål · Se mere »

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Carbon og Svovl · Massefylde og Svovl · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Carbon og Vand · Massefylde og Vand · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Carbon og Massefylde

Carbon har 320 relationer, mens Massefylde har 115. Da de har til fælles 34, den Jaccard indekset er 7.82% = 34 / (320 + 115).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Carbon og Massefylde. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »